Kristian Hundebøll

Kristian Hundebøll
Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG
Personlig information
FødtKristian Johnsen Hundebøll
22. april 1966 (58 år) Rediger på Wikidata
Nationalitetdansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedCand.scient.pol., Aarhus Universitet suppleret med INSEAD, MIT og Harvard Business School
BeskæftigelseGroup CEO, DLG
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen, 2014
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kristian Hundebøll (født 22. april 1966 i Hjørring) er en dansk erhvervsleder, der indtil udgangen af august 2024 var koncernchef i DLG. DLG servicerer virksomheder og private kunder inden for de tre forretningsområder: Food, Energy og Housing[1]. Kristian Hundebøll var tilknyttet DLG i 23 år heraf de sidste 12 år som topchef.[kilde mangler]

Gennem årene stod Kristian Hundebøll i spidsen for at drive koncernens udvikling med særligt fokus på at styrke kerneforretningen og drive den internationale udvikling, særligt i Tyskland. Under Kristian Hundebølls ledelse voksede koncernens omsætning fra 48 mia. kr. i 2012 til 67 mia. kr. i 2023, og positionerede herigennem DLG som en af Danmarks største virksomheder. [kilde mangler]

Kristian Hundebøll er søn af Regnar Hundebøll og Anna Maria Hundebøll. Han er opvokset i Hjørring og Ølgod, og blev student fra Grindsted Gymnasium i 1985. Han færdiggjorde sin cand.scient.pol. på Aarhus Universitet i 1994[2].

Efter studierne blev han ansat som EU-rådgiver i internationalt kontor under det daværende Fyns Amt med base i både Danmark og Bruxelles.

I 2001 vendte han hjem til Danmark og blev ansat som direktionsassistent i DLG. I 2003 blev han forfremmet til direktør og medlem af koncerndirektionen. Her havde han bl.a. ansvaret for DLG's entre på det tyske marked[3].

I 2010 blev han udnævnt til vicekoncernchef og i 2012 til sideordnet administrerende direktør i DLG sammen med den mangeårige administrerende direktør Asbjørn Børsting. Fra 2013 til 2024 havde Kristian Hundebøll det overordnede ansvar i DLG.

Desuden har Kristian Hundebøll været en toneangivende skikkelse i landbrugets grønne omstilling, som der gennem de seneste år er kommet et massivt fokus på. Kristian Hundebøll blev i 2021 udnævnt som formand for Den Globale Klima-Task Force, som er nedsat af Landbrug & Fødevarer[4]. Ligeledes har han været meget engageret i Dansk Industri som medlem af hovedbestyrelsen af DI´s internationale markedsudvalg. Derudover har han siddet 12 år omkring bordet for DI´s Udvalg for Erhvervspolitik.

Kristian Hundebøll besidder i dag en række bestyrelsesposter. Han er medlem af Nationalbankens bestyrelse, medlem af DLF´s bestyrelse (global virksomhed inden for planteforædling) formand for Dansk Korn og Foderstof (DAKOFO) samt sidder i formandskabet i INTERCOOP Europe (brancheorganisationen for europæiske landbrugs- og fødevareselskaber).  

Hædersbevisninger

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Kristian Hundebøll.jpg
Forfatter/Opretter: MahaloDK, Licens: CC BY-SA 4.0
Koncernchef Kristian Hundebøll, DLG