Krim-khanatet

Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783. Khanatets hovedstad var Bakhtjisaraj.

Samtidig med andre folkeslag havde tyrkiske stammer, som tilsammen med mongolske stammer udgør grunden for krimtatarerne, levet rundt om halvøen siden hunnernes tid. I 1200-tallet etablerede de sig i de nordlige og centrale dele af halvøen. Blandt disse tyrkiske folk fandtes en lille befolkning, karaimer, som fortrinsvis levede omkring fortet Çufut Qale (tillige Qırq Yer). Islam vandt udbredelse på halvøen år 1315.

Da Den Gyldne Horde svækkedes efter nederlaget til Timur Lenk i 1395, voksede ønsket om selvstændighed. Efter 1400 inviterede de lokale separatister en efterkommer af Djengis Khan og udfordrer til Den Gyldne Hordes trone, Hacı Giray, til at blive deres khan. Hacı Giray tog imod deres invitation og rejste fra sit eksil i Storfyrstendømmet Litauen. Han kæmpede for uafhængighed mod Horde 1420-1441, og opnåede i sidste ende at succes. Efter udråbelsen til khan i 1449 flyttede han sin residens fra Qırım, og han og hans efterfølgere regerede Krim-halvøen og dens omgivelser (undtagen den sydlige og sydvestlige kyst og havne, der var under genuesisk kontrol) fra hovedstaden Qırq Yer (i dag en del af Bakhtjisaraj) på det centrale Krim.

De genuesiske handelssteder på halvøen erobredes 1475 af den osmanniske general Gedik Ahmet Pascha, under sultan Mehmed 2.'s regering, og den krimske khanen Mengli Giray, som havde håbet at kunne bevare sin selvstændighed, blev fordrevet. Krim-khanatet blev tvunget af acceptere osmannisk overherredømme, og fra og med 1478 var de krimske khaner nominelt underlagte som vasaller under Det Osmanniske rige. Mengli Giray kom siden atter til magten efter, at han havde erkendt vasalskab til sultanen, accepteret at betale tribut og at mobilisere på sultanens forlangende. Således var krimtatarerne i årene 1497-1498 på osmannisk anmodning behjælpelige ved besejringen af de polske tropper, som var trængt ind i Moldavien.

1502 besejrede Krim-khanatet den sidste khan over Den Gyldne Horde, hvilket åbnede vejen for Zarruslands erobringer af Kazan-khanatet 1552 og Astrakhan-khanatet 1556. Krim-khanatet skal have hjulpet den fremtidige osmanniske sultan Selim 1. med at 1511 få en postering som provinsguvernør, som banede vej for hans tronbestigelse året efter, og gav ham desuden tropper til hans ekspansionskrige.

1569 angreb khanatet Astrakhan, som da var under russisk overhøjhed. 1571 anførte Mohamed Khairi efter ordre fra khan Devlet 1. Giray en krimtatarisk horde i et hærtog nordpå mod Rusland, og Moskva udplyndredes; man lod byen afbrænde, afkrævede tribut af den russiske zar og skal have taget 100.000 fanger. I 1500- og 1600-tallet blev Ukraine angrebet, og sammenlagt henved to millioner rekrutter og krigsfanger blev taget med tilbage til Krim; disse angreb blev mødt med modstand fra zaporogerne (tillige kaldet zaporozje-kosakkerne efter deres bosættelse rundt om byen Zaporizjzja). År 1578 understøttede krimtatarerne den osmanniske hær i krigen mod Persien.

I 1600-tallet blev Rusland stadig mægtigere, og i 1678 blev halvøen belejret af russiske tropper; i 1697 erobredes Perekop. 1736 invaderedes halvøen af russerne, og Bakhtjisaraj hærgedes. Den osmanniske dominans over krim-khanerne varede frem til 1774, hvor osmannerne efter den russisk-osmanniske krig 1768-1774 blev tvunget til at afstå magten over halvøen ved freden i Kutschuk-Kainardji.

Efter at de var blevet besejret af Aleksandr Suvorov i 1777, kom krim-khanerne under russisk overhøjhed. Indvandringen af kristne ukrainere, grækere og armeniere til Krim førte til økonomisk sammenbrud og borgerkrig mellem khanerne. År 1783 annekteredes Krim af Katharina 2., "fra nu af og for al fremtid"; dette anerkendtes af Det Osmanniske Rige ved freden i Jassy 1792 (1791 i henhold til den julianske kalender).

Regenter

Befolkningsgruppen krim-tartarer

Efterkommerne af befolkningen i Krim-khanatet kaldes for krim-tartarer og udgør en betydelig del af den nuværende befolkning på Krim-halvøen.

De blev dog deporteret til centralasien, da Sovjetunionen erobrede Krim fra tyskerne i 1944 under anden verdenskrig, men en del kom tilbage efter Sovjetunionens opløsning i starten af 1990'erne.

