Krim-khanatet

Krim-khanatets flag
Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600

Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783. Khanatets hovedstad var Bakhtjisaraj.

Samtidig med andre folkeslag havde tyrkiske stammer, som tilsammen med mongolske stammer udgør grunden for krimtatarerne, levet rundt om halvøen siden hunnernes tid. I 1200-tallet etablerede de sig i de nordlige og centrale dele af halvøen. Blandt disse tyrkiske folk fandtes en lille befolkning, karaimer, som fortrinsvis levede omkring fortet Çufut Qale (tillige Qırq Yer). Islam vandt udbredelse på halvøen år 1315.

Da Den Gyldne Horde svækkedes efter nederlaget til Timur Lenk i 1395, voksede ønsket om selvstændighed. Efter 1400 inviterede de lokale separatister en efterkommer af Djengis Khan og udfordrer til Den Gyldne Hordes trone, Hacı Giray, til at blive deres khan. Hacı Giray tog imod deres invitation og rejste fra sit eksil i Storfyrstendømmet Litauen. Han kæmpede for uafhængighed mod Horde 1420-1441, og opnåede i sidste ende at succes. Efter udråbelsen til khan i 1449 flyttede han sin residens fra Qırım, og han og hans efterfølgere regerede Krim-halvøen og dens omgivelser (undtagen den sydlige og sydvestlige kyst og havne, der var under genuesisk kontrol) fra hovedstaden Qırq Yer (i dag en del af Bakhtjisaraj) på det centrale Krim.

De genuesiske handelssteder på halvøen erobredes 1475 af den osmanniske general Gedik Ahmet Pascha, under sultan Mehmed 2.'s regering, og den krimske khanen Mengli Giray, som havde håbet at kunne bevare sin selvstændighed, blev fordrevet. Krim-khanatet blev tvunget af acceptere osmannisk overherredømme, og fra og med 1478 var de krimske khaner nominelt underlagte som vasaller under Det Osmanniske rige. Mengli Giray kom siden atter til magten efter, at han havde erkendt vasalskab til sultanen, accepteret at betale tribut og at mobilisere på sultanens forlangende. Således var krimtatarerne i årene 1497-1498 på osmannisk anmodning behjælpelige ved besejringen af de polske tropper, som var trængt ind i Moldavien.

1502 besejrede Krim-khanatet den sidste khan over Den Gyldne Horde, hvilket åbnede vejen for Zarruslands erobringer af Kazan-khanatet 1552 og Astrakhan-khanatet 1556. Krim-khanatet skal have hjulpet den fremtidige osmanniske sultan Selim 1. med at 1511 få en postering som provinsguvernør, som banede vej for hans tronbestigelse året efter, og gav ham desuden tropper til hans ekspansionskrige.

1569 angreb khanatet Astrakhan, som da var under russisk overhøjhed. 1571 anførte Mohamed Khairi efter ordre fra khan Devlet 1. Giray en krimtatarisk horde i et hærtog nordpå mod Rusland, og Moskva udplyndredes; man lod byen afbrænde, afkrævede tribut af den russiske zar og skal have taget 100.000 fanger. I 1500- og 1600-tallet blev Ukraine angrebet, og sammenlagt henved to millioner rekrutter og krigsfanger blev taget med tilbage til Krim; disse angreb blev mødt med modstand fra zaporogerne (tillige kaldet zaporozje-kosakkerne efter deres bosættelse rundt om byen Zaporizjzja). År 1578 understøttede krimtatarerne den osmanniske hær i krigen mod Persien.

I 1600-tallet blev Rusland stadig mægtigere, og i 1678 blev halvøen belejret af russiske tropper; i 1697 erobredes Perekop. 1736 invaderedes halvøen af russerne, og Bakhtjisaraj hærgedes. Den osmanniske dominans over krim-khanerne varede frem til 1774, hvor osmannerne efter den russisk-osmanniske krig 1768-1774 blev tvunget til at afstå magten over halvøen ved freden i Kutschuk-Kainardji.

Efter at de var blevet besejret af Aleksandr Suvorov i 1777, kom krim-khanerne under russisk overhøjhed. Indvandringen af kristne ukrainere, grækere og armeniere til Krim førte til økonomisk sammenbrud og borgerkrig mellem khanerne. År 1783 annekteredes Krim af Katharina 2., "fra nu af og for al fremtid"; dette anerkendtes af Det Osmanniske Rige ved freden i Jassy 1792 (1791 i henhold til den julianske kalender).

