Kratér
Et kratér (græsk: κρατήρ, kratēr, fra κεράννυμι, "at blande") er i græsk keramik et blandingskar til vand og vin. Under et symposion blev et kratér stillet midt i rummet. Karret er gerne så stort, at man kan øse vinen op i et mindre kar som en oinokhoe og derfra i gæsternes bægre. Kratérer er gerne rigt dekoreret på ydersiden og glaseret på indersiden.
Der findes flere hovedtyper:
- Søjlekratér: Korinthisk form, som athenerne brugte. Ofte dekoreret med sortfigurmaleri.
- Kalyxkratér: Antagelig lavet af Exekias omkring 525 f.Kr.
- Volutkratér: Attisk form brugt gennem 300-tallet f.Kr.
- Klokkekratér: altid dekoreret med rødfigurmaleri.
«Krigervasen», mykensk krater, 1200–1100 f.Kr.
|
|
Medier brugt på denne side
So-called “Borghese Vase”. Pentelic marble, Attic work, ca. 40–30 BC. The foot is a moderne restauration; the lost handles were carved into sileni masks. Found in 1569 in the Horti Sallustiani, Rome.
Hare and wines. Apulian bell-krater of the Gnathia style. From Gnathia.
Handles: flowery decoration; side A: fight; side B: riders. Corinthian column-crater, 575–550 BC.
Actaeon's death. Artemis drives a chariot drawn by a team of deer. To the right a man reports Actaeon's death to his parents Aristaeus and Autonoe. The scene is probably based on Aeschylus' lost play The Toxitides, which dealt with the story of Actaeon. Side A from an Attic red-figure volute crater, ca. 450–440 BC.