Radioudbredelse

Frekvensafhængig atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet.
Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet. Hvis radiobølger modtages efter at have været reflekteret én gang siges de at have foretaget ét skip.
Vinkelafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radioantenner til sender typisk radiobølger ud i en bred vifte af vinkler.
Rækkeviddeafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radiobølger langs jorden (tysk bodenwelle) har en vis udbredelse. HF-radiobølger modtaget via én ionosfærereflektion kan muligvis nås i en ring om senderen. Én skip ringen kan typisk mangle visse horisontale vinkelintervaller f.eks. grundet varierende ionosfæreforhold eller retningsbestemte antenner. HF-radiobølger modtaget via to ionosfærereflektion (og én vand/(jord))-refleksion (3 skip). Det er forholdsvis almindeligt, at visse HF-radiobølger kan foretage så mange skip, at de kan nå halvejs rundt om jorden.
Temperaturinversionslaget som kan ses ved at skorstensrøgen først går op og i en vis højde kun udbreder sig vandret evt. svagt nedad. Grunden er at lufttemperaturen over røgen er varmere end røgen og luften herunder. Radiobølger som rammer en sådan temperaturinversionslag i en lav vinkel nedefra vil blive refrakteret nedad.
Temperaturinversion som resulterer i en luftspejling. Hvis radiobølger rammer en højere temperaturinversionslag nedefra i en lav vinkel, vil radiobølgerne ligesom synligt lys blive refrakteret nedad igen. Hvis inversionslaget er ca. midt mellem en VHF, UHF eller SHF sender og en modtager, kan sendersignalet modtages mere end 150 km væk. Hvis et varmt luftlag er over en kold og under en kold vil der være 2 inversionslag, det kan forårsage at radiosignalerne f.eks. modtages mere end 1.000km væk fra senderen under de rette forhold. På engelsk kaldes en sådan radioudbredelse for Tropospheric Ducting.[1]
Normalt siger man at VHF, UHF og SHF radiobølger kan modtages hvis sender- og modtagerantenne kan se hinanden optisk. Dette er ikke nok; faktisk skal "rummet" mellem antennerne være ryddet for tidsforskydende, reflekterende, refrakterende og absorberende forhindringer i en rumlig ellipse-zone af en vis størrelse kaldet en Fresnel-zone.
Når to transceivere (mobiltelefoner, walkie-talkies) skal kunne nå hinanden på trods af større forhindringer, benyttes en repeater til at gensende signalet på en anden radiofrekvens fra den sendende transceiver til den modtagende transceiver.

Radioudbredelse, udbredelse af radiobølger eller radiofrekvensernes udbredelse beskriver hvordan radiobølger opfører sig, når de udsendes eller forplanter sig.

Fænomener som påvirker radioudbredelsen:

Ionosfæren påvirkes af solvinden, som igen er påvirket af primært solens eventuelle solpletter og soludbrud.

Ionosfærereflektioner påvirker især frekvenser mellem ca. 100 kHz – 30 MHz – og undtagelsesvis op til 100 MHz.

Inversioner i troposfæren påvirker især frekvenser mellem ca. 50 MHz – 800 MHz (?).

Når meteorer nedbremses og opvarmes i jordens atmosfære, ioniseres den, og dette vil forbigående påvirke radioudbredelsen.

Se også

  • Long delayed echo

Kilder/referencer

  1. ^ Tropospheric Ducting Citat: "...Durring a duct it is possible to hear stations on your scanner in the VHF and UHF band from about 50 to 900 mhz that includes picking up stations hundreds of miles away from your local police to fm radio to tv..."

Eksterne henvisninger

Meteor

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

DifferentFrequencies-NPS.png
Ray diagram showing the effect of using different frequencies at the same transmission angle. The blue ray frequency is greater than the MUF and passes into space. The green ray frequency is less than the MUF but greater than the E layer MUF. This is usually the best frequency region to use for long range communications and is usually where the FOT (equal to 0.85 x MUF) exists. The orange ray frequency is less than the E layer MUF and greater than the LUF. This is best for medium range (around 500 to 1500 km) transmissions. The red ray is less than the LUF and is absorbed in the D layer.
Ionospheric reflection german deadzone.png
Forfatter/Opretter: Sebastian Janke, Licens: CC BY-SA 2.5
Visualization of a radio transmitter's dead zone.
Repeater-schema.svg
En bild som är tänkt att länkas till från "Repeater"-sidan. Den skall beskriva hur en repeater länkar ihop två sändare, som en slags brygga emellan.
FairbanksIceFog.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Ice fog over Fairbanks, Alaska in winter 2005. Temperature approximately minus 30F. Joseph N. Hall Note the mirage at the base of the Alaska Range
Superior mirage of the boats at entrance of the harbor at Victoria, British Columbia, Canada.jpg
Forfatter/Opretter: Craig Clements, Licens: GFDL
Superior mirage of the boats at entrance of the harbor at Victoria, British Columbia,Canada
DifferentTransmissionAngles-NPS.png
Diagram showing rays of the same frequency at several different transmission (and incident) angles. The frequency is greater than the critical frequency, therefore the two most vertical rays pass into space. The next two rays are refracted in the F layer, indicating that the signal frequency is less than the MUF for these angles but greater than the E layer MUF. For the last ray (lowest transmission angle) the E layer MUF is greater than the transmission frequency and the ray is unable to reach the F layer.
FresnelSVG.svg
(c) Averse, CC BY-SA 3.0
The Fresnel zone is one of a (theoretically infinite) number of a concentric ellipsoids of revolution which define volumes in the radiation pattern of a (usually) circular aperture.