Kosovska Mitrovica

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (juni 2018) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked)

Kosovska Mitrovica Косовска Митровица, Mitrovica
Overblik
Land	Kosovo
Postnr.	40000
Demografi
Indbyggere	71.601 (2011)
- Areal	350 km²
- Befolkningstæthed	205 pr. km²
Andet
Tidszone	Centraleuropæisk tid
Højde m.o.h.	500 m
Hjemmeside	kk.rks-gov.net/mitroviceejugut/
Oversigtskort
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de Kosovska Mitrovica Kosovska Mitrovicas beliggenhed i Kosovo 42°53′N 20°52′Ø / 42.88°N 20.87°Ø / 42.88; 20.87Koordinater: 42°53′N 20°52′Ø / 42.88°N 20.87°Ø / 42.88; 20.87

Mitrovica eller Mitrovicë (albansk) eller Kosovska Mitrovica/Косовска Митровица (serbisk) er en by som ligger i Kosovo. Mitrovica er også en kommune som foruden byen omfatter 49 landsbyer. Byen ligger i den nordlige del af Kosovo på bredden af floden Ibër, som deler byen i en sydlig og nordlig del. Nord for byen begynder Ibër-kløften, som strækker sig til byen Kraljevo i Serbien. Byen er en af de ældste bebyggelser i Kosovo og navnet Mitrovica stammer fra det 14. århundrede.

Minedrift

Bjergværksdriften i området, hvor Mitrovica nu ligger, går helt tilbage til Romerrigets tid. Også mens osmannerne herskede blev der udvundet metaller i området. Byens hurtige vækst begyndte i det 19. århundrede da et engelsk selskab begyndte at udvinde bly og zink i minen Trepça. Siden dengang er byen blevet den næststørste i Kosovo.

Forurening

Samtidig er Mitrovica blevet én af de mest forurenede byer i Europa. Forureningen stammer i hovedsagen fra de industrielle virksomheder, som er opstået i tilknytning til minedriften. Den store batterifabrik i byens sydlige del blev delvis ødelagt under Kosovokrigen og har siden ligget hen som en tikkende miljømæssig bombe. Blysmelteværket i Zvecan lige nord for Mitrovica blev på foranledning af UNMIK besat og lukket af KFOR-styrker i august 2000 på grund af en helt uacceptabel høj udledning af bly til atmosfæren. Undersøgelser har vist at kvinder og børn i Mitrovica har henholdsvis to og fire gange så meget bly i blodet, som tilsvarende grupper i andre byer i området. Det er også påvist, at børn opvokset i Mitrovica gennemgår en signifikant langsommere psykomotorisk udvikling end tilsvarende børn fra andre byer i Kosovo.

Demografi

Inden NATO's angreb i 1999 boede der i kommunen Mitrovica omkring 116.500 indbyggere. Ifølge optællingen fra 1991 var der i kommunen 104.022 indbyggere af hvilke 78% var albanere, 10,2% serbere, 4,96% bosniere, 4,63% romaer (sigøjnere) og 0,41% tyrkere. Den største del af den ikke-albanske befolkning levede i byen Mitrovica, som havde 68.000 indbyggere – 71% kosovoalbanere, omkring 9.000 serbere og 10.141 andre nationaliteter. Størstedelen af serberne levede i byens nordlige del, mens albanerne levede i den sydlige del syd for floden Ibar.

Kosovokrigen

Både byen og kommunen blev meget beskadiget under de serbiske og NATO'S bombardementer og byen er i dag symbol for etnisk deling i Kosovo. I den sydlige del lever omkring 60.000 albanere. Omkring 30.000 albanere flygtede fra den nordlige del af byen efter konflikten. I den nordlige del boede omkring 10.000 serbere, men indbyggertallet voksede, da andre serbiske flygtninge fra Kosovo søgte tilflugt i byen efter krigen. Foruden dem i den nordlige del lever der omkring 2.000 albanere og 1.700 bosniere.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kosovska Mitrovica