Kontinentale Hockey-Liga

Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga Kontinentale Hockeyliga
(c) RIA Novosti archive, image #386859 / Maksim Bogodvid / CC-BY-SA 3.0
Land(e)	Rusland (19 hold)  Kasakhstan (1 hold)  Hviderusland (1 hold)  Kina (1 hold)
Etableret	2008
Første sæson	2008-09
Division(er)	4
Antal hold	23
Nuværende mestre	Metallurg Magnitogorsk (3. titel) (2023-24)
Flest mesterskaber	Ak Bars Kazan (3 titler) CSKA Moskva (3 titler) Metallurg Magnitogorsk (3 titler)
Hjemmeside	www.khl.ru
KHL 2023-24

Den Kontinentale Hockeyliga (KHL) (russisk: Континентальная хоккейная лига (КХЛ), tr. Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga) er en international professionel ishockeyliga, der blev dannet i 2008. Ligaen bestod i sæsonen 2023-24 af 23 klubber, heraf 20 fra Rusland, samt ét hold fra Hviderusland, Kasakhstan og Kina, hvor det kinesiske hold dog har haft midlertidig hjemmebane i Moskva siden starten på COVID-19-pandemien. Tidligere har også hold fra Finland, Letland, Kroatien, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine deltaget i ligaen. KHL betragtes som den stærkeste ishockeyliga i Europa og Asien, og overgås på verdensplan kun af National Hockey League.^[1]

Ligaen er opdelt i en vest- og en øst-konference, og fra begge konferencer går 8 hold videre til ligaens slutspil, hvor de 16 hold spiller om Gagarin-pokalen. Slutspillet er traditionel afviklet separat i de to konferencer, hvor mesterkabet blev afgjort i finalen mellem de to konferencevindere. Siden sæsonen 2023-24 er slutspillet dog afviklet på tværs af de to konferencer.

Turneringen gælder tillige som det russiske mesterskab i ishockey, og titlen som russisk mester tilfalder det højst rangerede russiske hold i slutspillet,^[2] bortset fra i sæsonen 2014-15, hvor det var grundspillets bedste russiske hold, og dermed vinderen af Kontinental-pokalen, der blev kåret som russisk mester.

Ak Bars Kazan, HK CSKA Moskva og Metallurg Magnitogorsk er de mest vindende hold i ligaens historie med tre KHL-mesterskaber hver. Ak Bars Kazan har triumferet i sæsonerne 2008-09, 2009-10 og 2017-18, mens CSKA vandt mesteskabet i 2018-19, 2021-22 og 2022-23, og Metallurg Magnitogorsk blev det tredje hold med tre titler efter ligasejr i sæsonerne 2013-14, 2015-16 og 2023-24. To hold har vundet Gagarin-pokalen to gange: Dynamo Moskva og SKA Sankt Petersborg.

Historie

Etablering

(c) RIA Novosti archive, image #386859 / Maksim Bogodvid / CC-BY-SA 3.0

Ligaen blev dannet i 2008 på grundlag af Ruslands Superliga (RSL) med 24 hold: 21 fra Rusland samt et hold fra af hver af nabolandene Hviderusland, Letland og Kasakhstan. Holdene var inddelt i fire division ud fra deres resultater i de foregående sæsoner. Den første sæson endte i april 2009 med Ak Bars Kazan som den første vinder af Gagarin-pokalen. I forbindelse med en indsats for at reducere de lange rejseafstande for holdene blev ligaen inden den anden sæson inddelt i to konferencer (øst og vest), og holdene blev inddelt i fire nye divisioner efter geografiske kriterier. I slutspillet har hold fra østkonferencen vundet tre gange – Ak Bars Kazan to gange og Salavat Julaev Ufa én gang. Starten på sæsonen 2011-12 blev overskygget af flyulykken i Jaroslavl den 7. september 2011, hvor spillere og ledere på holdet Lokomotiv Yaroslavl mistede livet, da deres fly styrtede kort efter take-off på turen til sæsonens første kamp i Minsk. Sæsonens åbningskamp i Ufa var allerede i gang, da nyheden om flystyrtet nåede frem, men den blev derefter afbrudt, og sæsonstarten blev udskudt fem dage. Lokomotiv Yaroslavl blev nødt til at trække sit hold fra KHL men spillede senere en del af sæsonen i VHL, og klubben kunne vende tilbage til KHL i 2012. Til minde om ulykken er 7. september en sørgedag, hvor der ikke spilles grundspilskampe i KHL.^[3]

