Korncirkler

Korncirkler i form af en Triskelion.
Korncirkler.

Korncirkler er en fællesbetegnelse for geometriske mønstre i kornmarker.

Korncirkler er geometriske formationer af nedlagte planter, der danner et mønster, når planterne ligger ned. Disse "tegninger" i terrænet er blevet fundet i alle former for afgrøder og bevoksninger med vilde planter.

Meninger og konspirationsteorier om, hvad eller hvem der står bag korncirkler, er mange og omfattende:

  • De er opstået under særlige vejrforhold (hvirvelvind-systemer)
  • De frembringes af energisystemer i jorden
  • De er manifestationer af andre dimensioner eller parallelle universer
  • De frembragt af folks kollektive underbevidsthed (beskrevet af Carl Gustav Jung)
  • De er skabt af andre civilisationer i universet
  • Militæret laver dem ved hjælp af avanceret teknologi
  • De er alle menneskeskabte.

Korncirklens historie

Det første kendte billede af fænomenet kommer fra den engelske Skillingsvise The Mowing-Devil fra 1678.

Korncirkler er især kendt fra England, hvor de er nævnt i skriftlige kilder fra 1600-tallet. I Frankrig er korncirkler første gang omtalt i en hekseproces i byen Assenencourt i 1590 (Remigus, Nicholaus: Deamonolatria. Frankfurt 1590), og i det sydlige Afrika kender vi dem fra begyndelsen af 1900-tallet.[1]. Korncirkler er også omtalt flere hundrede år tilbage i sagn og folklore i Europa og Nordamerika. Fra midten af 1800-tallet omtales de relativt hyppigt i både England og i andre europæiske lande. Fra midten af 1980'erne blev der rapporteret om flere, større og mere komplekse korncirkler i England, og senere også i Tyskland, Holland, Belgien, Canada og Italien. Siden begyndelsen af 1990'erne har der været rapporteret om 200 korncirkler rundt om i verden hvert år, hvoraf cirka halvdelen i England[2] I Danmark er der siden 1995 blevet registreret ca. 30 korncirkler. [3]

Noter

  1. ^ www.kornkreise-forschung.de
  2. ^ The Crop Circle Connector
  3. ^ "korncirkler". Den Store Danske (lex.dk online udgave).

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
UFOSpire
Denne artikel om ufoemner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

CropCircleW.jpg
Crop circle in Le Chalet-à-Gobet, Switzerland
CropCircleSwirl.jpg
A typical crop circle (in the form of a Triskelion composed of circles).
UFO template.svg
Forfatter/Opretter: Юкатан, Licens: CC BY-SA 3.0
UFO template