Kontinentale Hockey-Liga

Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga
Kontinentale Hockeyliga
(c) RIA Novosti archive, image #386859 / Maksim Bogodvid / CC-BY-SA 3.0
Land(e)Rusland Rusland (19 hold)
Kasakhstan Kasakhstan (1 hold)
Hviderusland Hviderusland (1 hold)
Kina Kina (1 hold)
Etableret2008
Første sæson2008-09
Division(er)4
Antal hold23
Nuværende mestreMetallurg Magnitogorsk (3. titel)
(2023-24)
Flest mesterskaberAk Bars Kazan (3 titler)
CSKA Moskva (3 titler)
Metallurg Magnitogorsk (3 titler)
Hjemmesidewww.khl.ru
KHL 2023-24

Den Kontinentale Hockeyliga (KHL) (russisk: Континентальная хоккейная лига (КХЛ), tr. Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga) er en international professionel ishockeyliga, der blev dannet i 2008. Ligaen bestod i sæsonen 2023-24 af 23 klubber, heraf 20 fra Rusland, samt ét hold fra Hviderusland, Kasakhstan og Kina, hvor det kinesiske hold dog har haft midlertidig hjemmebane i Moskva siden starten på COVID-19-pandemien. Tidligere har også hold fra Finland, Letland, Kroatien, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine deltaget i ligaen. KHL betragtes som den stærkeste ishockeyliga i Europa og Asien, og overgås på verdensplan kun af National Hockey League.[1]

Ligaen er opdelt i en vest- og en øst-konference, og fra begge konferencer går 8 hold videre til ligaens slutspil, hvor de 16 hold spiller om Gagarin-pokalen. Slutspillet er traditionel afviklet separat i de to konferencer, hvor mesterkabet blev afgjort i finalen mellem de to konferencevindere. Siden sæsonen 2023-24 er slutspillet dog afviklet på tværs af de to konferencer.

Turneringen gælder tillige som det russiske mesterskab i ishockey, og titlen som russisk mester tilfalder det højst rangerede russiske hold i slutspillet,[2] bortset fra i sæsonen 2014-15, hvor det var grundspillets bedste russiske hold, og dermed vinderen af Kontinental-pokalen, der blev kåret som russisk mester.

Ak Bars Kazan, HK CSKA Moskva og Metallurg Magnitogorsk er de mest vindende hold i ligaens historie med tre KHL-mesterskaber hver. Ak Bars Kazan har triumferet i sæsonerne 2008-09, 2009-10 og 2017-18, mens CSKA vandt mesteskabet i 2018-19, 2021-22 og 2022-23, og Metallurg Magnitogorsk blev det tredje hold med tre titler efter ligasejr i sæsonerne 2013-14, 2015-16 og 2023-24. To hold har vundet Gagarin-pokalen to gange: Dynamo Moskva og SKA Sankt Petersborg.

Historie

Etablering

(c) RIA Novosti archive, image #386859 / Maksim Bogodvid / CC-BY-SA 3.0
Ak Bars Kazan vinder Gagarin-pokalen i KHL's første sæson.

Ligaen blev dannet i 2008 på grundlag af Ruslands Superliga (RSL) med 24 hold: 21 fra Rusland samt et hold fra af hver af nabolandene Hviderusland, Letland og Kasakhstan. Holdene var inddelt i fire division ud fra deres resultater i de foregående sæsoner. Den første sæson endte i april 2009 med Ak Bars Kazan som den første vinder af Gagarin-pokalen. I forbindelse med en indsats for at reducere de lange rejseafstande for holdene blev ligaen inden den anden sæson inddelt i to konferencer (øst og vest), og holdene blev inddelt i fire nye divisioner efter geografiske kriterier. I slutspillet har hold fra østkonferencen vundet tre gange – Ak Bars Kazan to gange og Salavat Julaev Ufa én gang. Starten på sæsonen 2011-12 blev overskygget af flyulykken i Jaroslavl den 7. september 2011, hvor spillere og ledere på holdet Lokomotiv Yaroslavl mistede livet, da deres fly styrtede kort efter take-off på turen til sæsonens første kamp i Minsk. Sæsonens åbningskamp i Ufa var allerede i gang, da nyheden om flystyrtet nåede frem, men den blev derefter afbrudt, og sæsonstarten blev udskudt fem dage. Lokomotiv Yaroslavl blev nødt til at trække sit hold fra KHL men spillede senere en del af sæsonen i VHL, og klubben kunne vende tilbage til KHL i 2012. Til minde om ulykken er 7. september en sørgedag, hvor der ikke spilles grundspilskampe i KHL.[3]