Udskiftninger af hold

(c) Darko Čefko, CC BY-SA 3.0

I 2009-10 blev ligaen udvidet med Avtomobilist Jekaterinburg, og Khimik Voskresensk blev degraderet til VHL. Sæsonen efter fusionerede HC MVD og Dynamo Moskva, og den ledige plads i ligaen gik til HK Jugra Khanty-Mansisjsk.

Efter flere forsøg fra melleeuropæiske og nordiske hold på at blive medlem af KHL, blev ligaen for første gang udvidet med et hold uden for det tidligere sovjetiske område, da Lev Poprad, et nydannet hold fra Poprad i Slovakiet, i 2011 blev optaget i ligaen. Men efter blot én sæson blev holdet erstattet af et andet hold med samme navn(!), Lev Praha fra Prag i Tjekkiet, samtidig med at Slovan Bratislava fra Slovakiet og HC Donbass fra Ukraine blev optaget i forbindelse med en udvidelse af ligaen.^[4] Lev og Slovan tiltrak betydelig folkelig interesse og kvalificerede sig til slutspillet i deres første sæson i KHL.

I 2013 blev Medveščak fra Kroatien og russiske Admiral Vladivostok optaget i KHL, hvilket udvidede ligaen med yderligere to hold.^[5] Det betød, at den i sæsonen 2013-14 bestod af 28 hold, hvoraf 21 var hjemmehørende i Rusland.

I 2014 blev det finske hold Jokerit fra Helsinki, Lada Togliatti (som tidligere havde spillet i KHL), og et nydannet hold, HK Sotji, optaget i ligaen.^[6] Samtidig trak HC Donbass sit hold fra ligaen på grund af den ustabile situation i det østlige Ukraine, men holdet forventede at vende tilbage til ligaen igen.^[7] To andre hold, Lev Praha og Spartak Moskva, trak sig af finansielle årsager fra sæsonen 2014-15.^[8][9]

Sæsonformat

Siden 2009 har ligaen været inddelt i en øst- og en vestkonference. Hver konference har pr. 2019-20 deltagelse af 12 hold, inddelt i to divisioner med seks hold i hver division. I grundspillet spiller alle holdene 62 kampe: fire kampe mod hvert af de øvrige fem hold i deres egen division (i alt 20 kampe), to kampe mod hvert af de resterende hold i ligaen (36 kampe), samt to ekstra kampe mod tre af holdene i den anden division i samme konference (6 kampe).

De otte højst rangerede hold i hver konference kvalificerer sig til slutspillet. Inden for hver konference spilles kvartfinaler, semifinaler og finaler, inden de to konferencevindere til sidst spiller om Gagarin-pokalen. Alle slutspilsopgørene spilles bedst af syv kampe. De to divisionsvindere seedes som nr. 1 og 2 i deres konference, mens de resterende seks hold seededes som nr. 3-8 baseret på resultaterne i grundspillet. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold med det lavest seedede tilbageværende hold, osv.^[10] I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål. Overtidsperioderne varer 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

I sæsonen 2012-13 introduceredes Kubok Nadezjdy (Håbets pokal), der var en trøstturnering for de hold, der ikke kvalificerede sig til slutspillet. Vinderen af turneringen fik det første "pick" i KHL Junior Draft. Formålet med turneringen var at forlænge sæsonen og vedholde interessen for ishockey i de pågældende byer, samt at hjælpe spillerne med at forberede sig til det efterfølgende verdensmesterskab.^[11] Håbets pokal overlevede imidlertid kun to sæsoner. I dens tredje sæson blev den aflyst af økonomiske årsager, og derefter er turneringen ikke blevet spillet.

