Kreditsikring

Kreditsikring omfatter de måder, hvorpå en pengeudlåner (som bliver kreditor) kan opnå sikkerhed for det yderede lån, som udgør kreditten.[1] I erhvervsforhold opnår låntager kapitaltilførsel ved, at kreditor får kreditsikring.[2] Kreditsikring reducerer kreditors kreditrisiko, som betegner den risko, der er ved at låne penge ud til en låntager, som ikke kan betale lånet tilbage.[3]

Der findes to kategorier af kreditsikring. Disse to kategorier er personel kreditsikring og reel kreditsikring.[4]

Låntager bliver debitor i låneforholdet. Hvis debitor ikke kan opfylde sine forpligtelser om at betale de lånte penge tilbage med renter, så kan kreditor enten kræve, at kautionisten skal betale (ved personel kreditsikring) eller med fogedrettens hjælp gøre udlæg i den pantsatte genstand (ved reel kreditsikring), jf. retsplejeloven.[5] Ved at kreditor opnår kreditsikring, øges kreditors changer for, at kreditor kan få noget af økonomisk værdi, som så kan sælges på tvangsauktion, hvis debitor går konkurs.[6]

Personel kreditsikring

Personel kreditsikring består af forskellige typer kaution, som fx selvskyldnerkaution, tabskaution og kontrakaution.[7] Kaution for banklån er reguleret af lov om finansiel virksomhed §§ 47-48.[8]

Reel kreditsikring

Reel kreditsikring udgøres består i, at kreditor opnår pant i en af låntagers (debitors) ejendele. Reel kreditsikring betegnes også pantsætning.[4]

En løsøregenstand (som fx en bil)[9] kan ske som enten håndpant eller underpant.[10]

Alle andre pantsatte genstande er omfattet af underpant.[11] Pant i fast ejendom er den mest kendte type pantsætning;[12] der flindes flere typer pantebreve, så som ejepantebrev og skadesløsbrev.[13]

Desuden findes pant i fordringer; foruden virksomhedspant.[14] Virksomhedspant udgør pant i virksomhedens aktiver, herunder varelager.[15]

Sikringsakt

Ved reel kreditsikring skal der som hovedregel foretages en sikringsakt.[16] En sikringsakt kan bestå i tinglysning med hjemmel i tinglysningsloven;[17] eller meddelelse til andre panthavere (kaldet denunciation), jf. gældsbrevsloven § 31, stk. 1;[18] for håndpant er sikringsakten rådighedsberøvelse.[16]

Kreditors opfattelse af kreditsikring

Ved at se kreditsikring med kreditors øjne bliver det tyderligere, at kaution og pansætning tjener samme formål, nemlig at sikre kreditor tilbagebetaling af det lånte beløb, hvis lånets hovedmand ikke kan betale. Set fra kreditors side fungerer kaution som sikkerhed på linje med fx pantsætning af fast ejendom.[19]

Litteratur og videre læsning

  • Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-007-4
  • Hans Viggo Godsk Pedersen (2022): Kaution. 12. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5374-4
  • Anders Ørgaard (2020): Sikkerhed i løsøre. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761941565
  • Peter Mortensen (2014): Sikkerhed i fast ejendom. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788799323685
  • Nis Jul Clausen & Camilla Hørby Jensen (2023): Sikkerhed i fordringer. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761944375
  • Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. 2. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-746-9
  • Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. ISBN 978-87-616-9520-8
  • Bent Iversen (uden år): Kreditsikring. 2. udgave. Odense Universitetsforlag
  • Nis Jul Clausen & Bent Iversen (1991): Kreditsikring. Foreningen af Yngre Revisorer
  • Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura for de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-02-39439-9

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ side 33 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. ISBN 978-87-616-9520-8
  2. ^ side 14 i Vejledning til Erhvervsjura B/C, merkantile eux-forløb (august 2023) på uvm.dk
  3. ^ "kreditrisiko". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  4. ^ a b side 11 og side 85, note 47 i Nina Dietz Legind (2003): Privat kaution for banklån. Gads Forlag. ISBN 87-13-04867-8 (tilgængelig som pdf-dokument på jura.ku.dk/jurabog)
  5. ^ Retsplejeloven på retsinformation.dk
  6. ^ Tvangsauktion på domstol.dk
  7. ^ siderne 8-20 i Lone Andersen (2005): Lighedspunkterne mellem kaution og bankgarantier. Speciale ved Aalborg Universitet
  8. ^ lov om finansiel virksomhed på retsinformation.dk
  9. ^ side 452 i Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura For de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-02-39439-9
  10. ^ Pantsætning af løsøre på info.skat.dk
  11. ^ "underpant". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  12. ^ "prioritet_-_lån_i_en_ejendom". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  13. ^ siderne 9-15 i Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-007-4
  14. ^ "virksomhedspant". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  15. ^ Hvad er virksomhedspant? på info.skat.dk
  16. ^ a b "sikringsakt". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  17. ^ Tinglysningsloven på retsinformation.dk
  18. ^ siderne 391-394 i Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura For de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-02-39439-9 & Gældsbrevsloven på retsinformation.dk
  19. ^ "kaution". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.