Kristendemokraterne

Disambig bordered fade.svg "Kristeligt Folkeparti" omdirigeres hertil. For Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti.
Disambig bordered fade.svgFor det finske parti, se Kristendemokraterne (Finland).
Kristendemokraterne  
 
PartilederMarianne Karlsmose (fungerende)[1]
Politisk ordførerJens Rohde
 
Grundlagt1970
PartiavisIdéPolitik
HovedkontorVermlandsgade 51
2300 København S
Antal medlemmer2.320 (januar 2020)[2]
UngdomsorganisationKristendemokratisk Ungdomsparti
Pladser i Folketinget
1 / 179
Pladser i byrådene:
11 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
1 / 205
 
Politisk ideologiKristendemokrati, Økologisme, socialkonservatisme
Politisk placeringMidterparti (Historisk: Centrum-højre)
Internationalt samarbejdsorganCentrist Democrat International
Europæisk samarbejdsorganEuropæisk Folkeparti
Partigruppe i EuropaparlamentetEuropæisk Folkeparti
Partifarve(r)Orange
PartibogstavK (tidligere Q)
 
Websitehttps://kd.dk/

Kristendemokraterne (KD) er et politisk parti i Danmark stiftet den 13. april 1970. Til 2003 hed det Kristeligt Folkeparti.

Partiet bygger på et kristent livs- og menneskesyn kombineret med et ordoliberalt økonomisk syn og arbejder ud fra værdierne næstekærlighed, menneskets uendelige værdi, ansvar for naturen og vores børn samt decentralisering. Dets primære fokusområder er familiepolitik, social retfærdighed, den kristne kulturarv, etiske spørgsmål, det nære samfund (særligt ift. "Udkantsdanmark"), små og mellemstore erhvervsdrivendes forhold og en styrkelse af civilsamfundet.

Kristendemokraterne samarbejder med søsterpartier i andre europæiske lande via Det Europæiske Folkeparti (EPP).

Partiets ungdomsorganisation blev genetableret[3] i oktober 2010 under navnet Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDup) (tidligere. Unge Kristendemokrater).

Historie

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 efter forbillede fra det norske Kristelig Folkeparti med kampen mod fri abort og modstand mod frigivelse af pornografi som mærkesager.

Partiet stillede op til folketingsvalget 1971, men manglede 625 stemmer for at klare spærregrænsen på 2%. Ved "jordskredsvalget" i december 1973 kom partiet ind med syv mandater.

Partiet fik sine tre bedste valg til Folketinget i 1970'erne , med valget i 1975 som det allerbedste, hvor partiet fik over 5% af stemmerne og ni mandater. Jens Møller var en markant formand i denne periode.

Firkløverregeringen

Kristeligt Folkeparti deltog i Poul Schlüters borgerlige firkløverregering fra september 1982 til juni 1988 med Christian Christensen som en markant miljøminister. I 1987 fik partiet endnu en ministerpost, da dets formand Flemming Kofod-Svendsen udnævntes til boligminister.

1990-erne

Efter Tamilsagen gik Poul Schlüter af i 1993, hvorefter Kristeligt Folkeparti sammen med de to øvrige midterpartier CD og Radikale Venstre indgik i en socialdemokratisk ledet flertalsregering, hvori partiets formand Jann Sjursen og Flemming Kofod-Svendsen blev ministre.

Ved folketingsvalget 1994 røg Kristeligt Folkeparti ud af Folketinget, men opnåede repræsentation ved det næste 1998. Ved folketingsvalget 2005 måtte partiet dog atter forlade Folketinget og har ikke siden formået at opnå repræsentation, selvom det har deltaget ved alle folketingsvalg.

Navneskifte og nyt partibogstav

Partiet skiftede i 2003 navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne for at understrege sit tilhørsforhold til den kristendemokratiske ideologi og slægtskab med de kristendemokratiske partier i det øvrige Europa.[4]

I 2004 skiftedes partibogstavet Q ud med K, der tidligere havde været anvendt af DKP.[5]

Per Ørum Jørgensen

Den 21. juni 2010 meldte løsgængeren Per Ørum Jørgensen (indvalgt for det Konservative Folkeparti) sig ind Kristendemokraterne. Han kom i de næste to år til at spille en hovedrolle i partiet og blev valgt til dets formand i oktober 2011.

I maj-juni 2011 var Per Ørum Jørgensen tungen på vægtskålen ved flere afstemninger om regeringens økonomiske plan (2020-planen). Det gjaldt bl.a. forslaget om øget toldkontrol ved grænserne. Oppositionen anså dette forslag som problematisk for den frie bevægelighed, der er en del af Schengen-samarbejdet.