Hold

I sæsonen 2023-24 bestod ligaen af 23 hold, der var inddelt i to konferencer med 11 eller 12 hold i hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med fem eller seks hold i hver division.

Konference	Division		Hold	By	Arena	Kapacitet
Vest-konferencen		Bobrov-divisionen	SKA Sankt Petersborg	Sankt Petersborg	MSRK Ispalads (indtil 10. februar 2024) SKA Arena (fra 11. februar 2024)	12.300 21.500
			Sotji	Sotji	Sportspalads Bolsjoj	12.000
			Spartak Moskva	Moskva	Megasport	12.396
			Torpedo Nizjnij Novgorod	Nizjnij Novgorod	KRK Nagornyj	5.500
			Vitjaz	Balasjikha	Arena Balasjikha	5.678
		Tarasov-divisionen	CSKA Moskva	Moskva	CSKA Arena	12.100
			Dinamo Minsk	Minsk	Minsk-Arena	15.086
			Dynamo Moskva	Moskva	VTB Arena	10.523
			Kunlun Red Star[12]	Mytisjtji	Arena Mytisjtji	7.114
			Lokomotiv Jaroslavl	Jaroslavl	Arena-2000-Lokomotiv	9.070
			Severstal Tjerepovets	Tjerepovets	UIA Ispalads	5.583
Øst-konferencen		Kharlamov-divisionen	Ak Bars Kazan	Kazan	Tatneft Arena	8.900
			Avtomobilist Jekaterinburg	Jekaterinburg	KRK Uralets	5.545
			Lada Toljatti	Toljatti	Lada-Arena	6.200
			Metallurg Magnitogorsk	Magnitogorsk	Arena Metallurg	7.704
			Neftekhimik Nizjnekamsk	Nizjnekamsk	Neftekhim Arena	5.500
			Traktor Tjeljabinsk	Tjeljabinsk	Isarena Traktor	7.500
		Tjernysjov-divisionen	Admiral Vladivostok	Vladivostok	Fetisov Arena	5.915
			Amur Khabarovsk	Khabarovsk	Platinum Arena	7.100
			Avangard Omsk	Omsk	G-Drive Arena	12.000
			Barys Astana	Astana	Barys Arena	11.502
			Salavat Julajev Ufa	Ufa	Ufa-Arena	8.070
			Sibir Novosibirsk	Novosibirsk	Sibir-Arena	10.518
SKA Sotji Torpedo CSKA, Vitjaz, Spartak, Dynamo, Kunlun Lokomotiv Dinamo Minsk Severstal Ak Bars Avtomobilist Lada Metallurg Neftekhimik Traktor Admiral Amur Avangard Barys Salavat Julajev Sibir   Vest-konferencen: Bobrov-divisionen. Tarasov-divisionen.  Øst-konferencen: Kharlamov-divisionen. Tjernysjov-divisionen.

Spillere

(c) Jirka.h23, CC BY-SA 3.0

Holdene fra Rusland må ikke skrive kontrakt med mere end fem udenlandske spillere, mens ikke-russiske hold skal have mindst fem spillere fra sit hjemland på kontrakt. Der er desuden en grænse for, hvor meget udenlandske målmænd på russiske hold må spille i løbet af sæsonen.^[13]

Inden den første sæson skrev adskillige KHL-klubber kontrakt med spillere fra National Hockey League.^[14] En disput om nogle af disse klubskifter mellem de to ligaer skulle have været løst gennem en aftale, der blev underskrevet den 10. juli 2008, hvori de to ligaer anerkender kontrakter indgået af hinanden, men Aleksandr Radulovs klubskifte, der blev offentliggjort en dag efter de to ligaers aftales indgåelse (selvom kontrakten egentlig blev underskrevet to dage inden aftale trådte i kraft),^[15] førte til en undersøgelse af International Ice Hockey Federation.^[16] Den 4. oktober 2010 blev konflikten mellem ligaerne bilagt, da de begge underskrev en ny aftale om at anerkende hinandens kontrakter.^[17]

KHL fastsatte regler for NHL-lockouten, som varede fra 16. september 2012 til 12. januar 2013. I henhold til de særlige regler kunne hvert KHL-hold tilknytte tre NHL-spillere til deres trup, heraf højst én udlænding.^[18] Mere end 40 NHL-spillere, de fleste russere, spillede i KHL under lockouten.

