Kristjan Jaak Peterson
| Kristjan Jaak Peterson | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 14. marts 1801  Riga, Letland |
| Død | 4. august 1822 (21 år) Riga, Letland |
| Gravsted | Pokrov-kirkegården |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Tartu Universitet, Rigas 1. Statsgymnasium |
| Beskæftigelse | Oversætter, skribent, digter |
| Genre | Romantikken |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kristjan Jaak Peterson eller Christian Jacob Petersohn (født 14. marts 1801 i Riga,[1] død 4. august 1822 i Riga[2]) var en estisk poet.
Peterson regnes som en vigtig person i den estiske nationallitteratur og som grundlægger af moderne estisk poesi. Hans litterære karriere blev kort, da han døde af tuberkulose blot 21 år gammel.
Efter, at Universitetet i Tartu blev genåbnet i 1802 og udelukkende med forelæsninger på tysk, var Peterson den første universitetsstudent, som påberåbte sig sit estiske ophav, og han bidrog derved til den estiske nationale bevisthedsopvågning.[3][4]
Hans fader var Rigas estiske menigheds klokker og forsanger Kikka Jaak, oprindelig fra Viljandimaa, moderen Anna Elisabet Mikhailovna. Kristjan Jaak var familiens tredje barn. Han gik i skole på Riga Gouvernementgymnasium (estisk: Riia kubermangugümnaasium) og uddannedes i 1819–1820 ved Tartu Universitets religions- og filosofifakultet (Tartu Ülikooli usu- ja filosoofiateaduskond).
Han begyndte at skrive digte allerede i gymnasiet og offentliggjorde artikler om det estiske sprog i Johann Heinrich Rosenplänters tidsskrift "Beiträge zur genauern Kenntniss der ehstnischen Sprache". Han oversatte fra svensk til tysk Kristfrid Gananders "Mythologica Fennica"; forbedrede oversættelsen i "Finnische Mythologie", "Beiträge ..." XIV, 1822, en egen udgivelse i henhold til titelbladets oplysninger (1821) med formodede estiske materialer, og påvirkede Friedrich Robert Faehlmanns og Friedrich Reinhold Kreutzwalds opfattelse af estisk forhistoriske religion.
Han var yderst sprogkyndig, kunne mindst 16 sprog, herunder hebraisk, græsk, latin, fransk, engelsk, russisk, svensk, tysk, estisk formentlig tillige lettisk.
I hans levetid udkom kun et af hans tiltag: den tyske version af "Mythologia Fennica" af Kristfrid Ganander, en ordbog over finsk mytologi. Den svenske version af bogen var udkommet 1789, og Petersons oversættelse fik mange læsere både i Estland og i andre lande. Bogen blev en vigtig inspiration til en national estisk ideologi.
Tre af Petersons digte på tysk blev udgivet posthumt i 1823. Hans digtning på estisk blev først udgivet hundrede år efter hans død, i 1922.
Modersmålsdag
Kristjan Jaak Petersons fødselsdato, den 14. marts, fejres i Estland som "modersmålsdag", der er blevet offentligt markeret siden 1999.[5]
Noter
- ^ Født: 14. marts 1801 (Gregorianske kalender) 2. marts 1801 (Julianske kalender)
- ^ Død: 4. august 1822 (Gregorianske kalender) 23. juli 1822 (Julianske kalender)
- ^ Rein Taagepera: Estonia: Return to Independence, s. 29. Boulder, CO: Westview Press, 1993. ISBN 0-8133-1703-7.
- ^ Toivo U. Raun (2003): Nineteenth- and early twentieth-century Estonian nationalism revisited, s. 129–147. Nations and Nationalism 9.1."Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen den 8. juni 2020. Hentet 5. februar 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ O'Connor, Kevin: "Culture and Customs of the Baltic States", s.126. Westport, CT: Greenwood Press, 2006. ISBN 0-313-33125-1. (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Arne Merilai: "Genius of Estonian Poetry – Kristian Jaak Peterson"på Estonian Literature information Centers hjemmeside ( Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine, estisk original offentliggjort i Eesti Päevaleht; Arkaadia, 2000, 11. märts, s. 7-8.)
|
Medier brugt på denne side
Brotze's Beschreibung:
ANMERKUNG ZU DEM GEGENÜBERSTEHENDEN LITOGRAPHISCHEN DRUCKE.
Der hier vorgestellte Jüngling hieß eigentlich Christian Jakob Petersohn, und war der Sohn des Kirchenknechts der Schwedischen und Ehstl. Gemeine bei der Kronskirche zu S. Jakob in Riga. Er schämte sich nicht ein Ehste zu seyn, sondren wählte sich sogar den Namen Jacob Ehstn. Jaak, der unter seinem Bilde steht, zum Lieblings Namen in welchem das J eben so lautet, wie im Teutschen Jacob. Er war 1801 d 2 Mart geb. studirte in Dorpat, und starb Anno 1822 d 23 Julij. Die Natur hatte ihn mit vortrefflichen Gaben ausgerüstet, wie in seiner Biographie in den Rig. Stadtblättern A 1822 p 297 sehr richtig gesagt ist. Auch hat er verschiedenes geschrieben. Sprachen waren sein Lieblings Studium. vid. ibidem p. 366 auch die Litterärischen Anzeigen von 1821 p 24