Kongerækken

Disambig bordered fade.svg "Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik


Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Egentlig begynder kongerækken vel nok engang i det 7. eller 8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været et monarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden, eller deres indbyrdes rækkefølge, ikke kendes med fuld sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstille uden et antal forbehold. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.

Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på nogenlunde sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, der ikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med. Chlochilaicus, Ivar Vidfadme, Ongendus, Harald Hildetand, Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger, som forskellige udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage med Skjoldungerne.

Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..

Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.[note 1]

Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.[note 2]

Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriveren Adam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen af ca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle,[3] var konge fra i hvert fald 930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963[3] og 964[4] er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.

Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.[5]

Konger før Gorm den Gamle

Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle. Han angives ifølge nyere traditioner ofte for den første konge af Danmark, men det er uklart, om han regerede over et samlet Danmark.
Den Store Jellingsten, rejst af Harald Blåtand. Stenen beretter, at han "vandt sig hele Danmark". Der er delte meninger om, hvad det betyder.
Uddybende Uddybende artikel: Forhistoriske danske konger

Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:[kilde mangler] Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.[kilde mangler]

Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet.[note 3] Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra 900-tallet.[note 4]

Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongerækken, og mange følger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den første konge, et valg der måske også er funderet i en vis uklarhed i forhold til, hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.

De danske kongers kontrol af "Danernes mark"

Mange historikere mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Haralds erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)

Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland.[6] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").

Teorien om Harald Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling.[kilde mangler] Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.[7]

Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger mange at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, om hvem vi ved, at de har brugt ordet "Danmark" om deres riger.

Knud 1.

Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.[8]

Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:

Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud[5], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.

Kongerækken

Danmark og Norge var nært forbundne i en periode på over 400 år. Her udstrækningen af det dansk-norske monarki omkring år 1800.

Kongerækken gælder disse områder:

Jellingdynastiet

Uddybende Uddybende artikel: Jellingdynastiet

Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.

Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.[note 5] Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.

NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted
Hardeknud /
(Knud 1.)
Fantasiportræt af Hardeknud (Knud 1.) fra "Veræ effigies regum omnium qvi a primo Dan usqe Christianum IV modo regnantem imperii Danici gloria eminuerunt" udgivet i 1670 af Erico Olai Tormio
ikke-samtidigt
Engang i løbet af 800-tallet
(ikke senere end 870'erne)


Søn af ?[note 6]

UkendtEngang i løbet af første tredjedel af 900-talletUkendt
Gorm den Gamle1800-tallsmaleri af August Thomsen: "Thyra Dannebod meddeler Kong Gorm den Gamle Underretning om hans Søn Knuds Død"
ikke-samtidigt
Slutningen af 800-tallet[note 7] (evt. mellem 908 og 918.[10])
Søn af Hardeknud
Ukendt
(Nævnes første gang i 936)
Kan være død eller fratrådt i 958 eller 963[3] eller 964[4]Jelling (?)
--------------------
Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke
--------------------
eller
Måske begravet i Jelling i 964 - Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet
--------------------
eller
Måske begravet et ganske andet sted end Jelling
Vikingmound in Jelling (9160143354).jpg
Gormshøj
(i Jelling)
ikke et gravsted
Måske en mindehøj bærende afdødes navn
Harald Blåtand
(egentlig Harald Gormsen)
[note 8]
Kong Haralds dåb
ikke-samtidigt
Fødselsår: ca. 932[note 9]
Søn af Gorm den Gamle
og Thyra Dannebod
Konge 958/964
ved Gorm den Gamles død

fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i nogle år af faderen Gorms alderdom (sandsynligvis 962-964)
Død efteråret (evt. 1. november) år 985[4][11][12][note 10]
ca. 53 år gammel
Angiveligt (i følge Adam af Bremen) begravet i Roskilde Domkirke[16]
(En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)[note 11]
--------------------
Egentligt/oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen[18][19][20]
Wiejkowo kościół.jpg
Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret nærved kirken i Wiejkowo.[21]
Svend TveskægSvend Tveskæg som vist på Lorenz Frølichs 37 meter lange frise fra 1880'erne til Frederiksborg Slot
ikke-samtidigt
17. april 963
Søn eller stedsøn af Harald Blåtand
og Tove (der måske tillige var kendt som Gunhild)
Konge 986
ved Toke Gormsens død
Død 3. februar 1014
i Lincoln i England
50 år gammel
Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark
"som han selv havde ladet opføre" [note 12]
Harald 2.Harald 2. som gengivet på maleri af C. N. Overgaard fra ca. 1880, nu på Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød
ikke-samtidigt
Ca. 996/98
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1014
ved Svend Tveskægs død
Død ca. 1018[23]
ca. 20-22 år gammel
Ukendt
Knud den StoreSamtidig tegning af KnudCa. 995
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1019
efter Harald 2.'s død
Død 12. november 1035
i Shaftesbury i Dorset
ca. 40 år gammel
Begravet i Domkirken i Winchester.Winchestercathedralburialchestcanutepossibly.jpg
HardeknudHardeknud som gengivet på maleri af C. N. Overgaard fra ca. 1880, nu på Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød
ikke-samtidigt
1018 i England
Søn af Knud den Store
og Emma af Normandiet
Konge 1035
ved Knud den Stores død[24]
Død 8. juni 1042
i England
ca. 24 år gammel
Begravet i Domkirken i Winchester.Hardeknuds-fornyede-gravsten-fra-det-syttende-århundrede.jpg
Gravsten fra 1661 for Hardeknud
NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted

Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt)

Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.

NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted
Magnus den GodeMagnus og Åsmund Granskjellsson
ikke-samtidigt
1024 i Norge
Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild.
Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827)
Konge 1042
ved Hardeknuds død[25]
Død 25. oktober 1047
Sjælland
ca. 23 år gammel
Nidarosdomen i Trondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken.[note 13]
En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode.[28]
Magnus den Godes grav befinder sig under gulvet i oktogonen i Nidarosdomen i Oslo, men er til daglig ikke markeret på nogen særlig måde.jpg
Til dagligt er stedet for graven umarkeret; her dog angivet med et krucifiks
NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted

Jellingdynastiet (igen)

Alle danske monarker siden 1047 nedstammer fra Estrid.

Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.

Svend Estridsens afstamning på fædrene side var, Ulf (far), Thorgils (farfar) og Bjørn (oldefar). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith.

