Konstantinbuen

**Konstantinbuen**
	Konstantinbuen
	Konstantinbuen Placering af Konstantinbuen i det antikke Rom
Location	Rom
Koordinater	41°53′23″N 12°29′27″Ø / 41.88972°N 12.49083°ØKoordinater: 41°53′23″N 12°29′27″Ø / 41.88972°N 12.49083°Ø
Type	Triumfbue
Historie
Opført af	Konstantin den Store
Opført	315 e.Kr.
Seværdighed
Tilstand	Bevaret
Offentlig adgang	Ja

Konstantinbuen (italiensk: Arco di Costantino) er en triumfbue i Rom dedikeret til kejser Konstantin den Store (r. 306–337). Triumfbuen blev bestilt af det romerske Senat for at fejre Konstantins sejr over Maxentius i Slaget ved Den Milviske Bro i 312 e.Kr. Beliggende mellem Colosseum og Palatinerhøjen spænder buen over Via Triumphalis – ruten taget af sejrrige militærledere, da de kom ind i byen i et triumftog.^[a] Den blev indviet i 315 e.Kr. og er den største romerske triumfbue med overordnede dimensioner på 21 meter høj, 25,9 meter bred og 7,4 meter dyb.^[1] Den har tre bugter; den centrale er 11,5 meter høj og 6,5 meter bred og lateralerne 7,4 meter gange 3,4 meter hver. Buen er konstrueret af murstensbeton beklædt med marmor.

Designet med tre bugter med fritliggende søjler blev først brugt til Septimius Severus-buen i Forum Romanum (som står for enden af triumfruten) og gentaget i flere andre buer, der nu er gået tabt.

Selvom den er dedikeret til Konstantin, består meget af den skulpturelle udsmykning af relieffer og statuer fjernet fra tidligere triumfmonumenter dedikeret til Trajan (r. 98–117), Hadrian (r. 117–138) og Marcus Aurelius (r. 161–180), med portræthovederne erstattet med sin egen.^[2]

Historie

Triumfbuen, som blev bygget mellem 312 og 315, blev dedikeret af Senatet til at fejre ti år (a decennia ^[b]) af Konstantins regeringstid (r. 306–337) og hans sejr over den daværende regerende kejser Maxentius (r. 306–312) ved Slaget ved Milvian Bridge den 28. oktober 312,^[4] som beskrevet på dens triumfbuens loftsindskrift.^[5] Triumfbuen åbnede officielt den 25. juli 315. Ikke alene gav det romerske Senat buen for Konstantins sejr, de fejrede også decennalia: en række lege, der fandt sted hvert årti under Romerriget. Ved disse lejligheder bad de også mange bønner og fornyede både åndelige og verdslige løfter.^[6] Konstantin var dog gået ind i Rom den 29. oktober 312, under stor jubel, og Senatet havde herefter bestilt monumentet.^[7] Konstantin havde imidlertid forladt Rom inden for to måneder og vendte først tilbage i 326.^[8]

Placeringen, mellem Palatinerhøjen og Caelian Hill, strakte sig over den gamle rute for romerske triumfer (Via triumphalis) ved sin opførelse, hvor den afveg fra Via sacra.^[4]^[9]^[10] Denne rute var den, som kejserne tog, da de kom ind i byen med triumf. Denne rute startede ved Campus Martius, førte gennem Circus Maximus og rundt om Palatinerhøjen; umiddelbart efter Konstantinbuen, ville processionen dreje til venstre ved Meta Sudanerne og marchere langs Via sacra til Forum Romanum og videre til Capitoline Hill, der passerede gennem både Titus-buerne og Septimius Severus .

I løbet af Middelalderen blev Konstantinbuen inkorporeret i en af familiefæstninger i det antikke Rom, som det fremgår af maleriet af Herman van Swanevelt (se billede under afsnittet Galleri). Restaureringsarbejder blev først udført i det 18. århundrede,^[11]^[c] de sidste udgravninger har fundet sted i slutningen af 1990'erne, lige før det store jubilæum i 2000. Buen tjente som målstregen for maraton-atletikbegivenheden til sommer-OL 1960.

Galleri

The Arch of Constantine, Rome – malet af Herman van Swanevelt, 1600-tallet
Nordsiden, fra Colosseum

Noter

^ Af "Senatet og folket" (S.P.Q.R.) ifølge indskriften, selvom kejseren måske har "foreslået" det. Se også: A. L. Frothingham. "Who Built the Arch of Constantine? III." The Attic, American Journal of Archaeology, Vol. 19, No. 1. (Jan.–Mar., 1915), pp. 1–12
^ Konstantin valgte at datere hans tiltrædelsesfest i året juli 315 til juli 316.^[3]
^ Deane^[12] bemærker, at Gradara^[13] offentliggjorde et uddrag af dagbogen fra Pietro Bracci i 1732,hvor Bracci angiver, at han skar nye hoveder til syv af de dakiske slaver, der kransede søjlerne, og en helt ny statue til den ottende (højre side af midten, sydsiden). Han lavede også nye hoveder til kejserne og andre figurer på reliefferne mellem slaverne.

Referencer

^ Watkin, David (2011). A History of Western Architecture: Fifth Edition. London: Laurence King Publishing. s. 87.
^ Sande, Siri (2012). "The Arch of Constantine - Who Saw What?". I Birk, Stine (red.). Patrons and viewers in late antiquity (engelsk). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 277. ISBN 978-87-7124-417-5. OCLC 1109724820.
^ Ferris 2013, p. 20.
^ ^a ^b Ferris 2013, p. 7.
^ Aicher 2004, p. 184.
^ Stephenson, Paul (2010). Constantine: Roman Emperor, Christian Victor. New York: The Overlook Press. s. 151.
^ Barnes 1981, pp. 44–47.
^ Ferris 2013, p. 11.
^ Lanciani 1892, p. 20.
^ Marlowe 2010.
^ Elsner 2000.
^ Deane 1921, p. 91.
^ Gradara 1918.

