Kosmos

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kosmos (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kosmos)
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians Cosmographia (Antwerp, 1539).

I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system. Ordet stammer fra det græske κόσμος (kosmos), der betyder "orden" eller "ornament"[1] og er modsætningen til begrebet chaos.[2] I dag anvendes ordet kosmos generelt som et synonym for "universet" (betragtet i dets ordnede aspekt). Det kan også være en betegnelse for det åndlige univers. Kosmos bruges i "kosmologi" som et ord for alt, potentielt noget større end vores univers, forudsat at der måtte være flere universer (mulitiverset).

Ordet kosmetik har samme rod. I mange slaviske sprog som russisk og bulgarsk betyder ordet Космос (kosmos) også det "ydre rum". I mandarin kinesisk bliver både kosmos og univers oversat til 宇宙 yuzhou, som bogstaveligt oversat betyder rumtid (宇 yu = rum + 宙 zhou = tid).

Se også

Kilder/referencer

  1. ^ κόσμος, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, on Perseus
  2. ^ Politikens filosofileksikon, s. 395

Litteratur

  • Politikens filosofileksikon. Red Poul Lübke. Politikens Forlag 2010. ISBN 978-87-567-5902-1

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Ptolemaicsystem-small.png
The scheme of the aforementioned division of spheres. · The empyrean (fiery) heaven, dwelling of God and of all the selected · 10 Tenth heaven, first cause · 9 Ninth heaven, crystalline · 8 Eighth heaven of the firmament · 7 Heaven of Saturn · 6 Jupiter · 5 Mars · 4 Sun · 3 Venus · 2 Mercury · 1 Moon