Krakamarken

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (marts 2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Krakamarken er en naturskulpturpark for land art på Brusgårdsvej syd for Randers.

Naturskulpturparken, der var Danmarks første af sin art, åbnede i 1992 og lukkede i 1999^[1], hvorefter den sov Tornerosesøvn i næsten 30 år.

I 2022 blev Foreningen Krakamarken stiftet^[2] med det formål at genrejse og udvikle Krakamarken, der således blev genindviet^[3] 6. november 2022 med en kunstarkæologisk vandring, som Krakamarkens stifter og idemand, Jørn Rønnau gik i spidsen for.

Krakamarken blev anlagt af Randers Kommune på et 27 hektar stort område ved Brusgård på initiativ af kunstneren Jørn Rønnau. Over tre symposier i årene 1992-1995 opførte 29 kunstnere fra ni lande ^[4] kunstværker i organiske materialer som jord og træ. Materialer, som siden forandredes af klimaets påvirkning og til sidst forfaldt.

Krakamarken blev i 1999 lukket som skulpturpark - men rundt i den gamle kunstparks blanding af overdrev, vådområder og mindre træbevoksninger vil man stadig kunne opleve nogle af skulpturerne og rester efter andre.

Krakamarken var et eksperimentarium for kunstnere, der arbejdede med kunst skabt til stedet af naturens råmaterialer. Materialer som jord, sten, træ, vand, ler og sand, og levende organismer som græs, planter og træer, der forholdt sig til naturens kræfter, vinden, regnen, solen og tiden, vækst og forfald.

Og netop disse elementer er fortsat drivkraften i Krakamarkens fremtidige liv og virke.

Visionen for den genindviede Krakamarken er, at Krakamarken skal være et grønt reflektorium eller friluftsuniversitet for fordybelsen i naturen, for formidling og diskussion af ideer og muligheder rettet mod større harmoni mellem mennesker og natur.

Foreningens formål er også at udvikle og inspirere menneskers kendskab til og forståelse for naturen og skærpe deres evner til at mærke egen indlejring i og afhængighed af naturen, ligesom man ønsker at samarbejde med relevant forskning.

Foreningen skal foranledige, at stedet indrettes med naturkunst af høj kvalitet i tråd med den oprindelige idé.

På længere sigt er det tanken, at Krakamarken skal stå bag festivaler, symposier og andre publikumsrettede aktiviteter.

Krakamarkens drift finansieres ved medlemskontingenter, tilskud fra private og offentlige fonde, kommunale tilskud og billetsalg i særlige situationer.

Et støttemedlemskab koster 250 kr. om året. Henvendelse til kasserer Karen Plesner på karen.plesner@kplesner.dk

Publikum har gratis adgang til Krakamarken fra solopgang til solnedgang.

Om navnet

Krakamarken har sit navn efter Kraka, en prinsesse fra den nordiske mytologi. For at få foretræde for vikingekongen Regnar Lodbrog, skulle hun løse den tilsyneladende umulige gåde, at møde uden klæder og dog ikke nøgen; hun måtte ikke have spist, og dog ikke være fastende, og hun skulle komme uden ledsager, og dog ikke alene. Ved at indhylle sig i sit hår og et fiskenet, bide i et løg og have en hund som ledsager løste hun opgaven…

Ganske som kunstnerne på Krakamarken finder - og viser - nye oplevelser fra det ukendte grænseland mellem kunst og natur.^[5]

Litteratur

• Jørn Rønnau: Land Art as process, 2002, ISBN 87-87656-44-2.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Introduktion Arkiveret 19. december 2013 hos Wayback Machine og Information Arkiveret 2. oktober 2013 hos Wayback Machine fra Museetfordanskkunst.dk/krakamarken
• Området placering Arkiveret 9. august 2014 hos Wayback Machine på kort fra Natur.randers.dk med beskrivelse

Koordinater: 56°24′21″N 10°6′32″Ø / 56.40583°N 10.10889°Ø / 56.40583; 10.10889