Kosterfjorden
Koordinater: 58°52′18″N 11°05′31″Ø / 58.87167°N 11.09194°Ø
Kosterfjorden er farvandet mellem fastlandskystens yderste skærgård og Kosterøerne og skærgården syd for Sydkoster, i Bohuslän ved Sveriges vestkyst sydvest for byen Strømstad. Mod nord går Kosterfjorden over i Säcken og mod syd i Väderöfjorden. mod vest ligger Skagerrak. Kosterfjorden er en del af Norra Bohusläns kustvatten.
Gennem Kosterfjorden går en dyb rende, som i syd fortsætter gennem Väderöfjorden og som mod nord står i forbindelse med Norske Rende.
I renden fiskes rejer (nordhavsrejer, Pandalus borealis) med trawl og på de grundere lersletter fiskes jomfruhummer (Nephrops norvegicus) med tejn.
Kosterfjorden er en del af Sveriges første marine nationalpark, Kosterhavets nationalpark.
Eksterne kilder og henvisninger
- High-Latitude Bioerosion: The Kosterfjord Experiment (Webside ikke længere tilgængelig)