Udskiftninger af hold

(c) Darko Čefko, CC BY-SA 3.0
KHL Medveščak Zagreb blev medlem af ligaen i 2013.

I 2009-10 blev ligaen udvidet med Avtomobilist Jekaterinburg, og Khimik Voskresensk blev degraderet til VHL. Sæsonen efter fusionerede HC MVD og Dynamo Moskva, og den ledige plads i ligaen gik til HK Jugra Khanty-Mansisjsk.

Efter flere forsøg fra melleeuropæiske og nordiske hold på at blive medlem af KHL, blev ligaen for første gang udvidet med et hold uden for det tidligere sovjetiske område, da Lev Poprad, et nydannet hold fra Poprad i Slovakiet, i 2011 blev optaget i ligaen. Men efter blot én sæson blev holdet erstattet af et andet hold med samme navn(!), Lev Praha fra Prag i Tjekkiet, samtidig med at Slovan Bratislava fra Slovakiet og HC Donbass fra Ukraine blev optaget i forbindelse med en udvidelse af ligaen.[4] Lev og Slovan tiltrak betydelig folkelig interesse og kvalificerede sig til slutspillet i deres første sæson i KHL.

I 2013 blev Medveščak fra Kroatien og russiske Admiral Vladivostok optaget i KHL, hvilket udvidede ligaen med yderligere to hold.[5] Det betød, at den i sæsonen 2013-14 bestod af 28 hold, hvoraf 21 var hjemmehørende i Rusland.

I 2014 blev det finske hold Jokerit fra Helsinki, Lada Togliatti (som tidligere havde spillet i KHL), og et nydannet hold, HK Sotji, optaget i ligaen.[6] Samtidig trak HC Donbass sit hold fra ligaen på grund af den ustabile situation i det østlige Ukraine, men holdet forventede at vende tilbage til ligaen igen.[7] To andre hold, Lev Praha og Spartak Moskva, trak sig af finansielle årsager fra sæsonen 2014-15.[8][9]

Sæsonformat

Fil:KHL Shield.svg
Logo med kyrillisk skrift.

Siden 2009 har ligaen været inddelt i en øst- og en vestkonference. Hver konference har pr. 2019-20 deltagelse af 12 hold, inddelt i to divisioner med seks hold i hver division. I grundspillet spiller alle holdene 62 kampe: fire kampe mod hvert af de øvrige fem hold i deres egen division (i alt 20 kampe), to kampe mod hvert af de resterende hold i ligaen (36 kampe), samt to ekstra kampe mod tre af holdene i den anden division i samme konference (6 kampe).

De otte højst rangerede hold i hver konference kvalificerer sig til slutspillet. Inden for hver konference spilles kvartfinaler, semifinaler og finaler, inden de to konferencevindere til sidst spiller om Gagarin-pokalen. Alle slutspilsopgørene spilles bedst af syv kampe. De to divisionsvindere seedes som nr. 1 og 2 i deres konference, mens de resterende seks hold seededes som nr. 3-8 baseret på resultaterne i grundspillet. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold med det lavest seedede tilbageværende hold, osv.[10] I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål. Overtidsperioderne varer 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

I sæsonen 2012-13 introduceredes Kubok Nadezjdy (Håbets pokal), der var en trøstturnering for de hold, der ikke kvalificerede sig til slutspillet. Vinderen af turneringen fik det første "pick" i KHL Junior Draft. Formålet med turneringen var at forlænge sæsonen og vedholde interessen for ishockey i de pågældende byer, samt at hjælpe spillerne med at forberede sig til det efterfølgende verdensmesterskab.[11] Håbets pokal overlevede imidlertid kun to sæsoner. I dens tredje sæson blev den aflyst af økonomiske årsager, og derefter er turneringen ikke blevet spillet.