De eneste personer i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen, er de holstenske grever Gerhard 3. og Johan "den Milde", der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid. Kilderne om disse grevers forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at Gerhard godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at såvel Gerhards som Johans hustruer og børn var efterkommere af Svend Estridsen.

Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter, rigsforstandere og tronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man finde her.

NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted
Svend EstridsenSvend EstridsenCa. 1019 el. 1020
Søn af Ulf jarl
og Estrid Svendsdatter
Konge 1047
ved Magnus den Godes død[29][note 14]
Død 28. april 1076[31][32][33]
på gården Søderup ved Aabenraa
ca. 56-57 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke[16]Gravpladen der dækker for Svend Estridsens pillegrav i Roskilde Domkirke.jpg
Harald HenHarald Hen
ikke-samtidigt
Ca.1040 el. 1041[34]
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1076
ved Svend Estridsens død
Udråbt til konge i 1076
landstinget på Sjælland
Død 17. april 1080
39-40 år gammel
Begravet i Dalby Kirke i Skåne.Dalby kyrka - Halvniche i Dalby Kirke - udpeget som et formodet sted for Harald Héns begravelse (croped2).jpg
selve gravstedets placering er der ikke enighed om, men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denne niche
Knud den HelligeKnud den Hellige efter altertavle fra Næstved
ikke-samtidigt
Ca. 1042 el. 1043[35]


Illegitim søn af
Svend Estridsen

Konge 17. april 1080
ved Harald Hens død
Myrdet 10. juli 1086
i Odense
43-44 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Oluf HungerOluf Hunger
ikke-samtidigt
Ca. 1050
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 10. juli 1086
ved Knud den Helliges død[36]
Død 18. august 1095
ca. 45 år gammel
Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Domkirken i Lund
Erik EjegodErik 1. Ejegod.jpg
ikke-samtidigt
Mellem 1055 og 1060[37]
i Slangerup
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 18. august 1095
ved Oluf Hungers død
Død 10. juli 1103
Cypern[38]
43-48 år gammel
Begravet på Cypern. (Mindetavle)Eric I of Denmark.JPG
Mindeplade - selve gravstedets placering er ikke længere kendt
NielsKong Niels
ikke-samtidigt
Ca. 1065
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1104
ved buddet om
Erik Ejegods død[39]
Død 25. juni 1134
i Slesvig
ca. 69 år gammel
Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Slesvig Domkirke
Erik EmuneErik Emune
ikke-samtidigt
Ca. 1090
Illegitim søn af Erik Ejegod
Konge 25. juni 1134
ved kong Niels død[40][note 15]
Dræbt 18. september 1137
på tingmøde
i Urnhoved ved Ribe
ca. 47 år gammel
Begravet i Ribe DomkirkeEpitaf for Erik Emune i Ribe Domkirke.jpg
Epitaf
(1576)
selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Erik LamErik Lam
ikke-samtidigt
Født omkring 1100 eller 1110[42] eller 1120
Søn af Hakon Jyde (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod)
Konge 1137
ved Erik Emunes død
1146
Abdicerede på
grund af sygdom.
Død 27. august 1146
i Odense
mellem ca. 26 og 46 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[43]
Skt. Knuds Kirke (seen from Town Sq) - panoramio.jpg
(c) morten.kaplak, CC BY-SA 3.0

selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Svend GratheSvend Grathe
ikke-samtidigt
Ca. 1125
Illegitim søn af
Erik Emune
og frillen
Thunna
Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store
Konge på Sjælland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Knud 5.[44]
Dræbt 23. oktober 1157
af en bonde i en mose tæt ved
Slaget på Grathe Hede
mod Valdemar den Store
ca. 32 år gammel
Begravet ved Grathe Kapel[45]Grathe Hede.jpg
Knud 5.Mønt med kong Knuds stiliserede billede påCa. 1125 el. 1129
Søn af Magnus den Stærke
og Rikissa af Polen
Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store
Konge i Jylland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Svend Grathe.[46]
Dræbt 9. august 1157
af Svend Grathe
i Roskilde
ca. 28-32 år gammel
Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Roskilde Domkirke
Valdemar den Store Statue af kong Valdemar i Ringsted
ikke-samtidigt
14. januar 1131
Søn af Knud Lavard
og Ingeborg af Novgorod
Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe
Medkonge fra 1154
I opposition til især
Svend Grathe
Konge over hele Danmark
23. oktober 1157
ved Svend Grathes død[47]
Død 12. maj 1182
i Vordingborg
51 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedValdemar den Stores ligsten i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.jpg
Knud 6.
[note 16]
1162 el. 1163[48]
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. maj 1182
ved Valdemar den Stores død
Død 12. november 1202
39-40 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedKnut VI. Grabplatte Ringsted.png
Valdemar SejrUdsnit af Valdemar Sejrs segl9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170[49]
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. november 1202
ved Knud 6.'s død
Død 27. eller 28. marts[49] 1241 i Vordingborg
70 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedRingsted. Grób króla Waldemara II.JPG
Erik Plovpenning
[note 17]
Erik Plovpenning fremstillet på kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted (ca. 1300)1216
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241
ved Valdemar Sejrs død[50]
Dræbt 9. eller 10. august 1250[51]
på foranledning af Abel i Slesvig
ca. 34 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedPillegraven i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, det nuværende og seneste gravsted for Erik Plovpenning.jpg
AbelKong Abel - fra Kronborgtapeterne
ikke-samtidigt
Ca. 1218
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal[52]
Konge 1. november 1250
hyldet på landstinget i Viborg
Dræbt 29. juni 1252
Ejderstedt
ca. 34 år gammel
Først begravet i Slesvig Domkirke
siden i eller nær Pøl Hegn nord for Gottorp Slot
Dyrehaven Slesvig 17 - Abels grav.jpg
Mindesten for Abel placeret ikke så langt fra, hvor man mener han kan være begravet
Christoffer 1.Maleri fra ca. 1575 i Ribe Domkirke
ikke-samtidigt
1219
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Konge 29. juni 1252
ved Abels død[53]
Død 29. maj 1259[54]
ca. 40 år gammel
Begravet i Ribe DomkirkeChristoffer I sarkofag.JPG
Erik KlippingErik Klipping. Miniature fra 1282, efter original i Tallinn, Estland.1249 på Lolland
Søn af Christoffer 1.
og Margrete Sambiria
Konge 29. maj 1259
ved Christoffer 1.'s død[55]
Dræbt 22. november 1286[56]
i Finderup i Jylland
ca. 37 år gammel
Begravet i Viborg DomkirkeGravsten for Erik Klipping i Viborg Domkirke (2021).jpg
Erik MenvedErik Menveds segl1274
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg
Konge 22. november 1286
ved Erik Klippings død[57]
Død 13. november 1319[58]
ca. 45 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedErik Menved (Sankt Bendts Kirke).jpg
Eric VI Meanwith & Ingiburga of Denmark (1296) grave 2009 (1).jpg
Christoffer 2.Christoffer 2.'s gravmæle i Sorø Klosterkirke29. september 1276
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg[59]
Konge 1. periode 25. januar 1320
hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død
Afsat 1326
Sorø. Grób Krzysztofa II i Eufemii wołogoskiej.JPG
Valdemar 3.
Den danske konge Valdemar 3. - her som hertug Valdemar 5. af Slesvig
ikke-samtidigt
1314 eller 1315[60]


