Konvention om biologisk diversitet

Konventionen kan i engelsksproget udgave læses ved at klikke på billedet

Konventionen om Biologisk Diversitet er en international traktat, som blev underskrevet 5. juni 1992 på topmødet i Rio de Janeiro og trådte i kraft 29. december 1993. Traktaten ses ofte som et nøgledokument angående bæredygtig udvikling.[1] Danmark tiltrådte, sammen med resten af EU konventionen 21. november 1996.[2][3]

Konventionen har tre hovedmål:

  1. Bevarelse af biologisk mangfoldighed (eller biodiversitet);
  2. bæredygtig anvendelse af dens elementer
  3. Retfærdig og ligelig deling af udbytter, som stammer fra genetiske ressourcer.

Målene skal opfyldes ved at udvikle nationale strategier for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk diversitet.[4]

På konventionens deltagerlandes møde i Nagoya i Japan den 29. oktober 2010 blev Nagoya-protokollen vedtaget. Nagoya-protokollen er langt hen af vejen en videreførelse af Konventionen om Biologisk Diversitet. [5]

Deltagerlande (176)

Albanien, Algeriet, Angola, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Aserbajdsjan, Australien, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belgien, Belize, Benin, Bhutan, Bolivia, Botswana, Brasilien, Bulgarien, Burkina Faso, Burma, Burundi, Cambodja, Cameroun, Canada, Den Centralafrikanske Republik, Chile, Colombia, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Cook-øerne, Costa Rica, Cuba, Cypern, Danmark, Djibouti, Dominica, Dominikanske Republik, Ecuador, Elfenbenskysten, El Salvador, Eritrea, Estland, Etiopien, EU, Fiji, Filippinerne, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Grækenland, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Hviderusland, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jordan, Kap Verde, Kasakhstan, Kenya, Kina, Kirgisistan, Kiribati, Kroatien, Laos, Lesotho, Letland, Libanon, Liberia, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madagaskar, Makedonien, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Malta, Marokko, Marshalløerne, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Mikronesien, Moldova, Monaco, Mongoliet, Mozambique, Namibia, Nauru, Nepal, Nederlandene, New Zealand, Nicaragua, Niger, Nigeria, Niue, Nordkorea, Norge, Oman, Pakistan, Palau, Panama, Papua New Guinea, Paraguay, Peru, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, Rusland, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, San Marino, São Tomé og Príncipe, Saudi-Arabien, Schweiz, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Salomonøerne, Spanien, Sri Lanka, Storbritannien, Sudan, Surinam, Swaziland, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Tjekkiet, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Tyskland, Uganda, Ukraine, Ungarn, Uruguay, Usbekistan, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe, Egypten, Ækvatorialguinea, Østrig.

Lande, der har underskrevet, men endnu ikke ratificeret (6)

Afghanistan, Kuwait, Serbien og Montenegro, Thailand, Tuvalu, USA

Se også

Kilder

  1. ^ Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed på retsinformation.dk
  2. ^ Bekendtgørelse på retsinformation.dk 21. november 1996 hentet 17. april 2020
  3. ^ Global 2020 biodiversitetsmålsætningMiljøstyrelsens websted hentet 17. april 2020
  4. ^ Biodiversitetskonventionen på Miljøstyrelsens websted
  5. ^ Convention on Biological Diversity: A new era of living in harmony with Nature is born at the Nagoya Biodiversity Summit (PDF; 167 kB), Pressemeddelelse 29. oktober 2010

Noter

Medier brugt på denne side

Convention on Biological Diversity.djvu
United Nations Convention on Biological Diversity