Hold

I sæsonen 2023-24 bestod ligaen af 23 hold, der var inddelt i to konferencer med 11 eller 12 hold i hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med fem eller seks hold i hver division.

KonferenceDivisionHoldByArenaKapacitet
Vest-konferencenBobrov-divisionenSKA Sankt PetersborgRusland Sankt PetersborgMSRK Ispalads (indtil 10. februar 2024)
SKA Arena (fra 11. februar 2024)
12.300
21.500
SotjiRusland SotjiSportspalads Bolsjoj12.000
Spartak MoskvaRusland MoskvaMegasport12.396
Torpedo Nizjnij NovgorodRusland Nizjnij NovgorodKRK Nagornyj5.500
VitjazRusland BalasjikhaArena Balasjikha5.678
Tarasov-divisionenCSKA MoskvaRusland MoskvaCSKA Arena12.100
Dinamo MinskHviderusland MinskMinsk-Arena15.086
Dynamo MoskvaRusland MoskvaVTB Arena10.523
Kunlun Red Star[12]Rusland MytisjtjiArena Mytisjtji7.114
Lokomotiv JaroslavlRusland JaroslavlArena-2000-Lokomotiv9.070
Severstal TjerepovetsRusland TjerepovetsUIA Ispalads5.583
Øst-konferencenKharlamov-divisionenAk Bars KazanRusland KazanTatneft Arena8.900
Avtomobilist JekaterinburgRusland JekaterinburgKRK Uralets5.545
Lada ToljattiRusland ToljattiLada-Arena6.200
Metallurg MagnitogorskRusland MagnitogorskArena Metallurg7.704
Neftekhimik NizjnekamskRusland NizjnekamskNeftekhim Arena5.500
Traktor TjeljabinskRusland TjeljabinskIsarena Traktor7.500
Tjernysjov-divisionenAdmiral VladivostokRusland VladivostokFetisov Arena5.915
Amur KhabarovskRusland KhabarovskPlatinum Arena7.100
Avangard OmskRusland OmskG-Drive Arena12.000
Barys AstanaKasakhstan AstanaBarys Arena11.502
Salavat Julajev UfaRusland UfaUfa-Arena8.070
Sibir NovosibirskRusland NovosibirskSibir-Arena10.518


Spillere

(c) Jirka.h23, CC BY-SA 3.0
KHL.kampen Lev Praha mod Lokomotiv Jaroslavl i O2 Arena i Prag.

Holdene fra Rusland må ikke skrive kontrakt med mere end fem udenlandske spillere, mens ikke-russiske hold skal have mindst fem spillere fra sit hjemland på kontrakt. Der er desuden en grænse for, hvor meget udenlandske målmænd på russiske hold må spille i løbet af sæsonen.[13]

Inden den første sæson skrev adskillige KHL-klubber kontrakt med spillere fra National Hockey League.[14] En disput om nogle af disse klubskifter mellem de to ligaer skulle have været løst gennem en aftale, der blev underskrevet den 10. juli 2008, hvori de to ligaer anerkender kontrakter indgået af hinanden, men Aleksandr Radulovs klubskifte, der blev offentliggjort en dag efter de to ligaers aftales indgåelse (selvom kontrakten egentlig blev underskrevet to dage inden aftale trådte i kraft),[15] førte til en undersøgelse af International Ice Hockey Federation.[16] Den 4. oktober 2010 blev konflikten mellem ligaerne bilagt, da de begge underskrev en ny aftale om at anerkende hinandens kontrakter.[17]

KHL fastsatte regler for NHL-lockouten, som varede fra 16. september 2012 til 12. januar 2013. I henhold til de særlige regler kunne hvert KHL-hold tilknytte tre NHL-spillere til deres trup, heraf højst én udlænding.[18] Mere end 40 NHL-spillere, de fleste russere, spillede i KHL under lockouten.

