Konkordieformlen

Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.).
Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet.

Den omfatter 12 artikler og forsøger at bringe et kompromis i stand mellem dem, der især havde fulgt Philipp Melanchthons mere humanistiske linje – kaldet filippisterne, og tilhængerne af den sande lutherdom, de såkaldte gnesio-lutheranere, der havde en strengere biblicisme støttet af en bestemt udformet lære om skriftens verbalinspiration.

Konkordieformlen er ikke en del af den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag.

I Danmark ville man ikke rokke ved traditionen fra Christian 3.'s tid, men opretholde "den rene lære og enighed". Kongen, Frederik 2. var blevet så urolig ved den megen diskussion om den rette arv fra Luther, at han helt forbød nogen i landet at have et eksemplar af den bog, Konkordiebogen, som Konkordieformlen kom til at indgå i fra 1580.
For at fremgå som det gode eksempel kastede kongen sine egne smukke bind på "en god skorstensild". (Kornerup i Koch 1959, s. 152)

Konkordieformlen fra 1577

Det originale dokument var på tysk, og en version på latin blev tilvejebragt til Konkordiebogen af 1580.

De 12 artiklers overskrifter:

ArtikelTysk LatinDanskKommentar (Fra Molland 1976, s. 225)
Nr. 1Von der ErbsündeDe peccato originisOm arvesyndenVendt mod Matthias Flacius (1520–1575): synden er menneskets substans
Nr. 2Vom freien WillenDe libero arbitrioOm den fri viljeRettet mod synergisterne: menneskets vilje medvirkende ved omvendelsen
Nr. 3Von der Gerechtigkeit vor GottDe iustitia fidei coram deoOm troens retfærdighedI første række rettet mod Andreas Osiander (1498–1552): retfærdiggørelsen en virkelig omskabelse af vor natur ved indgydelse af Guds kærlighed
Nr. 4Von guten WerkenDe bonis operibusOm gode gerningerMod Georg Major (1512–1574): gode gerninger nødvendige for saligheden. – Mod Nicolaus von Amsdorf (1483–1565): de er skadelige for saligheden
Nr. 5Von Gesetz und EvangeliumDe lege et evangelioOm lov og evangeliumMod antinomismen ved Johann Agricola (1499–1566): loven må ikke forkyndes for kristne
Nr. 6Vom dritten Gebrauch des GesetzesDe tertio usu legisOm lovens tredje brug(som for Artikel 5)
Nr. 7Vom heiligen Abendmahl ChristiDe coena dominiOm Herrens nadverRettet mod de såkaldte krypto-calvinister (skjulte, hemmelige calvinister)
Nr. 8Von der Person ChristiDe persona ChristiOm Kristi person(som for Artikel 7)
Nr. 9Von der Höllenfahrt ChristiDe descensu Christi ad inferosOm Kristi nedfart til dødsrigetRettet mod flere sider og nøjes med at advare mod spekulationer, som går ud over hvad Luther har lært om sagen.
Nr. 10Von KirchengebräuchenDe ceremoniis ecclesiasticisOm kirkeskikkeRettet mod Melanchthon og andre som forsvarede Leipzig-interimet med at de katolske kirkeskikke var et adiaforon - af mindre betydning.
Nr. 11Von der ewigen Vorsehung und Wahl Gottes  De aeterna praedestinatione Dei  Om den evige prædestination og Guds udvælgelseMod den calvinske lære om forudbestemmelsen
Nr. 12Von anderen Rotten und SektenDe aliis haeresibus et sectisOm andre kætterier og sekterOm gendøbernes, schwenkfeldianernes og antitrinitariernes vildfarelser.
(Sammenstillet ud fra: Tysk Wikipedia: Konkordienformel og Molland 1976, s. 225)


Hovedforfatterne til konkordieformlen var Jacob Andreae (1528–1590) og Martin Chemnitz (1522–1586), og den blev som Das Bergische Buch" (fra Klosteret Berge) sendt til godkendelse og underskrevet af 3 kurfyrster, 20 fyrster, 24 grever, 35 byer og henimod 800 teologer. Disse underskrifter repræsenterede circa 2/3 af den lutherske verden. (Molland 1976, s. 224 – Formula of Concord angiver dog som også andre steder ti gange så mange, nemlig 8000 teologer)

Den blev forkastet i Hessen, Zweibrücken, Anhalt, Pommern (Land), Holsten, Danmark, Sverige, Nürnberg, Strassburg, Magdeburg. (de:Konkordienformel)

Konkordiebogen fra 1580

Uddybende Hovedartikel: Konkordiebogen

Konkordieformlen indgik i 1580 i den Konkordiebog, hvori de forskellige lutherske bekendelser blev samlet, og den skulle stå sammen med Bibelen som en rettesnor for teologi, prædiken og kateketisk undervisning. Den indeholdt de vigtigste bekendelser, katekismerne, skrifter, formler og traktater. Den lutherske ortodoksi var lagt fast. Konkordiebogen igangsatte konkordiearbejdet, nemlig et omfattende forsøg på at skabe "Summaer" – logiske systemer, der kunne give svar på alt.
Dette arbejde skulle indhente territorialkirkernes allerede igangværende spredte forsøg af lignende art. Nogle få lutherske kirker fastholdt dog deres frihed til egen læreformulering.

