Kongerækken

Danske konger, Danske monarker og Danske regenter omdirigerer hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger Administrativ geografi Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland Underopdeling af Grønland Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik på Færøerne Politik i Grønland

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Del af en serie om
Kongelige og fyrstelige titler
Titler som regent
Kejser,Kejserinde Tsar,Tsarina
Konge,Dronning Maharaja,Maharani Sultan,Sultana
Ærkehertug,Ærkehertuginde
Storfyrste,Storfyrstinde Storhertug,Storhertuginde
Hertug,Hertuginde
Fyrste,Fyrstinde Knjaz,Knjagina
Markgreve,Markgrevinde Landgreve,Landgrevinde Pfalzgreve,Pfalzgrevinde
Rigsgreve,Rigsgrevinde
Titler som tronarving
Tsesarevitj,Tsesarevna Kronprins,Kronprinsesse Arvestorhertug,Arvestorhertuginde Arveprins,Arveprinsesse
Titler som ikke-regerende kongelige og fyrstelige
Prins,Prinsesse Infant,Infantinde Junker
v d r

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Egentlig begynder kongerækken vel nok engang i det 7. eller 8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været et monarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden, eller deres indbyrdes rækkefølge, ikke kendes med fuld sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstilles uden et antal forbehold. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.

Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på nogenlunde sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, der ikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med. Chlochilaicus, Ivar Vidfadme, Ongendus, Harald Hildetand, Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger, som forskellige offentliggjorte udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage med Skjoldungerne.

Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..

Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.^{[note 1]}

Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.^{[note 2]}

Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriveren Adam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen af ca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle,^[3] var konge fra i hvert fald 930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963^[3] og 964^[4] er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.

Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.^[5]

Uddybende artikel: Forhistoriske danske konger

Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:^{[kilde mangler]} Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.^{[kilde mangler]}

Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet.^{[note 3]} Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra 900-tallet.^{[note 4]}

Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongerækken, og mange følger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den første konge, et valg der måske også er funderet i en vis uklarhed i forhold til, hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.

Mange historikere mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Haralds erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)

Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland.^[6] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").

Teorien om Harald Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling.^{[kilde mangler]} Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.^[7]

Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger mange at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, om hvem vi ved, at de har brugt ordet "Danmark" om deres riger.

Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.^[8]

Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:

Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud^[5], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.

Kongerækken gælder disse områder:

• Kongeriger:
  • Danmark (Indtil 1380)
  • Danmark og Norge (1380-1389) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
  • Kalmarunionen (1389-1536) (Danmark, Norge (inkl. Færøerne, Island og Grønland) og Sverige (til 1523) (inkl. Finland)
  • Danmark-Norge (1536-1814) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
  • Danmark (Fra 1814) (inkl. Færøerne og Grønland og indtil 1918 Island)
  • Kongeriget Island (1918-1944)
• Hertugdømmer, fyrstendømmer og grevskaber:
  • Slesvig (indtil 1864)
  • Fyrstedømmet Rygien (1168-1259 & 1311-1325^[9] (og 1814-1815))
  • Grevskabet Holsten (1448-1474)
  • Hertugdømmet Holsten (1474-1864) inklusive Ditmarsken (1559-1864)
  • Grevskabet Oldenburg (1667-1773) inklusive Delmenhorst
  • Hertugdømmet Lauenburg (1815-1864)

Uddybende artikel: Jellingdynastiet

Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.

Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.^{[note 5]} Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Hardeknud / (Knud 1.)	ikke-samtidigt	Engang i løbet af 800-tallet (ikke senere end 870'erne) Søn af ?[note 6]	Ukendt	Engang i løbet af første tredjedel af 900-tallet	Ukendt
Gorm den Gamle	ikke-samtidigt	Slutningen af 800-tallet[note 7] (evt. mellem 908 og 918.[10]) Søn af Hardeknud	Ukendt (Nævnes første gang i 936)	Kan være død eller fratrådt i 958 eller 963[3] eller 964[4]	Jelling (?) -------------------- Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke -------------------- eller Måske begravet i Jelling i 964 - Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet -------------------- eller Måske begravet et ganske andet sted end Jelling	Gormshøj (i Jelling) ikke et gravsted Måske en mindehøj bærende afdødes navn
Harald Blåtand (egentlig Harald Gormsen) [note 8]	ikke-samtidigt	Fødselsår: ca. 932[note 9] Søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod	Konge 958/964 ved Gorm den Gamles død fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i nogle år af faderen Gorms alderdom (sandsynligvis 962-964)	Død efteråret (evt. 1. november) år 985[4][11][12] ca. 53 år gammel	Angiveligt (i følge Adam af Bremen) begravet i Roskilde Domkirke[13] (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)[note 10] -------------------- Egentligt/oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen[15][16][17]	Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret nærved kirken i Wiejkowo.[18]
Svend Tveskæg	ikke-samtidigt	17. april 963 Søn eller stedsøn af Harald Blåtand og Tove (der måske tillige var kendt som Gunhild)	Konge 986 ved Toke Gormsens død	Død 3. februar 1014 i Lincoln i England 50 år gammel	Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark "som han selv havde ladet opføre" [note 11]
Harald 2.	ikke-samtidigt	Ca. 996/98 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen	Konge 1014 ved Svend Tveskægs død	Død ca. 1018[20] ca. 20-22 år gammel	Ukendt
Knud den Store		Ca. 995 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen	Konge 1019 efter Harald 2.'s død	Død 12. november 1035 i Shaftesbury i Dorset ca. 40 år gammel	Begravet i Domkirken i Winchester.
Hardeknud	ikke-samtidigt	1018 i England Søn af Knud den Store og Emma af Normandiet	Konge 1035 ved Knud den Stores død[21]	Død 8. juni 1042 i England ca. 24 år gammel	Begravet i Domkirken i Winchester.	Gravsten fra 1661 for Hardeknud
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Magnus den Gode	ikke-samtidigt	1024 i Norge Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild. Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827)	Konge 1042 ved Hardeknuds død[22]	Død 25. oktober 1047 på Sjælland ca. 23 år gammel	Nidarosdomen i Trondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken.[note 12] En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode.[25]	Til dagligt er stedet for graven umarkeret; her dog angivet med et krucifiks
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.

Svend Estridsens afstamning på fædrene side var, Ulf, jarl af Skåne (far), Thorgils, skånsk stormand (farfar) og Bjørn, jarl og konge af Skåne i anden halvdel af 900-tallet (tipoldefar (farfar til Thorgils)). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith.

De eneste personer i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen, er de holstenske grever Gerhard 3. og Johan "den Milde", der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid. Kilderne om disse grevers forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at Gerhard godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at såvel Gerhards som Johans hustruer og børn var efterkommere af Svend Estridsen.

Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter, rigsforstandere og tronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man finde her.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Svend Estridsen		Ca. 1019 el. 1020 Søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter	Konge 1047 ved Magnus den Godes død[26][note 13]	Død 28. april 1076[28][29][30] på gården Søderup ved Aabenraa ca. 56-57 år gammel	Begravet i Roskilde Domkirke[13]
Harald Hen	ikke-samtidigt	Ca.1040 el. 1041[31] Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 1076 ved Svend Estridsens død Udråbt til konge i 1076 på landstinget på Sjælland	Død 17. april 1080 39-40 år gammel	Begravet i Dalby Kirke i Skåne.	selve gravstedets placering er der ikke enighed om, men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denne niche
Knud den Hellige	ikke-samtidigt	Ca. 1042 el. 1043[32] Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 17. april 1080 ved Harald Hens død	Myrdet 10. juli 1086 i Odense 43-44 år gammel	Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense	(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Oluf Hunger	ikke-samtidigt	Ca. 1050 Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 10. juli 1086 ved Knud den Helliges død[33]	Død 18. august 1095 ca. 45 år gammel	Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Domkirken i Lund
Erik Ejegod	ikke-samtidigt	Mellem 1055 og 1060[34] i Slangerup Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 18. august 1095 ved Oluf Hungers død	Død 10. juli 1103 på Cypern[35] 43-48 år gammel	Begravet på Cypern. (Mindetavle)	Mindeplade - selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Niels	ikke-samtidigt	Ca. 1065 Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 1104 ved buddet om Erik Ejegods død[36]	Død 25. juni 1134 i Slesvig ca. 69 år gammel	Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Slesvig Domkirke
Erik Emune	ikke-samtidigt	Ca. 1090 Illegitim søn af Erik Ejegod	Konge 25. juni 1134 ved kong Niels død[37][note 14]	Dræbt 18. september 1137 på tingmøde i Urnhoved ved Ribe ca. 47 år gammel	Begravet i Ribe Domkirke	Epitaf (1576) selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Erik Lam	ikke-samtidigt	Født omkring 1100 eller 1110[39] eller 1120 Søn af Hakon Jyde (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod)	Konge 1137 ved Erik Emunes død	1146 Abdicerede på grund af sygdom. Død 27. august 1146 i Odense mellem ca. 26 og 46 år gammel	Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[40]	(c) morten.kaplak, CC BY-SA 3.0 selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Svend Grathe	ikke-samtidigt	Ca. 1125 Illegitim søn af Erik Emune og frillen Thunna	Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store Konge på Sjælland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Knud 5.[41]	Dræbt 23. oktober 1157 ved Hauge Sø af en bonde efter Slaget på Grathe Hede mod Valdemar den Store ca. 32 år gammel	Begravet ved Hauge Sø[42]	Thor Langes stenkors ved Hauge Sø
Knud 5.		Ca. 1125 el. 1129 Søn af Magnus den Stærke og Rikissa af Polen	Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Svend Grathe.[43]	Dræbt 9. august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca. 28-32 år gammel	Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Roskilde Domkirke
Valdemar den Store	ikke-samtidigt	14. januar 1131 Søn af Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod	Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til især Svend Grathe Konge over hele Danmark 23. oktober 1157 ved Svend Grathes død[44]	Død 12. maj 1182 i Vordingborg 51 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Knud 6. [note 15]	(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5	1162 el. 1163[45] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk	Konge 12. maj 1182 ved Valdemar den Stores død	Død 12. november 1202 39-40 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Valdemar Sejr		9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170[46] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk	Konge 12. november 1202 ved Knud 6.'s død	Død 27. eller 28. marts[46] 1241 i Vordingborg 70 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Erik Plovpenning [note 16]		1216 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal	Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241 ved Valdemar Sejrs død[47]	Dræbt 9. eller 10. august 1250[48] på foranledning af Abel i Slesvig ca. 34 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Abel	ikke-samtidigt	Ca. 1218 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal[49]	Konge 1. november 1250 hyldet på landstinget i Viborg	Dræbt 29. juni 1252 på Ejderstedt ca. 34 år gammel	Først begravet i Slesvig Domkirke siden i eller nær Pøl Hegn nord for Gottorp Slot	Mindesten for Abel placeret ikke så langt fra, hvor man mener han kan være begravet
Christoffer 1.	ikke-samtidigt	1219 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal	Konge 29. juni 1252 ved Abels død[50]	Død 29. maj 1259[51] ca. 40 år gammel	Begravet i Ribe Domkirke
Erik Klipping		1249 på Lolland Søn af Christoffer 1. og Margrete Sambiria	Konge 29. maj 1259 ved Christoffer 1.'s død[52]	Dræbt 22. november 1286[53] i Finderup i Jylland ca. 37 år gammel	Begravet i Viborg Domkirke
Erik Menved		1274 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg	Konge 22. november 1286 ved Erik Klippings død[54]	Død 13. november 1319[55] ca. 45 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2.		29. september 1276 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg[56]	Konge 1. periode 25. januar 1320 hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død	Afsat 1326
Valdemar 3.	ikke-samtidigt	1314 eller 1315[57] Søn af Erik 2. af Sønderjylland og Adelheid af Holsten-Rendsburg	Konge 7. juni 1326 Hyldet på landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2.'s afsættelse	Abdicerede, 1329 som 15-16 årig Død ca. 1364 49-50 år gammel	Ukendt
Christoffer 2.			Konge 2. periode 1329 efter Valdemar 3.s abdikation	Død 2. august 1332[58][59] i Nykøbing Falster[60][59] 55 år gammel	Begravet i Sorø Klosterkirke	(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340.
Valdemar Atterdag		Ca. 1320 el. 1321[61] Søn af Christoffer 2. og Eufemia af Pommern	Udråbt til konge 23. juni 1340 på Viborg landsting	Død 24. oktober 1375 på Gurre Slot ved Helsingør[62] 54-55 år gammel	Begravet i Sorø Klosterkirke	(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Oluf 2.	ikke-samtidigt	December 1370[63] Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6.	Konge 3. maj 1376 efter Valdemar Atterdags død	Død 3. august 1387 på Falsterbohus[64] 16 år gammel	Begravet i Sorø Klosterkirke
Margrete 1.		Forår 1353 på Søborg Slot. Datter af Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig	Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376. Regent 10. august 1387 efter Olavs død. Fra 24. januar 1396 samregent med Erik af Pommern[65][note 17]	Død 28. oktober 1412 (af pest ?) på sit skib i havnen i Flensborg 59 år gammel	Begravet i Roskilde Domkirke
Erik af Pommern [note 18]		1382 Søn af hertug Vartislav 7. af Pommern og Maria af Mecklenburg	Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[66]	Afsat og forvist 23. juni 1439 Død 3. maj 1459 i Pommern ca. 77 år gammel	Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo[67], Polen
Christoffer af Bayern		26. februar 1416 eller 1418[68] Søn af hertug Johan af Pfalz og Erik af Pommerns søster Katarina af Pommern	Konge 9. april 1440 valgt efter kong Eriks afsættelse[note 19][69]	Død 6. januar 1448 i Helsingborg i Skåne 31-32 år gammel	Begravet i Roskilde Domkirke	(c) Jens Cederskjold, CC BY 3.0 gravstedets placering er ikke længere kendt med bestemthed
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Uddybende artikel: Oldenborgske slægt