Regenter

RegeringstidKhanens navnNoter
cirka 1427 eller 1441 - 1456Haci I GirayFørste regeringsperiode
1456Hayder
1456-1466Haci I GirayAnden regeringsperiode
1466-1467Nur DevletFørste regeringsperiode
1467Meñli I GirayFørste regeringsperiode
1467-1469Nur DevletAnden regeringsperiode
1469-1475Meñli I GirayAnden regeringsperiode
1475-1476Nur DevletTredje regeringsperiode
1476-1478Dynastiet midlertidigt fordrevet.
1478-1515Meñli I GirayTredje regeringsperiode
1515-1523Mehmed I Giray
1523-1524Ğazı I Giray
1524-1532Saadet I Giray
1532İslam I Giray
1532-1551Sahib I Giray
1551-1577Devlet I Giray
1577-1584Mehmed II Giray
1584Saadet II Giray
1584-1588İslam II Giray
1588-1596Ğazı II GirayFørste regeringsperiode
1596Fetih I Giray
1596-1607Ğazı II GirayAnden regeringsperiode
1607-1608Toqtamış Giray
1608-1610Selamet I Giray
1610-1623Canibek GirayFørste regeringsperiode
1623-1628Mehmed III Giray
1628-1635Canibek GirayAnden regeringsperiode
1635-1637İnayet Giray
1637-1641Bahadır I Giray
1641-1644Mehmed IV GirayFørste regeringsperiode
1644-1654İslam III Giray
1654-1666Mehmed IV GirayAnden regeringsperiode
1666-1671Adil Giray
1671-1678Selim I GirayFørste regeringsperiode
1678-1683Murad Giray
1683-1684Hacı II Giray
1684-1691Selim I GirayAnden regeringsperiode
1691Saadet III Giray
1691-1692Safa Giray
1692-1699Selim I GirayTredje regeringsperiode
1699-1702Devlet II GirayTredje regeringsperiode
1702-1704Selim I GirayFjerde regeringsperiode
1704-1707Ğazı III Giray
1707-1708Qaplan I GirayTredje regeringsperiode
1709-1713Devlet II GirayAnden regeringsperiode
1713-1715Qaplan I GirayAnden regeringsperiode
1716-1717Devlet III Giray
1717-1724Saadet IV Giray
1724-1730Meñli II GirayFørste regeringsperiode
1730-1736Qaplan I GirayTredje regeringsperiode
1736-1737Fetih II Giray
1737-1740Meñli II GirayTredje regeringsperiode
1740-1743Selamet II Giray
1743-1748Selim II Giray
1748-1756Arslan GirayFørste regeringsperiode
1756-1758Halim Giray
1758-1764Qırım GirayFørste regeringsperiode
1765-1767Selim III GirayFørste regeringsperiode
1767Arslan GirayAnden regeringsperiode
1767-1768Maqsud Giray
1768-1769Qırım GirayAnden regeringsperiode
1769-1770Devlet IV GirayFørste regeringsperiode
1770Qaplan II Giray
1770-1771Selim III GirayAnden regeringen
1771-1775Sahib II Giray
1775-1777Devlet IV GirayAnden regeringsperiode
1777-1782Şahin GirayFørste regeringsperiode
1782Bahadır II Giray
1782-1783Şahin GirayAnden regeringsperiode

Befolkningsgruppen krim-tartarer

Efterkommerne af befolkningen i Krim-khanatet kaldes for krim-tartarer og udgør en betydelig del af den nuværende befolkning på Krim-halvøen.

De blev dog deporteret til centralasien, da Sovjetunionen erobrede Krim fra tyskerne i 1944 under anden verdenskrig, men en del kom tilbage efter Sovjetunionens opløsning i starten af 1990'erne.

Se også

Koordinater: 44°45′18″N 33°51′09″Ø / 44.755°N 33.8525°Ø / 44.755; 33.8525

Medier brugt på denne side

Gosudarstvennost2002.jpg
Postage stamp of Russia, 1140th Anniversary of Russian statehood. 3 roubles, 2002
Crimean Khanate 1600.gif
Forfatter/Opretter: Oleksa Haiworonski, Licens: Copyrighted free use
original description: "Black Sea Region in 1600". No reference is given for the data shown in the map.
Świątynia Zachodnia w klasztorze Erdene Dzuu 01.jpg
(c) Photo: Marcin Konsek / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Western Temple in the Erdene Zuu Monastery. Built by Abtai Khaan and his son, the temple is dedicated to the adult Buddha. Kharkhorin, Övörkhangai Province, Mongolia.
Flag of the Crimean Khanate (15th century).svg
Forfatter/Opretter: Ultimete, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of the w:Crimean Khanate during 15th century with the symbol of Giray Dynasty on blue background as shield flagtype according to the book "Kırım Hanlığı Tarihi Üzerine Araştırmalar" of Halil İnalcık.
Lesser Coat of Arms of Ukraine.svg
Lesser Coat of Arms of Ukraine, the so called Tryzub. A stylised trident symbol in gold on a background shield of blue.