Loxia
Loxia | |
---|---|
Lille korsnæb (Loxia curvirostra) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Fringillidae |
Slægt | Loxia Linnaeus, 1758 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Loxia (korsnæbslægten) er en slægt af spurvefugle, der er udbredt med fem arter i Europa og Asien. Den største udbredelse har arten lille korsnæb (Loxia curvirostra), der også yngler i Danmark.
Arterne har et ejendommeligt næb, hvor overnæb og undernæb er forlængede i en spids, der krydser hinanden. Det er undernæbbet, der er asymmetrisk, og man kalder derfor et næb højredrejet, hvis undernæbbets spids går op på højre side af overnæbbet. Der findes både individer med højre- og venstredrejede næb.
Næbbet er tilspasset åbning af koglerne hos gran, for at tilgå frøene. Arternes udbredelse stemmer overens med granskovenes. Vingerne er spidse og halen kløftet. Kønnene er forskellige i deres fjerdragt, og ungfuglene er længdestribede. Loxia betyder "bøjet til siden" og kommer af græsk.
Arter
De fem arter i slægten Loxia:
- Lille korsnæb, Loxia curvirostra
- Stor korsnæb, L. pytyopsittacus
- Hvidvinget korsnæb, L. leucoptera
- Skotsk korsnæb, L. scotica
- Hispaniolakorsnæb, L. megaplaga
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder og eksterne henvisninger
- Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2. Branner og Korch, København, 1960'erne.
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Frank Vassen from Brussels, Belgium, Licens: CC BY 2.0
A Common Crossbill in the Karwendel mountains, Austria