Samlingen om konkordiebogen styrkede det landsfyrstelige kirkeregimente, som jo ifølge Augsburgfreden (1555) besad den kirkelige ret (opsynsret, domsmagt, besættelsesret, lovgivningsret). Der var uenighed om hvorvidt fyrsten blot indtil videre var betroet magten over kirken, eller om han faktisk besad en biskoppelig magt. Ikke desto mindre blev fyrstens magt over landskirken et statsligt bureaukrati, som på længere sigt påvirkede det åndelige liv. (Kilde: Kompendium over Frands Ole Overgaards KIRKE OG KRISTENDOM Arkiveret 12. oktober 2007 hos Wayback Machine)

Konkordiebogen indeholder:

Den apostolske trosbekendelse (Apostolicum)
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (Nicaenum)
Den athanasianske trosbekendelse (Athanasium)
  • De særlige lutherske symboler:
Den uforandrede augsburgske bekendelse fra 1530 (Confessio Augustana)
Philipp Melanchthons apologi for denne
De schmalkaldiske Artikler fra 1536
Luthers store og lille Katekismus fra 1529
Konkordieformlen fra 1577

Den danske Folkekirkes bekendelseskrifter

Denne store samling 'symbolske bøger' – Konkordiebogen – blev aldrig anerkendt som bekendelsesskrift i Danmark-Norge, således at omfanget af bekendelsesskrifter i den dansk-norske kirke endelig kunne fastslås i Christian 5.'s Danske Lov af 1683 og Norske Lov af 1687.

Lille ordliste

Ord, vending, begrebBeskrivelse
gnesio-lutheranereDe sande eller ægte lutheranere, som bekæmpede filippisterne og ville hævde den lutherske reformationsbevægelses skarpt afgrænsede egenart overfor andre, formidlende tendenser.
filippist, filippister, filippismeEfter Melanchthons fornavn Philipp. Disse disciple af Melanchthon hældede mere til den humanistiske tradition som hele reformationsbevægelsen var begyndt med ved 1500-tallets begyndelse. Der udviklede sig mellem disse to grupperinger uenighed blandt andet med hensyn til dåb, og karakteren af Kristi tilstedeværelse i nadveren.
krypto-calvinist, krypto-calvinismeGnesio-lutheranerne kaldte de af filippisterne der nærmede sig calvinisterne, for hemmelige eller skjulte calvinister, krypto-calvinister (krypto af kryptein, græsk for "at skjule"), og da filippisterne kort efter 1600 havde tabt slaget om den rette lære, fik den såkaldte lutherske ortodoksi sin glansperiode indtil slutningen af århundredet, hvor pietismen tog over.
synergisterne, synergismeHentyder her til at mennesket med dets egen vilje kan arbejde med på sin frelse.
antinomismeAt mennesket skulle være sikret frelsen alene i kraft af troen og af dåben, og at overholdelsen af de ti bud og Guds Lov derfor ikke er nødvendig.
adiaforon(græsk: ligegyldige ting). Betegnelse for de ting, som man hverken kan påbyde eller forbyde ud fra den kristne tro.
1548 Leipzig InterimMidlertidig overenskomst mellem katolikker og protestanter. Melanchthon havde her forsøgt at komme katolikkerne i møde.
gendøber, døberMener at man allerede skal være troende for at kunne blive døbt; modsat barnedåb. Dåb som den voksne troendes bevidste bekendelseshandling.
antitrinitarForkaster den kirkelige trinitetslære om Faderen, Sønnen og Helligånden som ét væsen, men tre personer som det fremgår af trosbekendelsen

Se også

Litteratur

  • To bøger der har grundige afsnit om perioden:
    • Koch, Hal et al. (red) (1959) Den danske kirkes historie. Bind 4 : Det lærde tidsrum 1536–1670 af Bjørn Kornerup. Enevældens første aar 1670–1700 af Urban Schrøder. – Forlag: Gyldendal, 1950–66. DK5=27.6
    • Kornerup, Bjørn (1928–1968). Biskop Hans Poulsen Resen. Bind 1 fra 1928 (disputats), bind 2 fra 1968. København: Gad. DK5=99.4 Resen
  • Kirkehistorie og konfessionskundskab:
    • Lausten, Martin Schwarz (2004, 1987). Danmarks kirkehistorie 3. udgave. Forlag: Gyldendal. DK5=27.6. ISBN 87-02-02701-1
    • Molland, Einar (1976). Kristne kirker og trossamfund. København: Gad. DK5=28. ISBN 87-12-58043-0
Gennemgang af de store kirker samt trossamfund, deres udbredelse, lære, kirkeforfatning, gudstjeneste og særpræg, med danske forhold særligt behandlet. – Oversat fra norsk af P. G. Lindhardt

Eksterne henvisninger

Nyt liv til gammel bekendelse.
"... De fleste lutherske kirker i verden har den såkaldte Konkordieformel fra 1577 som bekendelsesskrift. Oversættelsen er nok begyndt af et snævert samarbejde på den konservative fløj, men historisk hører Konkordieformlen til de helt centrale skrifter fra den hektiske tid omkring Reformationen og er en udlæggelse af den forudgående Augsburgske Bekendelse fra 1530. Formlen afgrænsede de nye lutherske kirker i forhold til Den katolske kirke, men også de reformerte kompromiser. ..."
  • Om Konkordiebogen fra 1580:
Dansk: Konkordiebogens forord – Den Lutherske Fælleserklæring
Tysk: Konkordienbuch (tysk Wiki)
Engelsk: Book of Concord (engelsk Wiki) – Engelsk litteratur
Autoritetsdata