Krigen mellem Danmark-Norge og Algier

Krigen mellem Danmark-Norge og Algier også kendt som Den Algierske Ekspedition^[1] var en oversøisk konflikt mellem den nordafrikanske barbareskstat Algier og kongedømmet Danmark-Norge fra den 14. september 1769, da dey Baba Mohammed ben-Osman erklærede krig, til den 16. maj 1772, da en fredstraktat blev underskrevet af parterne. Grunden til krigen var uenighed om størrelsen på betalingen fra Danmark-Norge for at undgå at Algierske sørøvere/kapere opbragte dansk-norske skibe.

Fra København blev en straffeekspedition på fire linjeskibe, to fregatter og to bombegalioter sendt mod Algier i maj 1770, men magtede ikke at gennemføre et effektivt bombardement på grund af pålandsvind, og måtte tage retræten efter at være blevet ramt af sygdom. Derefter blev Algier underlagt en søblokade frem til foråret 1772. Deyen sluttede fred med danskerne, og danskerne blev tvunget til at levere store gaver under hårde betingelser. Omkring 500 dansk-norske søfolk omkom i krigen, samt et ukendt antal beboere i byen Algier.

Litteratur

• Torbjørn Ødegaard; Oppgjøret med røverstaten Algier 1769-72, udgivet af Marinemuseet, Horten 2010 (norsk)

Se også

• Søslaget ved Tripoli

Kilder

Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.