Søn af Erik 2. af Sønderjylland
og Adelheid af Holsten-Rendsburg

Konge 7. juni 1326
Hyldet på landstinget i Viborg
som marionetkonge efter
Christoffer 2.'s afsættelse
Abdicerede, 1329
som 15-16 årig
Død ca. 1364
49-50 år gammel
Ukendt
Christoffer 2.Christoffer 2.'s gravmæle i Sorø KlosterkirkeKonge 2. periode 1329
efter Valdemar 3.s abdikation
Død 2. august 1332[61][62]
i Nykøbing Falster[63][62]
55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340.
Valdemar AtterdagValdemar Atterdag. Kalkmaleri fra Skt. Peders Kirke i Næstved, malet kort efter kongens dødCa. 1320 el. 1321[64]


Søn af Christoffer 2.
og Eufemia af Pommern

Udråbt til konge 23. juni 1340
på Viborg landsting
Død 24. oktober 1375
Gurre Slot ved Helsingør[65]
54-55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Oluf 2.Oluf 2. i et udsnit fra Kronborgtapeterne
ikke-samtidigt
December 1370[66]
Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6.
Konge 3. maj 1376
efter Valdemar Atterdags død
Død 3. august 1387
Falsterbohus[67]
16 år gammel
Begravet i Sorø KlosterkirkeOlaf II of Denmark grave 2009 (1).jpg
Margrete 1.Originalbuste af dronning Margrethe (muligvis forarbejde?) - til daglig udstillet i såvel Kalmar (Kalmar Slot) som i Lübeck (St. Annen-Museum)Forår 1353Søborg Slot.
Datter af Valdemar Atterdag
og Helvig af Slesvig
Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376.
Regent 10. august 1387 efter Olavs død.
Fra 24. januar 1396 samregent med Erik af Pommern[68][note 18]
Død 28. oktober 1412
(af pest ?) på sit skib
i havnen i Flensborg
59 år gammel
Begravet i Roskilde DomkirkeTomb Queen Margarita I side view Roskilde cathedral Denmark.jpg
Erik af Pommern
[note 19]
Udsnit af tegning af Erik af Pommern fra 1424.1382
Søn af hertug
Vartislav 7. af Pommern
og Maria af Mecklenburg
Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[69]
Afsat og forvist 23. juni 1439
Død 3. maj 1459
i Pommern
ca. 77 år gammel
Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo[70], PolenEric the Pomeranian of Denmark, Norway & Sweden grave 2010 (2).jpg
Christoffer af BayernUdsnit af samtidigt portræt af Christoffer af Bayern26. februar 1416 eller 1418[71]
Søn af hertug Johan af Pfalz
og Erik af Pommerns
søster Katarina af Pommern
Konge 9. april 1440
valgt efter kong Eriks afsættelse[note 20][72]
Død 6. januar 1448
i Helsingborg i Skåne
31-32 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke - Roskilde Cathedral - approx 1280 - panoramio.jpg
(c) Jens Cederskjold, CC BY 3.0

gravstedets placering er ikke længere kendt med bestemthed
NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted

Huset Oldenborg

Uddybende Uddybende artikel: Oldenborgske slægt

I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.

Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.

NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted
Christian 1.Christian 1. gengivet 1474 af Andrea Mantegna på fresko i Palazzo Ducale i Mantua.1426
Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg
og Hedevig af Holsten
Konge 1. september 1448
valgt efter kong Christoffer af Bayerns død
Død 21. maj 1481Københavns Slot
55 år gammel
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde DomkirkeChristian I's ligsten (udsnit).jpg
Hans2. februar 1455
Aalborghus Slot i Ålborg
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 21. maj 1481
ved Christian 1.'s død
Død 20. februar 1513
på Aalborghus Slot
58 år gammel
Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i OdenseJohn of Denmark, Norway & Sweden (John II) grave 2009.jpg
Christian 2.Christian 2. efter maleri fra 1521, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.1. juli 1481
Nyborg Slot i Nyborg
Søn af kong Hans
og Christine af Sachsen
Konge 20. februar 1513
ved kong Hans' død
Forlod København og Danmark
13. april 1523[note 21]
Død 25. januar 1559
77 år gammel
i fængsel på
Kalundborg SlotSjælland
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[73]Christian II of Denmark, Norway & Sweden grave 2009.jpg
Frederik 1.Frederik 1. af Danmark og Norge malet 1539.7. oktober 1471
Haderslevhus
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 13. april 1523
efter Christian 2. havde forladt landet[note 22]
Død 10. april 1533
Gottorp Slot
61 år gammel
Begravet i Slesvig DomkirkeSchleswiger Dom, Kenotaph Friedrichs I., 2000 a.jpg
Christian 3.Christian 3. af Danmark og Norge malet 1550.12. august 1503
Gottorp Slot
Søn af Frederik 1.
og Anna af Brandenburg
Valgt til konge 4. juli 1534
året efter Frederik 1.'s død
Død 1. januar 1559
Koldinghus
i Kolding
55 år gammel
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde DomkirkeChristianIII-Gravmaele.JPG
Frederik 2.Udsnit af portræt af Frederik 2. malet 1581 af Hans Knieper.1. juli 1534
Haderslevhus
Søn af Christian 3.
og Dorothea af
Sachsen-Lauenburg
Konge 1. januar 1559
ved Christian 3.'s død
Død 4. april 1588
i Antvorskov Kloster
53 år gammel
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde DomkirkeRoskilde kathedraal 29.jpg
Christian 4.Christian IV malet 1611-1616 af Pieter Isaacsz.12. april 1577
Frederiksborg Slot
Søn af Frederik 2.
og Sophie af Mecklenburg
Konge 4. april 1588
ved Frederik 2.'s død
Død 28. februar 1648
Rosenborg Slot
70 år gammel
Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde DomkirkeChristianIV-Kiste.JPG
Frederik 3.Frederik 3. - maleri af Paul Prieur fra 166318. marts 1609
Haderslevhus
Søn af Christian 4.
og Anna Cathrine af Brandenburg
Konge 6. juli[74] 1648
efter Christian 4.'s død
Død 9. februar 1670
Københavns Slot
60 år gammel
Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde DomkirkeCoffins of Sophie Amalie and Frederik 3.jpg
Christian 5.Christian V of Denmark.jpg15. april 1646
Duborg Slot i Flensborg
Søn af Frederik 3.
og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Konge 9. februar 1670
ved Fredrik 3.'s død
Død 25. august 1699
Københavns Slot
53 år gammel
som følge
af en jagtulykke året forinden
Begravet i højkoret i Roskilde DomkirkeRoskilde-05.JPG
Frederik 4.Frederik den 4.jpg11. oktober 1671
Københavns Slot
Søn af Christian 5.
og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Konge 25. august 1699
ved Christian 5.'s død
Død 12. oktober 1730
Odense Slot
59 år gammel
Begravet i højkoret i Roskilde DomkirkeSarcophagus king Frederik 4 Roskilde Denmark.jpg
Christian 6.Christian 6.jpg30. november 1699
Københavns Slot
Søn af Frederik 4.
og Louise af
Mecklenburg-Güstrow
Konge 12. oktober 1730
ved Frederik 4.'s død
Død 6. august 1746
Hirschholm Slot
46 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde DomkirkeRoskilde kathedraal 20.jpg
Frederik 5.Vigilius Eriksen - Portræt af Frederik V.png31. marts 1723
Københavns Slot
Søn af Christian 6.
og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Konge 6. august 1746
ved Christian 6.'s død
Død 14. januar 1766
Christiansborg Slot i København
42 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde DomkirkeRoskilde kathedraal 21.jpg
Christian 7.Christian VII (1749-1808).jpg29. januar 1749
Christiansborg Slot
Søn af Frederik 5.
og Louise af Storbritannien
Konge 14. januar 1766
ved Fredrik 5.'s død
Død 13. marts 1808
i Rendsborg
59 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde DomkirkeCoffin Christian VII.jpg
Frederik 6.Fiedrichvidenmark.jpg28. januar 1768
Christiansborg Slot
Søn af Christian 7.
og Caroline Mathilde af Storbritannien
Regent 14. april 1784
ved Christian 7.'s sygdom
Konge 13. marts 1808
ved dennes død
Død 3. december 1839
Amalienborg
i København
71 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde DomkirkeFrederikVI-Kiste.jpg
Christian 8.Christianviiidenmark.jpg18. september 1786
Christiansborg Slot
Søn af Arveprins Frederik
og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 3. december 1839
ved Frederik 6.'s død
Død 20. januar 1848
på Amalienborg
61 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde DomkirkeChristian VIII of Denmark's tomb.png
Frederik 7.Frederik VII af August Schiøtt.jpg6. oktober 1808
Amalienborg
Søn af Christian 8.
og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 20. januar 1848
ved Christian 8.'s død
Død 15. november 1863
i Glücksborg
55 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde DomkirkeRoskilde kathedraal 24.jpg
NavnBilledeFødtTiltrådteFratrådte/DødBegravetBillede af gravsted

Huset Glücksborg

Uddybende Uddybende artikel: Glücksburgske slægt

I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks' søn Frederik af Hessen, der var oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.

I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9.

NavnBilledeFødtTiltrådteDødBegravetBillede af gravsted
Christian 9.Maleri af Christian IX af Henrik Olrik.8. april 1818
Gottorp Slot
Søn af hertug
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
og Louise Karoline af Hessen-Kassel
Konge 15. november 1863
efter Frederik 7.'s død
Død 29. januar 1906
på Amalienborg slot
87 år gammel
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde DomkirkeTomb King Chr IX Queen Louise 2015-04-01-4804.jpg
Frederik 8.Maleri af Frederik VIII fra 1909 malet af Otto Bache.3. juni 1843
i Det Gule Palæ i København
Søn af Christian 9.
og Louise af Hessen-Kassel
Konge 29. januar 1906
ved Christian 9.'s død
Død 14. maj 1912
i Hamborg
68 år gammel
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde DomkirkeRoskilde kathedraal 17.jpg
Christian 10.Udsnit af maleri af Christian X fra genforeningsfejringen d. 10. juli 1920 sammen med pigen Johanne Martine Braren malet af Hans Nikolaj Hansen.26. september 1870
Charlottenlund Slot
Søn af Frederik 8.
og Louise af Sverige-Norge
Konge 14. maj 1912
ved Frederik 8.'s død
Død 20. april 1947
på Amalienborg slot
76 år gammel
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde DomkirkeChristianX-Kiste.jpg
Frederik 9.Frederik IX i 194711. marts 1899
Sorgenfri Slot
Søn af Christian 10.
og Dronning Alexandrine
Konge 20. april 1947
ved Christian 10.'s død
Død 14. januar 1972
i København
72 år gammel
Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde DomkirkeFrederikIX-Gravsten.jpg
Margrethe 2.
Margrethe II i 2010
(c) Holger Motzkau 2010, Wikipedia/Wikimedia Commons (cc-by-sa-3.0)
16. april 1940
Amalienborg
Datter af Frederik 9.
og Dronning Ingrid
Regerende dronning 14. januar 1972
ved Frederik 9.'s død
NavnBilledeFødtTiltrådteDødBegravetBillede af gravsted