KHL-spillerne repræsenteres af KHL-spillernes fagforening.^[19]

Trofæer og priser

Vinderen af slutspillet bliver KHL-mestre og får overrakt Gagarin-pokalen. Indtil 2014 blev vinderen af slutspillet ligeledes kåret til russiske mestre, men herefter er det bedste russiske hold i grundspillet blev tildelt denne titel. Det højst rangerede hold efter grundspillet vinder Kontinental-pokalen^[20] (russisk: Кубок Континента, Kubok Kontinenta). Vinderne af konference-finalerne får overrakt henholdsvis Øst-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Восток, Kubok Pobeditelju konferentsii Vostok) og Vest-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Запад, Kubok Pobeditelyu konferentsii Zapad).^[21]

KHL tildeler endvidere priser til de mest fremgangsrige spillere. I 2013 blev der i alt uddelt 23 priser. Blandt vinderne var Sergej Mozjakin (grundspils-MVP), Oleg Znarok (årets træner for andet år i træk) og Valerij Nitjusjkin (årets rookie).^[22]

Sæsonens første kamp er et opgør mellem sidste sæsons KHL-vinder og -finalist, der spiller om Åbningspokalen. Den 10. september 2011, tre dage efter flyulykken med Lokomotiv Jaroslavl-holdet i 2011, besluttede KHL at ære de omkomne ved åbningskampen i 2011.^[23]

Sæsoner

Hold

Sæson	Slutspil			Grundspil		Håbspokal-vinder
	Gagarinpokal-vinder	Gagarinpokal-finalist	Finaleres.	Kontinentalpokal-vinder Point*	Åbningspokal-vinder
2008-09	Ak Bars Kazan (1)	Lokomotiv Jaroslavl	4−3 i kampe	Salavat Julajev Ufa** (1) 129	Salavat Julajev Ufa (1)	Ikke spillet
2009-10	Ak Bars Kazan (2)	HK MVD	4−3 i kampe	Salavat Julajev Ufa (2) 129	Ak Bars Kazan (1)
2010-11	Salavat Julajev Ufa (1)	Atlant Moskva Oblast	4−1 i kampe	Avangard Omsk (1) 118	Dynamo Moskva (1)
2011-12	Dynamo Moskva (1)	Avangard Omsk	4−3 i kampe	Traktor Tjeljabinsk (1) 114	Salavat Julajev Ufa (2)
2012-13	Dynamo Moskva (2)	Traktor Tjeljabinsk	4−2 i kampe	SKA Sankt Petersborg (1) 115	Dynamo Moskva (2)	Dinamo Riga (1)
2013-14	Metallurg Magnitogorsk (1)	HK Lev Praha	4−3 i kampe	Dynamo Moskva (1) 115	Dynamo Moskva (3)	Avangard Omsk (1)
2014-15	SKA Sankt Petersborg (1)	Ak Bars Kazan	4−1 i kampe	CSKA Moskva (1) 139	Metallurg Magnitogorsk (1)	Ikke spillet
2015-16	Metallurg Magnitogorsk (2)	CSKA Moskva	4−3 i kampe	CSKA Moskva (2) 127	CSKA Moskva (1)
2016-17	SKA Sankt Petersborg (2)	Metallurg Magnitogorsk	4−1 i kampe	CSKA Moskva (3) 137	Metallurg Magnitogorsk (2)
2017-18	Ak Bars Kazan (3)	CSKA Moskva	4−1 i kampe	SKA Sankt Petersborg (2) 138	SKA Sankt Petersborg (1)
2018-19	CSKA Moskva (1)	Avangard Omsk	4−0 i kampe	CSKA Moskva (4) 106	SKA Sankt Petersborg (2)
2019-20	Slutspil afbrudt pga. COVID-19-pandemien			CSKA Moskva (5) 94	Avangard Omsk (1)
2020-21	Avangard Omsk (1)	CSKA Moskva	4−2 i kampe	CSKA Moskva (6) 91	Ak Bars Kazan (2)
2021-22	CSKA Moskva (2)	Metallurg Magnitogorsk	4−3 i kampe	?	Avangard Omsk (2)
2022-23	CSKA Moskva (3)	Ak Bars Kazan	4−3 i kampe	SKA Sankt Petersborg (2) 105	CSKA Moskva (2)
2023-24	Metallurg Magnitogorsk (3)	Lokomotiv Jaroslavl	4−0 i kampe	Dynamo Moskva (2) 98	Ak Bars Kazan (3)
* Der er blevet spillet efter to forskellige pointsystemer. I sæsonerne fra 2008-09 til 2017-18 gav sejr i ordinær spilletid 3 point, men siden 2018-19 er denne type sejre kun blevet belønnet med 2 point.
** I sæsonen 2008-09 vandt Salavat Julajev Ufa grundspillet, men Kontinental-pokalen var endnu ikke blevet indført på det tidspunkt.

