Krakning

Krakning kommer af det engelske ord cracke som betyder at knække. Ordet krakning bruges oftest i sammenhæng med den kemiske verden, hvor man bruger det til at forklare at man knækker de lange alkankæder over i mindre stykker, og ved hjælp fra andre stoffer kan lave dobbeltbindinger.

Krakning foregår på den måde at man varmer væsken med alkankæderne op til omkring de 600 °C, for cirka ved den temperatur er varmebevægelserne så voldsomme at de længste kæder knækker. En mildere form for termisk krakning (450–500 °C) kaldes visbreaking (fra viscosity breaking, viskositets brydning).^[1]

Krakning bruges indenfor olieindustrien til at lave de lange alkaner om til mindre alkaner som er mere anvendelige i industrien. Et restprodukt der også bliver lavet af krakning er alkenen ethen.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.