KHL-spillerne repræsenteres af KHL-spillernes fagforening.[19]

Trofæer og priser

Gagarin-pokalen

Vinderen af slutspillet bliver KHL-mestre og får overrakt Gagarin-pokalen. Indtil 2014 blev vinderen af slutspillet ligeledes kåret til russiske mestre, men herefter er det bedste russiske hold i grundspillet blev tildelt denne titel. Det højst rangerede hold efter grundspillet vinder Kontinental-pokalen[20] (russisk: Кубок Континента, Kubok Kontinenta). Vinderne af konference-finalerne får overrakt henholdsvis Øst-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Восток, Kubok Pobeditelju konferentsii Vostok) og Vest-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Запад, Kubok Pobeditelyu konferentsii Zapad).[21]

KHL tildeler endvidere priser til de mest fremgangsrige spillere. I 2013 blev der i alt uddelt 23 priser. Blandt vinderne var Sergej Mozjakin (grundspils-MVP), Oleg Znarok (årets træner for andet år i træk) og Valerij Nitjusjkin (årets rookie).[22]

Sæsonens første kamp er et opgør mellem sidste sæsons KHL-vinder og -finalist, der spiller om Åbningspokalen. Den 10. september 2011, tre dage efter flyulykken med Lokomotiv Jaroslavl-holdet i 2011, besluttede KHL at ære de omkomne ved åbningskampen i 2011.[23]

Sæsoner

Hold

SæsonSlutspilGrundspilHåbspokal-vinder
Gagarinpokal-vinder Gagarinpokal-finalistFinaleres.Kontinentalpokal-vinder Point*Åbningspokal-vinder
2008-09Rusland Ak Bars Kazan (1)Rusland Lokomotiv Jaroslavl4−3 i kampeRusland Salavat Julajev Ufa** (1) 129Rusland Salavat Julajev Ufa (1)Ikke spillet
2009-10Rusland Ak Bars Kazan (2)Rusland HK MVD4−3 i kampeRusland Salavat Julajev Ufa (2) 129Rusland Ak Bars Kazan (1)
2010-11Rusland Salavat Julajev Ufa (1)Rusland Atlant Moskva Oblast4−1 i kampeRusland Avangard Omsk (1) 118Rusland Dynamo Moskva (1)
2011-12Rusland Dynamo Moskva (1)Rusland Avangard Omsk4−3 i kampeRusland Traktor Tjeljabinsk (1) 114Rusland Salavat Julajev Ufa (2)
2012-13Rusland Dynamo Moskva (2)Rusland Traktor Tjeljabinsk4−2 i kampeRusland SKA Sankt Petersborg (1) 115Rusland Dynamo Moskva (2)Letland Dinamo Riga (1)
2013-14Rusland Metallurg Magnitogorsk (1)Tjekkiet HK Lev Praha4−3 i kampeRusland Dynamo Moskva (1) 115Rusland Dynamo Moskva (3)Rusland Avangard Omsk (1)
2014-15Rusland SKA Sankt Petersborg (1)Rusland Ak Bars Kazan4−1 i kampeRusland CSKA Moskva (1) 139Rusland Metallurg Magnitogorsk (1)Ikke spillet
2015-16Rusland Metallurg Magnitogorsk (2)Rusland CSKA Moskva4−3 i kampeRusland CSKA Moskva (2) 127Rusland CSKA Moskva (1)
2016-17Rusland SKA Sankt Petersborg (2)Rusland Metallurg Magnitogorsk4−1 i kampeRusland CSKA Moskva (3) 137Rusland Metallurg Magnitogorsk (2)
2017-18Rusland Ak Bars Kazan (3)Rusland CSKA Moskva4−1 i kampeRusland SKA Sankt Petersborg (2) 138Rusland SKA Sankt Petersborg (1)
2018-19Rusland CSKA Moskva (1)Rusland Avangard Omsk4−0 i kampeRusland CSKA Moskva (4) 106Rusland SKA Sankt Petersborg (2)
2019-20Slutspil afbrudt pga. COVID-19-pandemienRusland CSKA Moskva (5) 94Rusland Avangard Omsk (1)
2020-21Rusland Avangard Omsk (1)Rusland CSKA Moskva4−2 i kampeRusland CSKA Moskva (6) 91Rusland Ak Bars Kazan (2)
2021-22Rusland CSKA Moskva (2)Rusland Metallurg Magnitogorsk4−3 i kampe?Rusland Avangard Omsk (2)
2022-23Rusland CSKA Moskva (3)Rusland Ak Bars Kazan4−3 i kampeRusland SKA Sankt Petersborg (2) 105Rusland CSKA Moskva (2)
2023-24Rusland Metallurg Magnitogorsk (3)Rusland Lokomotiv Jaroslavl4−0 i kampeRusland Dynamo Moskva (2) 98Rusland Ak Bars Kazan (3)
* Der er blevet spillet efter to forskellige pointsystemer. I sæsonerne fra 2008-09 til 2017-18 gav sejr i ordinær spilletid 3 point, men siden 2018-19 er denne type sejre kun blevet belønnet med 2 point.
** I sæsonen 2008-09 vandt Salavat Julajev Ufa grundspillet, men Kontinental-pokalen var endnu ikke blevet indført på det tidspunkt.

