Konstantinbuen

Konstantinbuen
Konstantinbuen
Konstantinbuen ligger i Rom
Konstantinbuen
Konstantinbuen
Placering af Konstantinbuen i det antikke Rom
LocationRom Italien
Koordinater41°53′23″N 12°29′27″Ø / 41.88972°N 12.49083°Ø / 41.88972; 12.49083Koordinater: 41°53′23″N 12°29′27″Ø / 41.88972°N 12.49083°Ø / 41.88972; 12.49083
TypeTriumfbue
Historie
Opført afKonstantin den Store
Opført315 e.Kr.
Seværdighed
TilstandBevaret
Offentlig adgangJa

Konstantinbuen (italiensk: Arco di Costantino) er en triumfbue i Rom dedikeret til kejser Konstantin den Store (r. 306–337). Triumfbuen blev bestilt af det romerske Senat for at fejre Konstantins sejr over Maxentius i Slaget ved Den Milviske Bro i 312 e.Kr. Beliggende mellem Colosseum og Palatinerhøjen spænder buen over Via Triumphalis – ruten taget af sejrrige militærledere, da de kom ind i byen i et triumftog.[a] Den blev indviet i 315 e.Kr. og er den største romerske triumfbue med overordnede dimensioner på 21 meter høj, 25,9 meter bred og 7,4 meter dyb.[1] Den har tre bugter; den centrale er 11,5 meter høj og 6,5 meter bred og lateralerne 7,4 meter gange 3,4 meter hver. Buen er konstrueret af murstensbeton beklædt med marmor.

Designet med tre bugter med fritliggende søjler blev først brugt til Septimius Severus-buen i Forum Romanum (som står for enden af triumfruten) og gentaget i flere andre buer, der nu er gået tabt.

Selvom den er dedikeret til Konstantin, består meget af den skulpturelle udsmykning af relieffer og statuer fjernet fra tidligere triumfmonumenter dedikeret til Trajan (r. 98–117), Hadrian (r. 117–138) og Marcus Aurelius (r. 161–180), med portræthovederne erstattet med sin egen.[2]

Historie

Triumfbuen, som blev bygget mellem 312 og 315, blev dedikeret af Senatet til at fejre ti år (a decennia [b]) af Konstantins regeringstid (r. 306–337) og hans sejr over den daværende regerende kejser Maxentius (r. 306–312) ved Slaget ved Milvian Bridge den 28. oktober 312,[4] som beskrevet på dens triumfbuens loftsindskrift.[5] Triumfbuen åbnede officielt den 25. juli 315. Ikke alene gav det romerske Senat buen for Konstantins sejr, de fejrede også decennalia: en række lege, der fandt sted hvert årti under Romerriget. Ved disse lejligheder bad de også mange bønner og fornyede både åndelige og verdslige løfter.[6] Konstantin var dog gået ind i Rom den 29. oktober 312, under stor jubel, og Senatet havde herefter bestilt monumentet.[7] Konstantin havde imidlertid forladt Rom inden for to måneder og vendte først tilbage i 326.[8]

Placeringen, mellem Palatinerhøjen og Caelian Hill, strakte sig over den gamle rute for romerske triumfer (Via triumphalis) ved sin opførelse, hvor den afveg fra Via sacra.[4][9][10] Denne rute var den, som kejserne tog, da de kom ind i byen med triumf. Denne rute startede ved Campus Martius, førte gennem Circus Maximus og rundt om Palatinerhøjen; umiddelbart efter Konstantinbuen, ville processionen dreje til venstre ved Meta Sudanerne og marchere langs Via sacra til Forum Romanum og videre til Capitoline Hill, der passerede gennem både Titus-buerne og Septimius Severus .

I løbet af Middelalderen blev Konstantinbuen inkorporeret i en af familiefæstninger i det antikke Rom, som det fremgår af maleriet af Herman van Swanevelt (se billede under afsnittet Galleri). Restaureringsarbejder blev først udført i det 18. århundrede,[11][c] de sidste udgravninger har fundet sted i slutningen af 1990'erne, lige før det store jubilæum i 2000. Buen tjente som målstregen for maraton-atletikbegivenheden til sommer-OL 1960.

Galleri

Noter

  1. ^ Af "Senatet og folket" (S.P.Q.R.) ifølge indskriften, selvom kejseren måske har "foreslået" det. Se også: A. L. Frothingham. "Who Built the Arch of Constantine? III." The Attic, American Journal of Archaeology, Vol. 19, No. 1. (Jan.–Mar., 1915), pp. 1–12
  2. ^ Konstantin valgte at datere hans tiltrædelsesfest i året juli 315 til juli 316.[3]
  3. ^ Deane[12] bemærker, at Gradara[13] offentliggjorde et uddrag af dagbogen fra Pietro Bracci i 1732,hvor Bracci angiver, at han skar nye hoveder til syv af de dakiske slaver, der kransede søjlerne, og en helt ny statue til den ottende (højre side af midten, sydsiden). Han lavede også nye hoveder til kejserne og andre figurer på reliefferne mellem slaverne.

Referencer

  1. ^ Watkin, David (2011). A History of Western Architecture: Fifth Edition. London: Laurence King Publishing. s. 87.
  2. ^ Sande, Siri (2012). "The Arch of Constantine - Who Saw What?". I Birk, Stine (red.). Patrons and viewers in late antiquity (engelsk). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 277. ISBN 978-87-7124-417-5. OCLC 1109724820.
  3. ^ Ferris 2013, p. 20.
  4. ^ a b Ferris 2013, p. 7.
  5. ^ Aicher 2004, p. 184.
  6. ^ Stephenson, Paul (2010). Constantine: Roman Emperor, Christian Victor. New York: The Overlook Press. s. 151.
  7. ^ Barnes 1981, pp. 44–47.
  8. ^ Ferris 2013, p. 11.
  9. ^ Lanciani 1892, p. 20.
  10. ^ Marlowe 2010.
  11. ^ Elsner 2000.
  12. ^ Deane 1921, p. 91.
  13. ^ Gradara 1918.

Litteratur

Medier brugt på denne side

Roma PlanFXD.jpg
Map of Rome during Antiquity
Archofconstantine.jpg
Forfatter/Opretter: David Jones, Licens: CC BY 2.0
archofconstantine
Archaeological site icon (red).svg
Forfatter/Opretter: Edgars2007, Licens: CC BY 2.0
Archaeological site icon
Arch of Constantine (Rome) - South side, from Via triumphalis.jpg
Forfatter/Opretter: NikonZ7II, Licens: CC BY-SA 4.0
Arch of Constantine (Rome) - South side, from Via triumphalis