Se også

• De russisk-tyrkiske krige

v d r Ruslands historie Den varægiske periode Khazarer Væringer Gardarige Nestorkrøniken Volgabulgarske rige Kijevriget Rurikslægten Delfyrstendømmer og det mongolske herredømme Mongolernes invasion af Rusland Storfyrstendømmet Tver Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal Republikken Novgorod Republikken Pskov Nöteborg-traktaten Novgorod-traktaten (1326) Den Gyldne Horde Slaget ved Vozja Krim-khanatet Kazan-khanatet Aleksandr Nevskij Storfyrstendømmet Moskva Den russisk-svenske krig (1495-1497) Freden i Novgorod (1537) Freden i Novgorod (1557) Livlandske krig Zar-Rusland Opritsjnina Den nordiske 25-årskrig De urolige tider i Rusland Den polsk-russiske krig (1605–1618) Den ingermanlandske krig Den polsk-russiske krig (1654–1667) Karl 10. Gustavs russiske krig 1656-1658 Perejaslav-traktaten Andrusovo-traktaten Den Store Nordiske Krig Det Russiske Kejserrige Den kejserlige russiske flåde Kiachta-traktaten Den russisk-svenske krig 1788-1790 Polens tre delinger Freden i Tilsit Finske krig Napoleons felttog i Rusland Den Hellige Alliance Kaukasuskrigene Krimkrigen Russisk-japanske krig Slaget ved Tsushima Østfronten under 1. verdenskrig Kampene i Kaukasus Fjernøstlige Republik Russiske zarer Peter den Store Katarina den Store Alexander 1. Nikolaj 1. Aleksandr 2. Aleksandr 3. Nikolaj 2. De russiske-osmanniske krige De russisk-tyrkiske krige Ruslands opstande og revolutioner Pugatjovopstanden (1773–1775) Januaropstanden (1863) Den Russiske Revolution 1905 Februarrevolutionen (1917) Russiske Republik Den russiske provisoriske regering Oktoberrevolutionen (1917) Vladimir Lenin Den Russiske Borgerkrig Russiske SFSR og en del af Sovjetunionen Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Molotov-Ribbentrop-pagten Østfronten under 2. verdenskrig Russiske Føderation efter 1990 Den Russiske Føderations historie Se også: Rusland

v d r Ukraines historie Forhistorisk tid Kurgan (gravhøj) Tripoljekulturen Kijevriget Khazarer Væringer Gardarige Nestorkrøniken Rurikslægten Mongolernes invasion af Rus' Fyrstendømmet Galicien-Volhynien Den Gyldne Horde 1240-1502 Slaget ved Irpin (1321) Slaget ved det Blå Vand (1362) Slaget ved Vorskla (1399) Krim-khanatet 1430-1783 Den polsk-litauiske realunion Zar-Rusland Kraków-Vilniusunionen Krevo-unionen Vilnius-Radomunionen Grodnounionen Horodłounionen Den polsk-russiske krig (1605–1618) Khmelnytskyiopstanden 1648 Perejaslav-traktaten 1654 Lublinunion 1659 Den polsk-russiske krig (1654–1667) Andrusovo-traktaten 1667 Bogdan Khmelnytskij Ivan Mazepa kong John III Sobieski Sigismund II Augustus Ukraine under Zarrusland Russiske Kejserrige Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland Zaporogkosakker Sloboda Ukraine Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792) Jassytraktaten 1792 Krimkrigen 1853-1856 1. verdenskrig Nestor Makhno Curzonlinjen Brest-Litovsk-freden 1918 Vestukrainske folkerepublik 1918-1919 Den polsk-ukrainske krig 1918-1919 Den ukrainske socialistiske sovjetrepublik Den Russiske Borgerkrig Ukrainske SSR Holodomor Ukraine under 2. verdenskrig Operation Barbarossa Babij Jar Massakren i Huta Pieniacka Reichskommissariat Ukraine Ukraine 1945-1991 Ukrainske SSR Ukrainske republik efter 1991 Ukraine Euromajdan 2013 Krigen i Donbass 2016 Folkerepublikken Donetsk Folkerepublikken Lugansk Viktor Janukovitj Viktor Jusjtjenko Leonid Kutjma Petro Porosjenko Julia Timosjenko Oleksandr Turtjinov Ruslands invasion af Ukraine 2022 Tilknyttede områder Bessarabien Bukovina Krim Volhynien Se også: Ukraine

v d r Mongoliet Mongoliet i oldtiden Xionpu-khanatet Xianbei-khanatet Vestlige Qin (c) Photo: Marcin Konsek / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0 Stepperiger Rouran-khanatet Gökturk-khaganaterne Uighur-khanatet Khitan-khanatet (Liao-dynastiet) Mongolske kejserdømme Karakorum Djengis Khan Ögedei Khan Güyük Khan Batu Khan Möngke Khan Otrarkatastrofen Invasionen af Khwarezmia Mongolernes invasion af Japan 1274 og 1281 Mongolernes invasion af Centralasien Mongolernes invasion af Rusland Mongolernes invasion af Georgien Mongolernes invasion af Anatolien Mongolernes invasion af Levanten Kublai Khan Toghon Temür Yuan-dynastiet 1279-1368 Mongoliet under Yuan-dynastiet Khaganaterne Den Kinesiske Mur Den Gyldne Horde Timur Lenk Altan Khan Krim-khanatet Yarkand-khanatet 1514-1680 Dzungar-khanatet 1634-1758 Chagatai-khanatet Turpan Oirat De syv ydre khalkar De fem indre khalkar Qing-dynastiet - 1912-1990 Venskabs- og allianceaftalen mellem Mongoliet og Tibet Bogd Khanatet 1911-1924 Bogd Khan Besættelsen af Mongoliet Mongolske Revolution i 1921 Folkerepublikken Mongoliet Mengjiang Teh Wang Efter 1990 Mongoliet Indre Mongoliet Dzungaria Se også: Mongoliets historie, Mongolere

Koordinater: 44°45′18″N 33°51′09″Ø / 44.755°N 33.8525°Ø / 44.755; 33.8525