På et pressemødeNørre Vosborg den 30. juni 2011 meddelte Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens folketingskandidat Esther Jakobsen (førstesuppleant til det midtjyske regionsråd), at de to partier havde indgået et valgteknisk samarbejde ved folketingsvalget samme år. Ifølge aftalen skulle Fælleslistens kandidater opstille på Kristendemokraternes liste. Trods valgsamarbejdet lykkedes det ikke partiet at passere spærregrænsen.

Nyere tid

I oktober 2012 blev Stig Grenov formand,[6] efter Per Ørum Jørgensen måneden før havde forladt partiet pga. manglende opbakning til hans lederskab.[7]

Kommunalvalget 2013 blev status quo for partiet hvad angik antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det blev repræsenteret med seks medlemmer i nogle af landets kommunalbestyrelser, fortrinsvis i Jylland.

Fra 2014 begyndte partiet at stilisere sit navn som KristenDemokraterne, selvom partiet officielt stadig hedder Kristendemokraterne med lille d.

Folketingsvalget 2015 blev det første folketingsvalg med Stig Grenov som formand, men selvom formanden nåede at slå sit navn fast i løbet af valgkampen, blev det blot til godt 1.000 stemmer mere end fire år tidligere.

Kommunal- og regionsrådsvalget 2017 bød på en mindre fremgang for partiet, og antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer steg fra seks til ni, og tidligere landsformand Marianne Karlsmose blev valgt som medlem af regionsrådet i Region Midtjylland. Det glippede dog for partiet at sikre sig en borgmesterpost i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Seks dage inde i valgkampen forud for folketingsvalget 2019 tog Stig Grenov midlertidigt orlov fra posten som partiformand pga. stress. Næstformanden, Isabella Arendt, trådte til som fungerende partiformand, foreløbigt for en måned,[8] men efterfølgende blev Grenovs orlov forlænget frem til Kristendemkraternes landsmøde i oktober 2019, hvor Isabella Arendt så formelt blev valgt som ny formand.[9]

Trods mere end en fordobling af stemmetallet fra 2015, blev partiet ikke repræsenteret i Folketinget ved valget i 2019. Færre end 200 stemmer skilte partiet fra at sikre sig et kredsmandat i Vestjylland.[10]

I 2021 skiftede Jens Rohde til partiet, som derefter igen blev repræsenteret i Folketinget.[11]

2022 har været præget af, at flere store profiler har trukket sig tilbage fra landspolitik. I januar meddelte partiets stemmesluger i Vestjylland Kristian Andersen, at ikke han stiller op til næste folketing, og i maj meddelte Jens Rohde, at han heller ikke genopstiller. Under to uger senere efter forlod Isabella Arendt formandsposten og meldte sig ud af partiet.[1]

Ideologi og mærkesager

Kristendemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, der for alvor fik indflydelse efter 2. Verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på en række grundprincipper om det kristne livs- og menneskesyn, næstekærlighedstanken, omsorg for andre, og at familien er grundlaget for stat og samfund.

Blandt partiets mærkesager er familiepolitik, miljøpolitik, etiske spørgsmål og nedbringelse af aborttallet.

Landsformænd

Medlemmer af Folketinget

Partiet blev i 2021 atter repræsenteret i Folketinget, da Jens Rohde skiftede til partiet, efter en periode som løsgænger; han var oprindeligt valgt ind på sit mandat for Radikale Venstre. Partiet blev derfor repræsenteret med et enkelt mandat i Folketinget.[11]

Ved valget 5. juni 2019 var Kristendemokraterne opstillet, men klarede med 1,7 % af stemmerne ikke spærregrænsen. Partiet fik 17.012 stemmer i Vestjyllands Storkreds, hvoraf 10.890 var personlige stemmer på Kristian Andersen, hvilket kun var 191 stemmer fra et kredsmandat i storkredsen hvilket også ville have udløst 2 tillægsmandater i Folketinget.[15]

Partiet har tidligere været repræsenteret i Folketinget ad tre omgange. Første gang i knap 21 år mellem 1973 og 1994, hvor partiets mandattal varierede mellem 4 og 9 mandater (de 10 af årene med 4 mandater), anden gang i knap 7 år mellem 1998 og 2005 med 4 mandater, tredje gang i godt 1 år mellem 2010 og 2011 med et enkelt mandat, da Per Ørum Jørgensen forlod de konservative og tilsluttede sig Kristendemokraterne.

