Kresten Schultz Jørgensen

Kresten Schultz Jørgensen
Født5. september 1964 Rediger på Wikidata
FarPer Schultz Jørgensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMarie Kruses Skole (til 1983),
Københavns Universitet (1985-1992) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist Rediger på Wikidata
ArbejdsstedCopenhagen Business School Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Kresten Schultz Jørgensens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kresten Schultz Jørgensen (født 5. september 1964 i Farum) er cand.scient.pol., tidligere chefredaktør, ministersekretær samt nuværende selvstændig erhvervsdrivende, forfatter, foredragsholder og ekstern lektor i strategisk kommunikation ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School.

Kresten Schultz Jørgensen er søn af socialrådgiver Ellen Schultz Jørgensen og professor i socialpsykologi, dr. phil. Per Schultz Jørgensen, der i mange år var formand for Børnerådet. Han er student fra Marie Kruses Skole i Farum, 1983, og blev i 1992 kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og har desuden læst offentlig administration og kommunikation ved University of California.

Han arbejdede 1992-1993 som fuldmægtig i Undervisningsministeriet (bl.a. som taleskriver for undervisningsminister Bertel Haarder) og var ministersekretær i Forskningsministeriet 1993-1994. I 1994 blev han ansat som sekretariatsleder, debatredaktør og lederskribent på Politiken, hvor han var frem til 1998. Fra 1998 til 2000 var han chefredaktør og adm. direktør på Dagbladet Aktuelt, mens han 2000-2002 var kommunikationschef for Coca-Cola i Norden og de baltiske lande. I 2002 blev han chefredaktør på dagbladet Dagen, der kun nåede at udkomme 41 gange inden selskabet bag gik konkurs 6. december samme år. Fra 2003 har han været kommunikations- og salgschef for Det Kongelige Teater, men stiftede i oktober 2007 sin egen kommunikationsvirksomhed Lead Agency.

Kresten Schultz Jørgensen har udgivet en lang række debatbøger. Bøgerne kredser om fællesskabets, demokratiets og kulturens muligheder i en verden, der bliver mere global.

Privat er han bosiddende i Gentofte med sin datter og to sønner samt sin hustru, jurist Malene Meier.

Bibliografi

  • Ministeren (med Ritt Bjerregaard m.fl.) (1995)
  • Politikken der blev væk (medforfatter) (1995)
  • Det sidste menneske – da danskerne opgav demokratiet (1997)
  • Uden for talerækken (med Lone Dybkjær) (1998)
  • Ægget & Hønen (1999)
  • De Nye Barbarer (2000)
  • Homo Zapiens (2002)
  • Magt og Mirakler (2004)
  • Bryd Muren (2010)
  • Kommunikationstrategi for Fattigrøve (2012)

Referencer

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.