Kristian Jørgensen
Kristian Jørgensen (født 1967 i Hillerød) er dansk jazzviolinist, organist og pianist. Han begyndte at spille violin da han var 8 og modtog i 1983 jazzprisen Sørens Penge. Medvirkede samme år, som 15-årig, på plade med pianisten Duke Jordan. Har siden da været centralt placeret på den danske jazzscene. I 1991 afgangseksamen fra Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han fra tid til anden fungerer som lærer.
Kristian Jørgensen, som følger arven op efter Svend Asmussens ,er leder af egen kvartet, “Kristian Jørgensen Kvartet”, som udover ham selv består af bl.a. Olivier Antunes, piano og Thomas Fonnesbæk, bas. Kristian Jørgensen har udgivet flere CDer i eget navn med bl.a. guitaristen Jacob Fischer og pianisten Monty Alexander.
Kristian er medlem af Tango Orkestret og sigøjnermusikgruppen Donau Swing. Han spiller i trio med guitaristen Paul Banks og harmonikaspilleren Thor Backhausen. Kristian Jørgensen fører med sin varme tone, det levende og tænksomme violinspil, den stolte danske jazzviolintradition videre. Hans musikalske alsidighed har gjort ham efterspurgt i andre genrer end jazzen. Lige som han også er efterspurgt som underviser/inspirator indenfor feltet “rytmisk violin”. Siden 2017 har Kristian Jørgensen været organist i Ågerup Kirke udenfor Roskilde.
Kristian Jørgensen har modtaget JASA-prisen (jazzanmeldernes pris) 1998 og Ben Webster Prisen 1993
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Hreinn Gudlaugsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Kristian Jørgensen (2012)