Valgresultater

Folketingsvalg

Stemmer på Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne ved folketingsvalg siden 1971:

ValgårStemmerProcentMandater
197157.0721,9 %
0 / 179
1973123.5734,0 %
7 / 179
1975162.7345,3 %
9 / 179
1977106.0823,4 %
6 / 179
197982.1332,6 %
5 / 179
198172.1742,3 %
4 / 179
198491.6232,7 %
5 / 179
198779.6642,4 %
4 / 179
198868.0472,0 %
4 / 179
199074.1742,3 %
4 / 179
199461.5071,9 %
0 / 179
199885.6562,5 %
4 / 179
200178.7932,3 %
4 / 179
200558.0711,7 %
0 / 179
200730.0130,9 %
0 / 179
201128.0610,8 %
0 / 179
201529.0770,8 %
0 / 179
201961.2151,7 %
0 / 179

Noter

  1. ^ a b c Rikke Struck Westersø (17. maj 2022), Politisk redaktør: - Kristendemokraterne nærmer sig opløsning, TV 2, hentet 17. maj 2022
  2. ^ Et kritisk punkt er nået og ”demokratiet lider”. Partiernes medlemstal falder og falder. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 22. januar 2020, opdateret 23. januar 2020.
  3. ^ " Partiets tidligere ungdomsorganisation, Kristendemokratisk Ungdom løsrev sig i 2009 og skiftede navn til Cura Ungdom
  4. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/kristeligt-folkeparti-hedder-nu-kristendemokraterne
  5. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/kristendemokraterne-skifter-partibogstav
  6. ^ ritzau (27. oktober 2012). "Stig Grenov er ny landsformand for KD". Kristeligt Dagblad.
  7. ^ Nikolaj Schultz (6. september 2012). "Per Ørum Jørgensen stopper som formand". DR.
  8. ^ Cæcilie Dohn Christensen (13. maj 2019). "Stig Grenov om pludselig orlov: - Flere års dobbeltarbejde har sat sine spor". TV 2.
  9. ^ Sara Fleckner Vilstrup (13. oktober 2019). "KD har officielt valgt ny landsformand". Altinget.dk. Hentet 14. oktober 2019.
  10. ^ ritzau (5. juni 2019). "Kristendemokraterne får ikke kredsmandat i Vestjylland". Kristeligt Dagblad.
  11. ^ a b https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-04-26-jens-rohde-melder-sig-ind-i-nyt-parti
  12. ^ "Stig Grenov er ny landsformand for Kristendemokraterne". Danmarks Radio. Hentet 27. oktober 2012.
  13. ^ "Kristendemokraterne skifter formand i valgkampen". Berlingske. Hentet 13. maj 2019.
  14. ^ ritzau (16. juni 2019). "Grenov færdig som formand: Forlænger orlov indtil landsmøde". Dr.dk - Nyheder. Hentet 17. juni 2019.
  15. ^ Emma Qvirin Holst (4. marts 2020), "Kristendemokraternes vestjyske stemmesluger prøver lykken igen", altinget.dk, hentet 19. januar 2022

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

KristenDemokraterne Logo 2020.svg
Logo of the Danish Christian Democratic Party
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Social Democrats.
Dnk party b.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke
SF - Socialistiske Folkeparti.svg
Logo of the Socialist People's Party, a Danish political party
Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Venstre symbol (1995–2007).svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Dnk party ø.svg
Single-letter party logo for the Danish political party Enhedslisten.
Enhedslisten symbol (2007–2010).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Enhedslisten.
Alternativet.svg
Det politiske parti, Alternativets, logo
Stram Kurs logo.svg
Party logo for Danish political party Stram Kurs
Logo Centre Democrats (Denmark).svg
Logo for the Centre Democrats of Denmark
Logo for the Schleswig Party.svg
Logo for the Schleswig Party
Frie Grønne Logo Peach.png
Forfatter/Opretter: Frie Grønne, Licens: CC BY-SA 4.0
Design og farve valg af re-public
Logo of the Pensioners' Party (Denmark).svg
The logo for the Pensioners' Party of Denmark
Frp DK 1976.jpg
campaign advertising distributed by the Danish Progress Party 1976
DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol
Logo of Fremad.png
Logo of Fremad
Nye Borgerlige election symbol.svg
Election symbol of the political party New Right (Danish: Nye Borgerlige)
Jafnaðarflokkurinn.svg
Logo of the faroese political party Javnaðarflokurin
Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Партии союза (Фарерские острова, версия 2020)
Partido Humanista (corto).svg
Emblema del Partido Humanista de Chile
Kp logo.jpg
Kommunistisk Partis logo
Siumut logo 2021.svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Сиумута (2021)
Folkebevmodeu2011.png
Forfatter/Opretter: Schöner Alltag, Licens: CC BY 3.0
logo of the danish political party Folkebevaegelsen mod EU
DKP-flag.png
Danmarks Kommunistiske Partis fane. Taget den 8. marts 2010 til DKPs regionskonference i Ringsted.
Atassut logo.jpg
Forfatter/Opretter: Aqje86, Licens: CC BY-SA 4.0
Atassut