Korresponderende syre-basepar

Johannes Nicolaus Brønsted (venstre) og Thomas Martin Lowry (højre).

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv. optagelse eller tab af en hydron (proton eller hydrogenion, H+). En bases korresponderende syre er således den syre, der dannes, når basen optager en hydron. Omvendt er en syres korresponderende base det, der bliver tilbage ("syreresten"), når syren har doneret en hydron.[1]

I nedenstående reaktionsskema betegner HX en syre og X- dens korresponderende base:

Nogle eksempler på korresponderende syre-basepar er: Eddikesyre (CH3COOH) og acetat (CH3COO), salpetersyre (HNO3) og nitrat (NO3-), vand (H2O) og hydroxid (OH-) samt hydronium (H3O+) og vand (H2O). Sidstnævnte to eksempler viser, at vand kan reagere som syre såvel som base – vand er en såkaldt amfolyt. Et mere eksotisk eksempel på et korresponderende syre-basepar er dihydrogen (H2) og hydrid (:H-). Dihydrogen betragtes ikke normalt som en syre, men kan i tilstedeværelse af en exceptionelt stærk base dog bringes til at afgive en hydron (H+), hvorved hydridanionen (:H-) bliver tilbage. Hydridanionen forekommer bl.a. i natriumhydrid.

Eksempler på syrer og deres korresponderende baser

I nedenstående tabel er angivet eksempler på syrer og deres korresponderende baser. Bemærk, at syrerne og deres respektive korresponderende baser kun adskiller sig fra hinanden med én hydrogenion (H+). Syrernes styrke aftager ned gennem tabellen, mens styrken af de respektive korresponderende baser tiltager.

SyreKorresponderende base
H2F+ FluoriumHF Hydrogenfluorid (i vandig opløsning kaldet flussyre)
HCl Hydrogenklorid (i vandig opløsning kaldet saltsyre)Cl Klorid
H2SO4 SvovlsyreHSO4 Hydrogensulfat
HNO3 SalpetersyreNO3 Nitrat
H3O+ HydroniumH2O Vand
HSO4 HydrogensulfatSO42− Sulfat
H3PO4 FosforsyreH2PO4 Dihydrogenfosfat
CH3COOH EddikesyreCH3COO Acetat
H2CO3 KulsyreHCO3 Hydrogenkarbonat (bikarbonat)
H2S SvovlbrinteHS Hydrogensulfid
H2PO4 DihydrogenfosfatHPO42− Hydrogenfosfat
NH4+ AmmoniumNH3 Ammoniak
HCO3 Hydrogenkarbonat (bikarbonat)CO32− Karbonat
HPO42− HydrogenfosfatPO43− Fosfat
H2O Vand (neutral, pH 7)OH Hydroxid

Eksempler på baser og deres korresponderende syrer

Nedenstående tabel angiver eksempler på baser (basestyrken aftager nedefter) og deres korresponderende syrer (syrestyrken tiltager nedefter):

BaseKorresponderende syre
C2H5NH2 ÆtylaminC2H5NH+3 Ætylammonium
CH3NH2 MetylaminCH3NH+3 Metylammonium
NH3 AmmoniakNH+4 Ammonium
C5H5N PyridinC5H6N+ Pyridinium
C6H5NH2 AnilinC6H5NH+3 Phenylammonium
C6H5CO2- BenzoatC6H5CO2H Benzoesyre
F- FluoridHF Hydrogenfluorid (i vandig opløsning kaldet flussyre)

Referencer

  1. ^ Zumdahl, Stephen S., & Zumdahl, Susan A. Chemistry. Houghton Mifflin, 2007, ISBN 0618713700. (engelsk)

Se også


syre/base-kemi

Vands autoprotolyse | pH og pOH | syre | base | titrering | korresponderende syre-basepar | buffer

Medier brugt på denne side

Johannes Brønsted.jpg
Johannes Nicolaus Brønsted, a Danish physical chemist.
Thomas Martin Lowry2.jpg
Thomas Martin Lowry (26 October 1874 – 2 November 1936)