I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.

Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Christian 1.		1426 Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten	Konge 1. september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns død	Død 21. maj 1481 på Københavns Slot 55 år gammel	Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Hans		2. februar 1455 på Aalborghus Slot i Ålborg Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg	Konge 21. maj 1481 ved Christian 1.'s død	Død 20. februar 1513 på Aalborghus Slot 58 år gammel	Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense
Christian 2.		1. juli 1481 på Nyborg Slot i Nyborg Søn af kong Hans og Christine af Sachsen	Konge 20. februar 1513 ved kong Hans' død	Forlod København og Danmark 13. april 1523[note 20] Død 25. januar 1559 77 år gammel i fængsel på Kalundborg Slot på Sjælland	Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[70]
Frederik 1.		7. oktober 1471 på Haderslevhus Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg	Konge 13. april 1523 efter Christian 2. havde forladt landet[note 21]	Død 10. april 1533 på Gottorp Slot 61 år gammel	Begravet i Slesvig Domkirke
Christian 3.		12. august 1503 på Gottorp Slot Søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg	Valgt til konge 4. juli 1534 året efter Frederik 1.'s død	Død 1. januar 1559 på Koldinghus i Kolding 55 år gammel	Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 2.		1. juli 1534 på Haderslevhus Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg	Konge 1. januar 1559 ved Christian 3.'s død	Død 4. april 1588 i Antvorskov Kloster 53 år gammel	Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 4.		12. april 1577 på Frederiksborg Slot Søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg	Konge 4. april 1588 ved Frederik 2.'s død	Død 28. februar 1648 på Rosenborg Slot 70 år gammel	Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 3.		18. marts 1609 på Haderslevhus Søn af Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg	Konge 6. juli[71] 1648 efter Christian 4.'s død	Død 9. februar 1670 på Københavns Slot 60 år gammel	Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 5.		15. april 1646 på Duborg Slot i Flensborg Søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg	Konge 9. februar 1670 ved Fredrik 3.'s død	Død 25. august 1699 på Københavns Slot 53 år gammel som følge af en jagtulykke året forinden	Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Frederik 4.		11. oktober 1671 på Københavns Slot Søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel	Konge 25. august 1699 ved Christian 5.'s død	Død 12. oktober 1730 på Odense Slot 59 år gammel	Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Christian 6.		30. november 1699 på Københavns Slot Søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow	Konge 12. oktober 1730 ved Frederik 4.'s død	Død 6. august 1746 på Hirschholm Slot 46 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 5.		31. marts 1723 på Københavns Slot Søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach	Konge 6. august 1746 ved Christian 6.'s død	Død 14. januar 1766 på Christiansborg Slot i København 42 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 7.		29. januar 1749 på Christiansborg Slot Søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien	Konge 14. januar 1766 ved Fredrik 5.'s død	Død 13. marts 1808 i Rendsborg 59 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 6.		28. januar 1768 på Christiansborg Slot Søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien	Regent 14. april 1784 ved Christian 7.'s sygdom Konge 13. marts 1808 ved dennes død	Død 3. december 1839 på Amalienborg i København 71 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 8.		18. september 1786 på Christiansborg Slot Søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin	Konge 3. december 1839 ved Frederik 6.'s død	Død 20. januar 1848 på Amalienborg 61 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 7.		6. oktober 1808 på Amalienborg Søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin	Konge 20. januar 1848 ved Christian 8.'s død	Død 15. november 1863 i Glücksborg 55 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Uddybende artikel: Glücksburgske slægt