Spillere

Følgende spillere har vundet priserne "Den gyldne stav" som grundspils-MVP og grundspils-topscorer.

SæsonDen gyldne stav
(MVP)[24]
Topscorer[25]
SpillerPointMålAss.
2008-09Rusland Danis ZaripovRusland Sergej Mozjakin763442
2009-10Rusland Aleksandr RadulovRusland Sergej Mozjakin662739
2010-11Rusland Aleksandr RadulovRusland Aleksandr Radulov802060
2011-12Rusland Aleksandr RadulovRusland Aleksandr Radulov632538
2012-13Rusland Sergej MozjakinRusland Sergej Mozjakin763541
2013-14Rusland Sergej MozjakinRusland Sergej Mozjakin733439
2014-15Rusland Aleksandr RadulovRusland Aleksandr Radulov712447
2015-16Rusland Sergej MozjakinRusland Sergej Mozjakin673235
2016-17Rusland Sergej MozjakinRusland Sergej Mozjakin854837
2017-18Rusland Nikita GusevRusland Ilja Kovaltjuk633132
2018-19Rusland Nikita Gusev821765
2019-20TjekkietRusland Dmitrij JaskinRusland Vadim Sjipatjov651748
2020-21Rusland Vadim SjipatjovRusland Vadim Sjipatjov672047
2021-22Rusland Vadim SjipatjovRusland Vadim Sjipatjov672443
2022-23link= [[]]Rusland Dmitrij Jasjkin624022
2023-24link= [[]]Rusland Nikita Gusjev892366

Placeringer

Siden stiftelsen i 2008 har 35 forskellige klubber spillet i KHL, og 32 af dem har mindst en gang kvalificeret sig til slutspillet. Kun 3 – og ingen af de nuværende hold – er aldrig gået videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Nedenstående tabel viser holdenes grundspilsplacering som tal og slutspilsresultatet med farvekoder.

KlubSæsonerAntal plac.
08-0909-1010-1111-1212-1313-1414-1515-1616-1717-1818-1919-2020-2121-2222-23VF½¼
CSKA Moskva512191861211121117233143
Ak Bars Kazan284624412748224432343
Metallurg Magnitogorsk6354726838613711022263
SKA Sankt Petersborg82721321021236312-832
Dinamo Moskva[26]756341364181073562-174
Avangard Omsk1611153208561276410812173
Salavat Julajev Ufa112898149151011128971-455
Lokomotiv Jaroslavl473-[27]815102554115133-1445
Traktor Tjeljabinsk1218181519151910617219216-13-6
Atlant Moskva Oblast3689171716---------1-22
Lev Praha----155----------1--1
MVD Balasjikha184--------------1---
Sibir Novosibirsk1920112012137719141810181111--134
Barys Astana151414101071117131954111720---48
Torpedo Nizjnij Novgorod11151772091211911141514165---38
Spartak Moskva91012192323-212616139161219---35
Jokerit------5312395106----35
Dinamo Riga1013131524102122282616232322----23
Avtomobilist Jekaterinburg-192022261418142173812209---18
Neftekhimik Nizjnekamsk1491517142522162091916201515---18
Severstal Tjerepovets1716911111817272317222013814---16
Admiral Vladivostok-----16191316222122-2313---13
Donbass Donetsk----186------------1-
Dinamo Minsk2217161319269188202424151418----7
Sotji------13414151219212122----4
Vitjaz232321232224202411211514171912----4
Amur Khabarovsk202122122528282522132317191817----2
Jugra Khanty-Mansijsk--1014162225232527---------2
Slovan Bratislava----13212615172425--------2
Kunlun Red Star--------18232018222421----1
Lada Toljatti1322----24262725---------1
Medveščak Zagreb-----11232024----------1
Metallurg Novokuznetsk212423162127272829-----------
Lev Poprad---21----------------
Khimik Voskresensk24-------------------
FarveSlutspilsresultat
RødMester
GulFinalist
GrønKonferencefinalist[28]
BlåKonferencesemifinalist[29]
LyseblåKonferencekvartfinalist[30]
LillaIkke kvalificeret til slutspillet - Håbspokal-vinder
LysegråIkke kvalificeret til slutspillet
-Deltog ikke

