Kristian Kaalund
Kristian Kaalund | |
---|---|
Kristian Kaalund Foto: Julie Laurberg | |
Personlig information | |
Født | 19. august 1844 Søllested |
Død | 4. juli 1919 (74 år) |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
Beskæftigelse | Filolog, bibliotekar, klassisk videnskabsmand |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Erasmus Kristian Kaalund (født 19. august 1844 i Søllested på Lolland, død 4. juli 1919 på Frederiksberg) var en dansk lærer og filolog.
Virke
Han var søn af sognepræst Caspar Ernst Kaalund (død 1853) og Anna Helene Riedewaldt (død 1888) og student fra Herlufsholm Skole. Han blev mag.art. i nordisk filologi i 1869 og dr.phil. i 1879.
Kaalund arbejdede 1880-1883 som adjunkt (lærer) ved Metropolitanskolen i København. I 1883 blev han ansat som bibliotekar ved den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, hvor han lavede det første samlede katalog over samlingen (I-II, 1888-94). I 1965 vedtog Folketinget ved lov, at hovedparten af samlingens islandske håndskrifter skulle udleveres til Islands Universitet. I 1879 blev han sekretær i Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur. I 1891 blev han sekretær i Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab, i 1900 medlem af Videnskabernes Selskab 1900 og 1907 Ridder af Dannebrog.
Han er bisat på Gentofte Kirkegård.
Værker
- Laxdæla Saga, 1891
- Heidarviga Saga, 1904
- Alfrædi islenzk, 1918
- Sturlunga Saga, 1911
- Árni Magnússons embedsskrivelser, 1916
Litteratur
- Dansk Biografisk Lexikon, IX. Bind. Jyde – Køtschau , Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).
- NORDISK FAMILJEBOK KONVERSATIONSLEXIKON OCH REALENCYKLOPEDI, Uggleupplagan. Nordisk familjeboks förlags aktiebolag Nordisk familjeboks tryckeri 1904-1926.
|
Medier brugt på denne side
Peter Erasmus Kristian Kaalund (1844-1919), Danish educator and philologist