Tronfølger

NavnBilledeFødtTronfølger sidenMyndig
Kronprins FrederikFrederik, Crown Prince of Denmark.jpg26. maj 1968
Rigshospitalet
Søn af Margrethe 2.
og Prins Henrik
14. januar 197226.05.1986Ægtefælle:
Kronprinsesse Mary
(gift 14. maj 2004)
NavnBilledeFødtTronfølger sidenMyndig

Tronfølgen (udover tronfølgeren)

NavnBilledeFødtMyndigFulde navn
Prins ChristianPrins Christian til Danmark 2021.JPG15. oktober 2005

på Rigshospitalet

søn af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Christian Valdemar Henri John
Prinsesse Isabella21. april 2007

på Rigshospitalet

datter af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
Prins Vincent8. januar 2011

på Rigshospitalet

søn af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Vincent Frederik Minik Alexander
Prinsesse Josephine8. januar 2011

på Rigshospitalet

datter af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Josephine Sophia Ivalo Mathilda
Prins JoachimPrins Joachim av Danmark.jpg7. juni 1969

på Rigshospitalet

søn af Margrethe 2.

og Prins Henrik

07.06.1987Joachim Holger Waldemar Christian
Prins Nikolai28. august 1999

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Grevinde Alexandra

28.08.2017Nikolai William Alexander Frederik
Prins Felix
Indvielse af Ninjago World - Prins Felix.jpg
(c) LEGOLAND Billund, CC BY 3.0
22. juli 2002

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Grevinde Alexandra

22.07.2020Felix Henrik Valdemar Christian
Prins Henrik4. maj 2009

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Prinsesse Marie

Henrik Carl Joachim Alain
Prinsesse Athena24. januar 2012

på Rigshospitalet

datter af Prins Joachim

og Prinsesse Marie

Athena Marguerite Françoise Marie
Prinsesse BenediktePrincess Benedikte of Denmark -2.jpg29. april 1944

på Amalienborg Slot

datter af Frederik 9.

og dronning Ingrid

29.04.1962Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid

Efter regeringstid

Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidigt længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Frederik 6. var Danmarks næstlængst regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med.
Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende mandlige monark og den fjerdelængst regerende danske monark.
Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige.
Christian 7. var en af Danmarks længst regerende monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne.
Den nuværende monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret i mere end 50 år
Valdemar Sejr regerede meget længe, selvom han blev konge efter sin ældre bror Knud 6.
Christian 10. kom til at regere mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge.
Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere i lidt over 35 år
Margrete 1., Danmarks første kvindelige monark regerede i mere end 35 år, heraf nogle år som regent for sin søn.
Oluf 2. besad kongeværdigheden i godt 11 år og er dermed måske den længst regerende af de konger, der døde før de fyldte 30 år
Anulo (eller Ring) var kun konge ganske kort tid i året 812 og faldt i et slag dette år mod en anden udfordrer til tronen.

Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været en del borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogle steder, har ført til en del temmelig lave regeringslængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.

Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.

NavnRegeringstidRegeringsperiode
Christian 4.59 år og 330 dage1588-04-044. april 15881648-02-2828. februar 1648
Frederik 6. *)55 år og 233 dage
(31 år og 265 dage)
1784-04-1414. april 17841839-12-033. december 1839
(1808-03-1313. marts 18081839-12-033. december 1839)
Margrethe 2.50 år og 294 dage1972-01-1414. januar 1972
Erik af Pommern43 år og 180 dage1396-01-2424. januar 13961439-06-2323. juni 1439
Christian 9.42 år og 75 dage1863-11-1515. november 18631906-01-2929. januar 1906
Christian 7.42 år og 59 dage1766-01-1414. januar 17661808-03-1313. marts 1808
Horik 1. (Erik 1.) ca. 40 år813/814854
Valdemar Sejr38 år og 156 dage1202-10-2323. oktober 12021241-03-2828. marts 1241
Margrete 1. **)36 år og 178 dage
(25 år og 79 dage)
1376-05-033. maj 13761412-10-2828. oktober 1412
(1387-08-1010. august 13871412-10-2828. oktober 1412)
Valdemar Atterdag35 år og 185 dage1340-04-2222. april 13401375-10-2424. oktober 1375
Christian 10.34 år og 341 dage1912-05-1414. maj 19121947-04-2020. april 1947
Erik Menved32 år og 356 dage1286-11-2222. november 12861319-11-1313. november 1319
Christian 1.32 år og 262 dage1448-09-011. september 14481481-05-2121. maj 1481
Hans31 år og 275 dage1481-05-2121. maj 14811513-02-2020. februar 1513
Frederik 4. ***)31 år og 48 dage1699-08-2525. august 16991730-10-1212. oktober 1730
Niels 29/30 år11041134-06-2525. juni 1134
Christian 5.29 år og 197 dage1670-02-099. februar 16701699-08-2525. august 1699
Frederik 2.29 år og 94 dage1559-01-011. januar 15591588-04-044. april 1588
Svend Estridsen ****) 28 år10471076-04-2828. april 1076
Svend Tveskæg 26/27/28 år985/86/871014-02-033. februar 1014
Valdemar den Store *****) 27/28 år11541182-05-1212. maj 1182
Erik Klipping27 år og 177 dage1259-05-2929. maj 12591286-11-2222. november 1286
Frederik 9.24 år og 269 dage1947-04-2020. april 19471972-01-1414. januar 1972
Christian 3.24 år og 181 dage1534-07-044. juli 15341559-01-011. januar 1559
Gorm den Gamle 22+ årFør 936958/964
Frederik 3.21 år og 218 dage1648-07-066. juli 16481670-02-099. februar 1670
Harald Blåtand ******)21/22/23 år
(27/28/29 år)
962/63/64 – ca. 985/86/87
(958 – ca. 985/86/87)
Knud 6. *******)20 år og 184 dage1182-05-1212. maj 11821202-11-1212. november 1202
Frederik 5.19 år og 161 dage1746-08-066. august 17461766-01-1414. januar 1766
Knud den Store 16 år10191035-11-1212. november 1035
Valdemar den Unge 16 år12151231-11-2828. november 1231
Christian 6.15 år og 298 dage1730-10-1212. oktober 17301746-08-066. august 1746
Frederik 7.15 år og 299 dage1848-01-2020. januar 18481863-11-1515. november 1863
Knud Danaást 15 år9470962-10-1717. oktober 962
Svend Grathe11 år11461157-10-2323. oktober 1157
Oluf Håkonsen11 år og 92 dage1376-05-033. maj 13761387-08-033. august 1387
Knud 5.10 år11461157-08-099. august 1157
Christian 2. ********)10 år og 52 dage1513-02-2020. februar 15131523-04-1313. april 1523
Frederik 1. *********)9 år og 362 dage1523-04-1313. april 15231533-04-1010. april 1533
Christoffer 2. **********)9 år og 295 dage1320-01-2525. januar 13201326-06-077. juni 1326
1329-02-2323. februar 13291332-08-022. august 1332
Erik Plovpenning **********)9 år og 135 dage1241-03-2828. marts 12411250-08-1010. august 1250
Oluf Hunger9 år og 39 dage1086-07-1010. juli 10861095-08-1818. august 1095
Erik Lam8 år1137-09-1818. september 11371146
Christian 8.8 år og 48 dage1839-12-033. december 18391848-01-2020. januar 1848
Erik Ejegod7 år og 326 dage1095-08-1818. august 10951103-07-1010. juli 1103
Christoffer af Bayern ************)7 år og 272 dage1440-04-099. april 14401448-01-066. januar 1448
Christoffer 1.6 år og 334 dage1252-06-2929. juni 12521259-05-2929. maj 1259
Hardeknud6 år og 208 dage1035-11-1212. november 10351042-06-088. juni 1042
Frederik 8.6 år og 106 dage1906-01-2929. januar 19061912-05-1414. maj 1912
Knud den Hellige6 år og 84 dage1080-04-1717. april 10801086-07-1010. juli 1086
Magnus den Gode5 år og 139 dage1042-06-088. juni 10421047-10-2525. oktober 1047
Harald 2.4 år1014-02-033. februar 10141018
Harald Hen3 år og 355 dage1076-04-2828. april 10761080-04-1717. april 1080
Erik Emune3 år og 85 dage1134-06-2525. juni 11341137-09-1818. september 1137
Valdemar 3.2 år og 261 dage1326-06-077. juni 13261329-02-2323. februar 1329
Hemming 2 år810812
Abel1 år og 241 dage1250-11-011. november 12501252-06-2929. juni 1252
Reginfred 1 år812813
Harald Kesja et halvt års tid (eller lidt mere)11341135
Toke et halvt års tid (eller lidt mere)985986
Ring eller Anulo nogle måneder (eller kortere)812812
Magnus den Stærke0 år og 50 dage1134-04-1515. april 11341134-06-044. juni 1134

