Kotra
Kotra | |
---|---|
Overblik | |
Lande | Hviderusland, Litauen |
Geografi | |
Udspring | Flodforgreningen fra Ula 22 km sydøst for Varėna 53°54′1.1″N 23°47′18.8″Ø / 53.900306°N 23.788556°Ø |
Udmunding | Nemunas |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 109 km |
Middelvandføring | 12,8[1] m³/s |
- målested | Ved udmundingen i Nemunas |
Afvandingsareal | 2.010 km² |
Afvandingsområde | Hviderusland Litauen |
Kotra (hviderussisk: Котра, tr. Kotra, litauisk: Katra) er en 109 km lang flod i Hviderusland og Litauen. Floden er kendt på grund af et sjældent fænomen af flodforgrening.
Ula, der har sit udspring i Hviderusland, flyder i en nordvestlig retning. På grænsen mellem Hviderusland og Litauen, nær landsbyen Paramėliai, omkring 22 km sydøst for Varėna i Alytus apskritis, grener Ula sig ud i to selvstændige floder: Kotra, en biflod til Nemunas flyder mod sydvest, og Ula, en biflod af Merkys, flyder mod nordvest. Flodforgrening opstod i anden halvdel af 1800-tallet, da Ula på grund af erosion krydsede vandskellet mellem sit eget og Kotras afvandingsområde. Resultatet er, at Ula udvidede sit afvandingsområde med ca. 410 km², og Kotra mistede to bifloder. Processen forårsagede samtidig et fald i grundvandstanden og den næsten totale forsvinden af flere store søer i området.
Kotra udgør grænsen mellem Hviderusland og Litauen på de første 24 km af dens løb, og på de resterende 85 km til udmundingen i Nemunas løber Kotra gennem Hviderusland.
På strækningen langs grænsen flyder Kotra langs de sydlige dele af Čepkeliai-sumpene, et vådområde af international betydning. Med ændringerne i afvandingsområdet og grundvandsstanden er omkring 20 km² af åbne moser overgroet med træer. Varėna distriktskommune har etableret et 1.085 km² stort reservoir for at beskytte det naturlige vådmiljø.
Kilder
Eksterne henvisninger
- Čepkeliai Arkiveret 26. marts 2016 hos Wayback Machine om Kotra med kort over flodforgreningen, hentet 22. januar 2015, (litauisk)
- Foto på panoramio Arkiveret 22. januar 2015 hos Wayback Machine
- Flodforgrening
Koordinater: 53°33′53″N 24°02′36″Ø / 53.5647°N 24.0433°Ø
Medier brugt på denne side
Katros upė nuo Pogarendos pusės, Varėnos raj.