Noter

  • I sæsonen 2019-20 blev slutspillet om Gagarin-pokalen aflyst efter konferencekvartfinalerne, og alle otte konferencesemifinalister delte derfor 1.- til 8.-pladsen.
  • En grundspilsplacering blandt de 16 bedste på liganiveau har ikke altid medført en slutspilsplads, da det er holdets placering på konferenceniveau, der afgør slutspilspladserne. Omvendt kan hold godt have kvalificeret sig til slutspillet, hvis de sluttede i top 8 i deres konference, selvom de på liganiveau ikke var blandt de 16 bedste.

Tilskuerstatistik

SæsonTilskuere pr. kamp
2008-095.298
2009-10[31]5.474
2010-115.785
2011-12[32]5.891
2012-136.106
2013-146.081
2014-156.422

External links

Noter

  1. ^ "World of difference for KHL?". iihf.com. 2012-05-07. Hentet 2014-06-14.
  2. ^ "About the KHL". khl.ru. Arkiveret fra originalen 8. februar 2012. Hentet 22. april 2015.
  3. ^ "Day of Remembrance in honor of Lokomotiv". 2013-09-07.
  4. ^ "Lev from Slovakia to Prague". IIHF.com. 2012-03-30.
  5. ^ "Medveščak to join the league from 2013-14 season". khl.ru. 2013-04-29.
  6. ^ "Welcome, Jokerit and Sochi; welcome back, Lada". 2014-04-30. Hentet 2014-05-03.
  7. ^ "Donbass to miss 2014-15 season". 2014-06-19. Hentet 2014-06-19.
  8. ^ "Naděje vyhasla. Lev Praha definitivně končí v KHL". 2014-07-01. Hentet 2014-07-01.
  9. ^ "У министра конструктивная позиция по легионерам". 2014-04-22. Hentet 2014-05-10.
  10. ^ "KHL Championship – Russian Ice Hockey Championship 2012/2013. Stage 2 Guidelines" (PDF). khl.ru. 2012-06-27.
  11. ^ "Cup of Hope". khl.ru. 22. januar 2013. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 22. april 2015.
  12. ^ Kunlun Red Star spiller sæsonen med Arena Mytisjtji som hjemmebane i stedet for den normale hjemmebane i Beijing pga. de begrænsede muligheder for indrejse til Folkerepublikken Kina under COVID-19-pandemien.
  13. ^ "Навстречу Федерации, во имя Сочи". khl.ru. 2012-04-11.
  14. ^ Emery signs one-year deal with Russian team - tsn.ca
  15. ^ "Radulov on His Return to Russia - NHL FanHouse". Arkiveret fra originalen 19. september 2018. Hentet 22. april 2015.
  16. ^ Predator inks debatable deal - iihf.com
  17. ^ "NHL signs agreement with KHL". ESPN.com. 2010-10-04. Hentet 2010-10-05.
  18. ^ "Door opens for NHL men". khl.ru. 2012-09-17.
  19. ^ "Kontinental Hockey League Players' Trade Union" (russisk). Kontinental Hockey League. Arkiveret fra originalen 11. januar 2010. Hentet 20. december 2011.
  20. ^ "Ufa's first trophy". khl.ru. Arkiveret fra originalen 11. marts 2010. Hentet 5. marts 2010.
  21. ^ "Новые трофеи Лиги". khl.ru. Hentet 4. marts 2010.
  22. ^ "High Five. Season closing ceremony". KHL.ru. 2013-05-22. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 22. april 2015.
  23. ^ Официальное заявление КХЛ, 4 сентября 2012 года (ru)
  24. ^ EliteProspects - Awards - KHL Golden Stick (Regular Season MVP) Award (engelsk)
  25. ^ EliteProspects - Awards - KHL Most Points (engelsk)
  26. ^ Inkl. resultater opnået af Dinamo Moskva inden fusionen med HK MVD i 2010.
  27. ^ Lokomotiv Jaroslavl deltog ikke i sæsonen 2011-12 på grund af flyulykken i Jaroslavl i 2011, som kostede hele holdet livet.
  28. ^ I 2008-09: Semifinalist.
  29. ^ I 2008-09: Kvartfinalist.
  30. ^ I 2008-09: Ottendedelsfinalist.
  31. ^ Attendance figures in European hockey leagues 2009-2010
  32. ^ Regular-Season average attendance Europe & Asia 2011-2012