*) Frederik 6.'s regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.'s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.

**) Margrete (1.) fungerede reelt som rigets regent fra d. 3. maj 1376 dels i sin egenskab af regent for først sin søn Oluf og sidenhen for sin adoptivsøn Erik og siden august 1387 tillige i egenskab af den personlige regentmyndighed, som rigsrådet havde tildelt hende, altså som rigets kvindelige monark. Regeringstiden for hendes personlige regentmyndighed blev på 25 år og 79 dage.

***) Frederik 4. regerede reelt 'kun' 31 år og 37 dage, idet år 1700 var 11 dage kortere end normale skudår grundet Danmark-Norges overgang til den gregorianske kalender i februar måned dette år.

****) Svend Estridsen antog allerede kongenavn i 1044, mens Magnus den Gode var den lovformeligt anerkendte konge i Danmark, men Svend formåede ikke at fastholde en vedblivende magtbase i Danmark førend efter Magnus' død i 1047. Regner man fra 1044 kan Svend have kaldt sig for konge af Danmark i op til 32 år.

*****) Valdemar den Store var enekonge i 24 år og 201 dage fra d. 23. oktober 1157 og indtil sin død d. 12. maj 1182.

******) Harald Blåtands regeringslængde (herunder årstallene for hvornår den begyndte og sluttede) er behæftet med en del usikkerhed.

*******) Knud 6. blev kronet som medkonge i en alder af ca. 7 år d. 25. juni 1170, og var på den vis konge i 32 år og 140 dage siden sin kroning. Hans far Valdemar den Store havde dog allerede i 1165, da Knud var to år gammel, fået hæren til at hylde Knud som konge, så hvis man regner fra dette hyldningstidspunkt, så var Knud altså konge i Danmark i ca. 37 år.

********) At angive en slutdato for Christian II's regering eller kongemyndighed i Danmark, eller dele af Danmark, er en øvelse med mange mulige udfald alt efter, hvad man ønsker at fokusere på. Den 20. januar 1523 (cirka) sendte et antal af landets biskopper og adelsmænd (især fra Jylland) et opsigelsesbrev til Christian II, hvori de opsagde deres troskabsed. Den 29. januar 1523 udsendte Hertug Frederik af Slesvig (senere kendt som Frederik I) et brev om sin magtovertagelse på baggrund af opsigelsesbrevet fra d. 20. januar. Den 26. marts 1523 blev Frederik hyldet som ny konge på Viborg ting og d. 13. april 1523 forlod Christian II København og Danmark. København og Malmø forblev dog loyale byer mod Christian II, og overgav sig først til Frederik I's styrker d. 6. januar 1524. Gotland, der på den tid var en dansk besiddelse, blev bestyret af Søren Norby, der var lensmand på øen fra 1517 til 1525, og som trofast holdt ved sin støtte til Christian II frem til midten af maj 1525.

*********) 13. april 1523 er datoen for Christian 2.'s afrejse fra Danmark. Frederik 1. blev dog allerede hyldet som konge på Viborg ting d. 26. marts 1523, hvorfor han egentlig var konge i 10 år og 15 dage.

**********) Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.

***********) Erik Plovpenning blev kronet som medkonge i en alder af ca. 16 år d. 30. maj 1232, og var på den vis konge i 18 år og 72 dage siden sin kroning.

************) Christoffer af Bayern blev konge i 1440, men var inden da rigsforstander siden d. 23. juni 1439, dagen hvor rigsrådet afsatte forgængeren Erik af Pommern. Lægger man perioden som rigsforstander og perioden som konge sammen, regerede Christoffer af Bayern faktisk 8 år og 197 dage.

Den nuværende monark

Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:

  • 4. september 2027, i en alder af 87, vil hendes regeringstid opnå Frederik 6.'s samlede regentperiode på 55 år og 233 dage (såfremt Margrethe 2.'s 11 dage som regent for sin far i januar 1972 regnes med, vil Margrethe 2. allerede nå op på siden af Frederik 6.'s regentperiode d. 24. august 2027).
  • 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark, Christian 4.