Litteratur

Aicher, Peter J. (2004). Rome alive : a source-guide to the ancient city. Wauconda, Ill.: Bolchazy-Carducci. ISBN 978-0865164734. Hentet 19. oktober 2015.
Bandinelli, Ranuccio Bianchi; Torelli, Mario (1992). L'arte dell'antichità classica. Volume 2: Etruria-Roma (italiensk) (2nd udgave). Torino: Utet. ISBN 978-8877501950. Hentet 23. oktober 2015.
Barnes, Timothy D. (1981). Constantine and Eusebius. Cambridge, MA: Harvard University Press. ISBN 978-0-674-16531-1.
Conforto, Maria Letizia (2001). Adriano e Costantino: le due fasi dell'arco nella valle del Colosseo (italiensk). Milan: Electa. ISBN 978-8843578399. Hentet 21. oktober 2015.
Deane, Sidney N, red. (januar-marts 1921). "Archaeological News July December 1920". American Journal of Archaeology. 25 (1): 83-109. JSTOR 497891.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
Elsner, Jaś (2000). "From the culture of spolia to the cult of relics: the Arch of Constantine and the genesis of late antique forms". Papers of the British School at Rome. 68: 149-184. doi:10.1017/S0068246200003901. S2CID 192088697.
Ferris, Iain (2013). The Arch of Constantine: Inspired by the Divine. Stroud: Amberley Publishing Limited. ISBN 978-1445635446. Hentet 25. oktober 2015.
Follo, Valentina; Harris, Beth; Zucker, Steven (2015). "Arch of Constantine" (video). Art of the Ancient Mediterranean: Roman. Khan Academy. Hentet 21. oktober 2015.
Frothingham, A. L. (juli 1912). "Who Built the Arch of Constantine? Its History from Domitian to Constantine". American Journal of Archaeology. 16 (3): 368-386. doi:10.2307/497194. JSTOR 497194. S2CID 193057848.
Gradara, C (1918). "Restauri settecenteschi fatti all'Arco di Costantino". Bullettino della Commissione Archeologica Communale di Roma (italiensk). 46: 161-164.
Kitzinger, Ernst (1977). Byzantine art in the making: Main lines of stylistic development in mediterranean art, 3rd–7th century. Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press. ISBN 978-0674089556. Hentet 21. oktober 2015.
- Review: Art Bulletin 1979
Pensabene, red. (2001). Arco di Costantino: tra archeologia e archeometria (italiensk). Rome: "L'Erma" di Bretschneider. ISBN 978-8882650360. Hentet 21. oktober 2015.

[1] Af "Senatet og folket" (S.P.Q.R.) ifølge indskriften, selvom kejseren måske har "foreslået" det. Se også: A. L. Frothingham. "Who Built the Arch of Constantine? III." The Attic, American Journal of Archaeology, Vol. 19, No. 1. (Jan.–Mar., 1915), pp. 1–12

[5] Konstantin valgte at datere hans tiltrædelsesfest i året juli 315 til juli 316.^[3]

[16] Deane^[12] bemærker, at Gradara^[13] offentliggjorde et uddrag af dagbogen fra Pietro Bracci i 1732,hvor Bracci angiver, at han skar nye hoveder til syv af de dakiske slaver, der kransede søjlerne, og en helt ny statue til den ottende (højre side af midten, sydsiden). Han lavede også nye hoveder til kejserne og andre figurer på reliefferne mellem slaverne.

[2] Watkin, David (2011). A History of Western Architecture: Fifth Edition. London: Laurence King Publishing. s. 87.

[3] Sande, Siri (2012). "The Arch of Constantine - Who Saw What?". I Birk, Stine (red.). Patrons and viewers in late antiquity (engelsk). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 277. ISBN 978-87-7124-417-5. OCLC 1109724820.

[FOOTNOTEFerris2013[httpsbooksgooglecombooksidihGoAwAAQBAJpgPA20_p.&nbsp;20]-4] Ferris 2013, p. 20.

[FOOTNOTEFerris2013[httpsbooksgooglecombooksidihGoAwAAQBAJpgPP7_p.&nbsp;7]-6] Ferris 2013, p. 7.

[FOOTNOTEAicher2004[httpsbooksgooglecombooksidt6m9g5G8Z1YCpgPA184_p.&nbsp;184]-7] Aicher 2004, p. 184.

[:0-8] Stephenson, Paul (2010). Constantine: Roman Emperor, Christian Victor. New York: The Overlook Press. s. 151.

[FOOTNOTEBarnes1981[httpsbooksgooglecombooksidLGDjJK-JeSwCpgPA44_pp.&nbsp;44–47]-9] Barnes 1981, pp. 44–47.

[FOOTNOTEFerris2013[httpsbooksgooglecombooksidihGoAwAAQBAJpgPP21_p.&nbsp;11]-10] Ferris 2013, p. 11.

[FOOTNOTELanciani1892[httpsarchiveorgdetailspaganandchristi02lancgoogpagen44_p.&nbsp;20]-11] Lanciani 1892, p. 20.

[FOOTNOTEMarlowe2010-12] Marlowe 2010.

[FOOTNOTEElsner2000-13] Elsner 2000.

[FOOTNOTEDeane1921p.&nbsp;91-14] Deane 1921, p. 91.

[FOOTNOTEGradara1918-15] Gradara 1918.

[a]

[1]

[2]

[b]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[c]

[3]

[12]

[13]

Navigation

navigation

Themenportale