Kristadelfianere

Kristadelfianske kapel, Bath, England

Kristadelfianere (engelsk: The Christadelphians, fra græsk og betyder "brødre og søstre i Kristus"[1]) er en ikke-trinitarisk kristen kirkeretning oprettet i USA og Storbritannien i 1848-1850. De har medlemmer og kirker (kaldet ecclesier) verden over. Uafhængige skøn angiver det globale antal af Kristadelfianere til at være ca. 50.000 [2]

Historie

Den vigtigste grundlægger af gruppen var en engelsk læge, John Thomas, som blev et samlingspunkt for dem, der var desillusionerede med Alexander Campbell's religiøse bevægelse i Amerika.[3] I 1848-1849 vendte Thomas tilbage til Storbritannien for at skrive sin bog "Elpis Israel" ("Håbet om Israel"), og iværksætte en foredragsturné. Thomas mente, at Bibelen lærte, at Gud ville samle det jødiske folk i Palæstina før Kristi genkomst. Og i Skotland fandt han mange tilhørere blandt adventister og unitarer. Disse tilhængere dannede kernen i den første kristadelfianske kirke i Storbritannien.[4] En skotsk kristadelfianer, Robert Roberts, skrev bogen Christendom Astray (Kristendommen på afveje) 1884. En norsk oversættelse blev udgivet 1911 under titlen Kristendom på avveie.[5][6]

Tro

De væsentligste elementer i deres tro er de følgende:

  • Bibelen er Guds inspirerede ord.
  • Jesus Kristus er Guds Søn men ikke Gud og eksisterede ikke før sin fødsel.
  • Kristus vil komme igen og etablere Guds Rige på jord.
  • Døden er ubevidsthed – sjælens udødelighed afvises, idet de tror på betinget udødelighed.
  • Helvede betyder simpelthen graven.
  • Dåb sker ved at den voksne dyppes fuldstændigt i vand.
  • Helligånden er ikke en person men Guds kraft.
  • Satan er ikke et personligt væsen men et symbol på menneskelig ondskab.

Organisation

Kristadelfianere mødes jævnligt til brødsbrydelse i erindring om Jesu død. De mødes i hjem og i små mødehaller. Deres gudstjenesteform er enkel i et forsøg på at efterligne den primitive kristendom. De har ingen central ledelse, og hver kirke (ecclesia) er uafhængig.[7][8]

Kristadelfianere har en tradition for militærnægtelse.[9][10]

Det primære magasin i kirkeretningen er The Cristadelphian Magazine, som er blevet offentliggjort i Birmingham, England siden 1864.[11]

Eksterne henvisninger

Kildehenvisning

  1. ^ Rob J Hyndman. Christadelphianerne Arkiveret 29. januar 2016 hos Wayback Machine.
  2. ^ "BBC – Religions – Christianity: Christadelphians". Hentet 2. februar 2019
  3. ^ Hemingray, Peter. John Thomas: His Friends and His Faith 2003
  4. ^ Wilson, Andrew B. History of the Christadelphians 1864-1885: the emergence of a denomination 1997
  5. ^ Owen, S. Into all the world CBM 1998
  6. ^ Wilson B. Sects and Society 253
  7. ^ Wilson Bryan R., Sects and Society: A Sociological Study of the Elim Tabernacle, Christian Science and Christadelphians (London: Heinemann, 1961; Berkeley/Los Angeles: University of California Press, 1961)
  8. ^ Charles H. Lippy, The Christadelphians in North America Studies in American Religion Volume 43 (Lewiston/Queenston: Edwin Mellen Press, 1989 ISBN 0-88946-647-5)
  9. ^ Hyndman, The Way Ch.26 (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Botten The Captive Conscience". Arkiveret fra originalen 20. februar 2010. Hentet 23. april 2010.
  11. ^ The Christadelphian Magazine
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).
Wikireligiecafe.PNG
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
Christadelphian Hall (Bath).JPG
Christadelphian Hall in Bath/England