I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og kongens farbror Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til Frederik af Hessen, søn af kongens faster Louise Charlotte af Danmark og oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.

I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian af Glücksburg derfor bestige tronen som Christian 9.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Årsag til tronskifte	Død	Begravet	Billede af gravsted
Christian 9.		8. april 1818 på Gottorp Slot Søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel	Konge 15. november 1863 efter Frederik 7.'s død	Død	Død 29. januar 1906 på Amalienborg slot 87 år gammel	Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 8.		3. juni 1843 i Det Gule Palæ i København Søn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel	Konge 29. januar 1906 ved Christian 9.'s død	Død	Død 14. maj 1912 i Hamborg 68 år gammel	Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 10.		26. september 1870 på Charlottenlund Slot Søn af Frederik 8. og Louise af Sverige-Norge	Konge 14. maj 1912 ved Frederik 8.'s død	Død	Død 20. april 1947 på Amalienborg slot 76 år gammel	Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 9.		11. marts 1899 på Sorgenfri Slot Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine	Konge 20. april 1947 ved Christian 10.'s død	Død	Død 14. januar 1972 i København 72 år gammel	Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke
Margrethe 2.		16. april 1940 på Amalienborg Datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid	Regerende dronning 14. januar 1972 ved Frederik 9.'s død	Abdicering (14. januar 2024)
Frederik 10.		26. maj 1968 på Rigshospitalet Søn af Margrethe 2. og Prins Henrik	14. januar 2024
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Årsag til tronskifte	Død	Begravet	Billede af gravsted

Navn	Billede	Født	Tronfølger siden	Myndig
Kronprins Christian		15. oktober 2005 på Rigshospitalet søn af Frederik 10. og Dronning Mary	14. januar 2024	15.10.2023
Navn	Billede	Født	Tronfølger siden	Myndig

Navn	Billede	Født	Myndig	Fulde navn
Prinsesse Isabella		21. april 2007 på Rigshospitalet datter af kong Frederik og dronning Mary		Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
Prins Vincent		8. januar 2011 på Rigshospitalet søn af kong Frederik og dronning Mary		Vincent Frederik Minik Alexander
Prinsesse Josephine		8. januar 2011 på Rigshospitalet datter af kong Frederik og dronning Mary		Josephine Sophia Ivalo Mathilda
Prins Joachim		7. juni 1969 på Rigshospitalet søn af Margrethe 2. og Prins Henrik	07.06.1987	Joachim Holger Waldemar Christian
Nikolai, greve af Monpezat		28. august 1999 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra	28.08.2017	Nikolai William Alexander Frederik
Felix, greve af Monpezat		22. juli 2002 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra	22.07.2020	Felix Henrik Valdemar Christian
Henrik, greve af Monpezat		4. maj 2009 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie		Henrik Carl Joachim Alain
Athena, komtesse af Monpezat		24. januar 2012 på Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie		Athena Marguerite Françoise Marie
Prinsesse Benedikte		29. april 1944 på Amalienborg Slot datter af Frederik 9. og dronning Ingrid	29.04.1962	Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid

Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været en del borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogle steder, har ført til en del temmelig lave regeringslængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.

Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.

Uddybende artikel: Stamtræ over kongerækken

Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge

Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).

Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.

Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.