Stamtræ

Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge

Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).

Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.

Jellingdynastiet

Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.

 
 
 
 
 
 
Hardeknud
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gorm den Gamle
 
Thyra Dannebod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Knud Danaast
 
Gunhild[75]
 
Harald Blåtand
 
Tove[76]
 
Toke Gormsen[77]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gunhild
 
Thyra
 
Gunhild af Polen
 
Svend Tveskæg
 
Sigrid Storråde
 
 
 
 
 
 
 
Sigurd Syr
 
Åsta
 
Harald Grenske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald 2.
 
Ælfgifu
 
Knud den Store
 
Emma
 
Ulf Jarl
 
Estrid
 
 
 
Harald Hårderåde
 
 
Olav den Hellige
 
Astrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Harefod
 
Svend Knutsson
 
Gunhild
 
Hardeknud
 
Asbjørn
 
Gunhild
 
Svend Estridsen
 
Thora
 
 
Magnus den Gode
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Korsfarer
 
Harald Hen
 
Sigrid
 
Knud den Hellige
 
Oluf Hunger
 
Erik Ejegod
 
Dronning Bodil
 
Benedikt
 
Bjørn
 
Svend
 
Gorm
 
Thorgils
 
Ubbe
 
Niels
 
Margrete Fredkulla
 
Knud Magnus
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Kesja
 
Hakon Jyde
 
Ragnhild[78]
 
Benedikt
 
Erik Emune
 
Thunna
 
Knud Lavard
 
Ingeborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Magnus den Stærke
 
Richiza
 
Inge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik Lam
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Grathe
 
Kirsten
 
Tove
 
Valdemar den Store
 
Sofia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Knud 5.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christoffer af Slesvig
 
Ingeborg
 
Knud 6.
 
Richiza
 
Dronning Dagmar
 
Valdemar Sejr
 
Berengária af Portugal
 
Helene
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar den Unge
 
Knud Hertug
 
Niels af Halland
 
Erik Plovpenning
 
Abel
 
Mechtilde
 
Christoffer 1.
 
Margrete Sambiria
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar 3. af Slesvig
 
Erik
 
Margrete af Rügen
 
Abel
 
Erik Klipping
 
Agnes af Brandenburg
 
Mechtilde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik
 
Valdemar 4. af Slesvig
 
Elisabeth af Lauenburg
 
Erik Menved
 
Christoffer 2.
 
Eufemia af Pommern
 
Margrete
 
Nicolaus af Werle
 
Richiza
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik 2. af Sønderjylland
 
Adelheid af Holsten
 
Erik
 
Otto
 
Margrete
 
 
Valdemar Atterdag
 
Johan af Werle
 
Gerhard 3. af Holsten
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar 3.
 
Dronning Helvig
 
 
Christoffer af Lolland
 
Margrete
 
Henrik af Mecklenburg
 
Ingeborg
 
Håkon 6.
 
Margrete 1.
 
Mathilde
 
Henrik 2. af Holsten
 
Ingeborg
 
Klaus
 
Adolf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Albrecht 2. af Holsten
 
Vratislav 7. af Pommern
 
Maria
 
Ingeborg
 
Datter
 
Oluf 2.
 
Mathilde
 
Gerhard 6. af Holsten
 
Elisabeth
 
Albrecht 2. af Holsten
 
Henrik 3. af Holsten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik af Pommern
 
Johann 1. af Neumarkt
 
Katarina
 
 
 
 
 
 
 
Henrik 4. af Holsten
 
Ingeborg
 
Didrik den Lykkelige
 
Hedevig
 
Adolf 8. af Holsten
 
Gerhard 7. af Holsten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christoffer af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adelheid
 
Christian 1.
 
Moritz 5. af Oldenburg
 
Gerhard den Modige

Oldenborgske slægt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 1.
 
Dorothea af Brandenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hans
 
Christine af Sachsen
 
Margrete
 
Anna af Brandenburg
 
Frederik 1.
 
Sophie af Pommern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 2.
 
Elisabeth af Habsburg
 
Elisabeth
 
Christian 3.
 
Dorothea af Lauenburg
 
Dorothea
 
Hans den Ældre
 
Elisabeth
 
Adolf af Gottorp
 
Frederik
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dorothea
 
Christine
 
Anna
 
Frederik 2.
 
Sophie af Mecklenburg
 
Magnus af Øsel
 
Elisabeth af Grubenhagen
 
Hans den Yngre
 
Agnes Hedvig af Anhalt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth
 
Anna
 
Christian 4.
 
Anna Cathrine af Brandenburg
 
Ulrik
 
Augusta
 
Hedevig
 
Hans
 
Christian af Ærø
 
Alexander af Sønderborg
 
Dorothea af Schwarzburg
 
Frederik af Nordborg
 
Hans Adolf af Nordborg
 
Philip af Glücksburg
 
Joachim Ernst af Plön
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Christian
 
Frederik 3.
 
Sophie Amalie af Braunschweig
 
Ulrik
 
Hans Christian af Sønderborg
 
Alexander Henrik af Sønderborg
 
Ernst Günther 1. af Augustenborg
 
Georg Frederik af Sønderborg
 
Sidonia af Delmenhorst
 
August Philip af Beck
 
Marie Sybille af Saarbrücken
 
Sophie Katharina
 
Philip Ludvig af Wiesenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 5.
 
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
 
Anna Sophie
 
Frederikke Amalie
 
Vilhelmine Ernestine
 
Ulrikke Elenora
 
Prins Jørgen
 
Sophie Louise
 
August af Beck
 
Frederik Ludvig af Beck
 
Louise Charlotte
 
Dorothea Amalia
 
Sofie Elisabeth
 
Sophie Eleonore
 
Maximilian Wilhelm
 
Anton Günther
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 4.
 
Louise af Güstrow
 
Christian
 
Sophie Hedevig
 
Carl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 6.
 
Sophie Magdalene af Kulmbach
 
Charlotte Amalie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Peter August Frederik af Beck
 
Sophie af Phillipsthal
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Storbritannien
 
Frederik 5.
 