Medier brugt på denne side

Flag of Kazakhstan (3-2).svg
Flag of Kazakhstan. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Belarus (3-2).svg
Flag of Belarus. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Soccerball current event.svg
Forfatter/Opretter: Pumbaa80 (soccer ball), Anomie (clock hands), David Vignoni (clock face/ring), David Göthberg (putting it all together, making the clock red, shadows)., Licens: LGPL
Football with clock to represent a "current sports or football event".
Russia administrative location map.svg
Forfatter/Opretter: Uwe Dedering, Licens: CC BY-SA 4.0
Location map of Russia
ButtonRed.svg
Another color for the “ButtonColor.svg” series with black outlines and specular highlight in the center: , , , , , , , , , , , .
ButtonYellow.svg
Another color for the “ButtonColor.svg” series with black outlines and specular highlight in the center: , , , , , , , , , , , .
ButtonBlue.svg
Another color for the “ButtonColor.svg” series with black outlines and specular highlight in the center: , , , , , , , , , , , .
ButtonGreen.svg
Another color for the “ButtonColor.svg” series with black outlines and specular highlight in the center: , , , , , , , , , , , .
Gold medal icon.svg
An icon that represents a gold medal
Silver medal icon.svg
An icon that represents a silver medal
Flag of Latvia (3-2).svg
Flag of Latvia. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2. This ratio was used in the Republic of Latvia until 1923. [1] [2]
Flag placeholder.svg
blank svg image, same dimensions as typical flag icon with no border (24x16px)
Medvescak - Arena - west stand.jpg
(c) Darko Čefko, CC BY-SA 3.0
View from the east stand during the Medvescak Zagreb game
HC LEV Record O2.jpg
(c) Jirka.h23, CC BY-SA 3.0
KHL Lev Praha vs. Lokomotiv Yaroslavl (2014) in Prague O2 arena
Gagarincup.gif
Gagarin Cup
RIAN archive 386859 KHL finals - Ak Bars vs. Lokomotiv Yaroslavl 1-0.jpg
(c) RIA Novosti archive, image #386859 / Maksim Bogodvid / CC-BY-SA 3.0
“KHL finals: Ak Bars vs. Lokomotiv Yaroslavl 1-0”. From right, back row, center : KHL President Alexander Medvedev, KHL chairman Vyacheslav Fetisov, Tatarstan President Mintimer Shaimiev, Vladislav Tretyak, president of the Russian Ice Hockey Federation, and HC Ak Bars Head Coach Zinetula Bilyaletdinov seen during the awards ceremony after the KHL final match between HC Lokomotiv Yaroslavl and HC Ak Bars in Kazan. Ak Bars beat Lokomotiv 1-0, winning the Gagarin Cup.