Spillere

Følgende spillere har vundet priserne "Den gyldne stav" som grundspils-MVP og grundspils-topscorer.

Sæson	Den gyldne stav (MVP)[24]	Topscorer[25]
		Spiller	Point	Mål	Ass.
2008-09	Danis Zaripov	Sergej Mozjakin	76	34	42
2009-10	Aleksandr Radulov	Sergej Mozjakin	66	27	39
2010-11	Aleksandr Radulov	Aleksandr Radulov	80	20	60
2011-12	Aleksandr Radulov	Aleksandr Radulov	63	25	38
2012-13	Sergej Mozjakin	Sergej Mozjakin	76	35	41
2013-14	Sergej Mozjakin	Sergej Mozjakin	73	34	39
2014-15	Aleksandr Radulov	Aleksandr Radulov	71	24	47
2015-16	Sergej Mozjakin	Sergej Mozjakin	67	32	35
2016-17	Sergej Mozjakin	Sergej Mozjakin	85	48	37
2017-18	Nikita Gusev	Ilja Kovaltjuk	63	31	32
2018-19		Nikita Gusev	82	17	65
2019-20	Dmitrij Jaskin	Vadim Sjipatjov	65	17	48
2020-21	Vadim Sjipatjov	Vadim Sjipatjov	67	20	47
2021-22	Vadim Sjipatjov	Vadim Sjipatjov	67	24	43
2022-23	[[]]	Dmitrij Jasjkin	62	40	22
2023-24	[[]]	Nikita Gusjev	89	23	66

Placeringer

Siden stiftelsen i 2008 har 35 forskellige klubber spillet i KHL, og 32 af dem har mindst en gang kvalificeret sig til slutspillet. Kun 3 – og ingen af de nuværende hold – er aldrig gået videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Nedenstående tabel viser holdenes grundspilsplacering som tal og slutspilsresultatet med farvekoder.

Noter

• I sæsonen 2019-20 blev slutspillet om Gagarin-pokalen aflyst efter konferencekvartfinalerne, og alle otte konferencesemifinalister delte derfor 1.- til 8.-pladsen.
• En grundspilsplacering blandt de 16 bedste på liganiveau har ikke altid medført en slutspilsplads, da det er holdets placering på konferenceniveau, der afgør slutspilspladserne. Omvendt kan hold godt have kvalificeret sig til slutspillet, hvis de sluttede i top 8 i deres konference, selvom de på liganiveau ikke var blandt de 16 bedste.

Tilskuerstatistik

External links

• Kontinental Hockey League (engelsk) (russisk)
• KHL All Stars Game Arkiveret 19. december 2008 hos Wayback Machine

• Kontinental Hockey League på Google maps
• KHL vs. NHL opvisningskampe Arkiveret 29. juli 2010 hos Wayback Machine
• Eurohockey - KHL-nyheder og -statistik
• Kontinental Hockey League Players' Trade Union Arkiveret 11. januar 2010 hos Wayback Machine

Noter