Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold. Slægten er udbredt med flere end 30 arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gullige til lilla og blå. Blomstringstidspunktet er afhængigt af sorten, men falder for det meste fra sidst i februar til ind i april eller – for de efterårsblomstrede typer – fra september til ind i november.
- Alpekrokus (Crocus versicolor)
- Balkankrokus (Crocus angustifolius)
- Gul krokus (Crocus flavus)
- Høstkrokus (Crocus speciosus)
- Safrankrokus (Crocus sativus)
- Septemberkrokus (Crocus kotschyanus)
- Skedekrokus (Crocus chrysanthus)
- Snekrokus (Crocus tommasianus)
- Snehvid krokus (Crocus niveus)
- Vårkrokus (Crocus vernus)
- Crocus alatavicus
- Crocus asturicus
- Crocus banaticus
- Crocus biflorus
- Crocus boryi
- Crocus carpetanus
- Crocus cartwrightianus
- Crocus clusii
- Crocus etruscus
- Crocus gaillardotii
- Crocus hyemalis
| - Crocus imperati
- Crocus laevigatus
- Crocus longiflorus
- Crocus medius
- Crocus nudiflorus
- Crocus reticulatus
- Crocus scharojanii
- Crocus serotinus
- Crocus sieberi
- Crocus vallicola
- Crocus zonatus
|
Hertil kommer en lang række udvalgte sorter og hybrider.
- Anvendelse
Krokus kan gro i alle veldrænede jordtyper, og derfor kan de bruges næsten overalt i bede, græsplæner eller i potter indendørs. Læggedybden er ca. 5-10 cm. Både vildarter og sorter formerer sig villigt ved frø og yngleknolde, men de skal helst ligge urørte i jorden i 3-4 år.
Ud over de velkendte krokus, som er udvalgt i Nederlandene på basis af vårkrokus og gul krokus, og de krokus, der forhandles som botaniske, og som først og fremmest er fremavlet fra udvalgte planter og hybrider af Skede-Krokus, tilbyder de specialiserede producenter næppe andre arter.
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
