Krigsbytte

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Rembrandts Nedtagelse fra korset blev i 1806 taget som krigsbytte af franske soldater fra Landgreven af Hessen-Kassel. Maleriet befinder sig i dag i Eremitagen i Sankt Petersborg.

Krigsbytte er røveri under krig, ofte som en del af soldaternes løn.

Mange danske kulturskatte er i dag opbevaret i Sverige under betegnelsen "krigsbytte", og tilbageføring af Frederik 2.s bordhimmel, Sjællandske Lov, Odense Rette Ordinans, Henrik Harpestrengs lægebog, Margrethe 1.'s brudekjole, Roskildebispernes jordebog med Københavns ældste matrikel, Næstved bys laugsbog og andre kulturskatte har været diskuteret flere gange.

Norske kulturskatte blev i stort antal sendt til København og endte der i en støbeovn, for kongen trængte til mønter både til at betale opførelse af slotte, og til at finansiere Danmarks krigsførelse. Kun lidt er bevaret, bl.a Kongehornet fra middelalderen, Norges eneste oprindelige kongelige kulturarvsgenstsnd fra tiden før den meget uligecektige union med Danmark. Ligeledes er mange gamle håndskrifter havnet i Danmark. Norge har flere gange spurgt om at få sine kulturskatte bragt hjem, men uden held.[kilde mangler]

Jyske Lov

Den ældste håndskrevne udgave af Jyske Lov er tidligere blevet betragtet som svensk krigsbytte, men det var ejet af biskoppen i Ribe, Christian Muus, i starten af 1700-tallet. Den tidligst kendte beskrivelse af dette manuskript som svensk ejendom stammer fra 1783.[1] [2]

Flensborgsamlingen og Nydambåden

Flensborgsamlingen samt Nydambåden kom efter krigen i 1864 til Tyskland. Efter den 1. og 2. verdenskrig søgtes forgæves samlingen med Nydambåden tilbageleveret til Danmark. I dag obevares den største del af Flensborgsamlingen i det arkæologiske museum på Gottorp Slot i Slesvig by. [3]

Referencer

  1. ^ Det Kongelige Bibliotek: Beskrivelse af håndskriftet Codex Holmiensis 37
  2. ^ "Det Kongelige Bibliotek: Jyske Lov "vender" tilbage til Danmark fra Sverige". Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 23. april 2008.
  3. ^ Stine Wiell: Flensborgsamlingen 1852-1864 og dens skæbne, Flensborg 1997.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side