Juliane Marie af Wolfenbüttel
 
Prinsesse Louise
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Anton August
 
Frederikke von Dohna
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 7.
 
Caroline Mathilde af Storbritannien
 
Sophie Magdalene
 
Vilhelmine Caroline
 
Carl af Hessen-Kassel
 
Louise
 
Arveprins Frederik
 
Sophie Frederikke af Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Karl Ludvig
 
Frederikke
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 6.
 
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
Juliane
 
Christian af Hessen-Kassel
 
Louise Karoline
 
Christian 8.
 
Charlotte Frederikke
 
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
Louise Charlotte
 
Arveprins Ferdinand
 
Frederikke
 
Louise
 
Vilhelm af Glücksburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Caroline
 
Vilhelmine Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 7.
 
Marie
 
Louise
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
Augusta
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie
 
Frederikke
 
Carl af Glücksburg
 
Frederik af Glücksburg
 
 
Vilhelm af Glücksburg
 
Christian 9.
 
Louise
 
Julius af Glücksburg
 
Hans af Glücksburg
 
Nikolaus af Glücksburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Glücksburgske slægt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9.
 
Louise
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 8.
 
Louise
 
Dronning Alexandra
 
Georg 1. af Grækenland
 
Kejserinde Dagmar
 
Prinsesse Thyra
 
Prins Valdemar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 10.
 
Alexandrine
 
Haakon 7. af Norge
 
Prinsesse Louise
 
Prins Harald
 
Helena af Glücksburg
 
Prinsesse Ingeborg
 
Prinsesse Thyra
 
Prins Gustav
 
Prinsesse Dagmar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 9.
 
Ingrid
 
Arveprins Knud
 
Caroline-Mathilde
 
Prinsesse Feodora
 
Prinsesse Alexandrine-Louise
 
Prins Gorm
 
Oluf af Rosenborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henrik
 
Margrethe 2.
 
Prinsesse Benedikte
 
Dronning Anne-Marie
 
Prinsesse Elisabeth
 
Ingolf af Rosenborg
 
Christian af Rosenborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kronprins Frederik
 
Mary
 
 
 
 
 
 
 
Alexandra
 
Prins Joachim
 
Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Christian
 
Prinsesse Isabella
 
Prins Vincent
 
Prinsesse Josephine
 
Prins Nikolai
 
Prins Felix
 
Prins Henrik
 
Prinsesse Athena

Tronprætendenter

(c) Colin Smith, CC BY-SA 2.0
Harald Hårderåde, norsk konge, stræbte i 17 år (1047-64) efter den danske trone.

Foruden de, der har besiddet formel kongemagt i Danmark i kortere eller længere tid (fra 1½ måned til næsten 60 år), så har der været adskillige andre, der i perioder har gjort krav på eller aspireret til den danske trone på forskellig vis.

Nogle af de første tronprætendenter, vi kender til i danmarkshistorien, gør sig gældende i 810'erne, hvor der var mange hurtige tronskift i perioden 812-814.

Nogle tronprætendenter lykkedes efter et antal forsøg med at blive konger f.eks. Svend Estridsen, men for de fleste af dem, vi vil betegne som tronprætendenter, forblev ambitionen om en titel som konge af Danmark uopfyldt.

Der findes vist ingen samlet oversigt over alle mulige tronprætendenter til den danske trone gennem tiden, men en væsentlig del af dem, der har været tale om, kan findes her.

Den regerende danske monarks afstamning

De fleste monarkier i det 21. århundrede baserer sig på princippet om, at monarkens rolle er arvelig, og at de skiftende monarker derfor helst skal tilhøre den samme slægt. Enkelte monarkier, som f.eks. Malaysia og Vatikanet er dog valgmonarkier, hvorfor der ikke er en given slægtsmæssig forbindelse mellem de skiftende statsoverhoveder.

I Danmark har langt de fleste regenter, der har fulgt efter hinanden, tilhørt den samme slægt eller haft en fælles afstamning. Det betyder ikke som udgangspunkt, at den siddende monark nedstammer fra alle forgængerne, da flere af disse ikke har (kendte) efterkommere til vore dage, men det betyder dog, at den regerende monark nedstammer fra et ganske betragteligt antal af sine forgængere i embedet.

I det 21. århundrede ses det derfor, at den regerende monark i Danmark nedstammer fra mere end halvdelen af samtlige de danske monarker og regenter der har været, siden Gorm d. Gamle regerede i det 10. århundrede. For de danske regenter, der regerede før Gorm d. Gamle er oplysningerne om deres efterkommere dog ofte behæftet med ganske stor usikkerhed, hvorfor et dækkende billede af disse familieforhold ikke lader sig tegne med sikkerhed.

Afstamning fra tidligere danske monarker

Gorm den Gamle og Thyra Dannebod er det første kongelige danske ægtepar som vi med sikkerhed kan sige er fælles forfædre til den nuværende danske kongefamilie. (Det viste maleri af Julius Exner gengiver en scene der givetvis nok aldrig har fundet sted.)

Følgende tidligere danske monarker/regenter kan den nuværende regerende danske monark med sikkerhed eller med stor sandsynlighed spore sin afstamning tilbage til:

Konger før Svend Estridsen

Middelalderens konger (1047-1448)

Oldenborgske og Glücksborgske monarker

Frederik VIII's dronning Louise nedstammede fra Christian II, hvorved den danske kongeslægt efter Frederik VIII og Louise også kom til at være efterkommere af denne tidligere konge.

Pantelensherrer mm. fra den 'kongeløse tid'

Pånær i Skåne, var der ingen konge i Danmark i perioden 1332-1340. Derimod sad en række pantelensherrer inde med den reelle magt i det meste af riget. Den senere Oldenborgske og Glücksborgske danske kongeslægt nedstammer tillige fra begge de to vigtigste af disse pantelensherrer.

Det nuværende danske kongehus nedstammer ikke fra nogen af de to svenske konger (Magnus Smek og hans søn), der i perioden 1332-1360 regerede Skånelandene i personalunion med Sverige.

Monarker som den regerende kongefamile ikke nedstammer fra

Fra 1909 til 2018 var der enkelte medlemmer af den kongelige familie i Danmark, der kunne påvise at være efterkommere af Christoffer II.

Et mindre antal af de monarker, der har været i Danmark, har kendte efterkommere til vore dage, uden at de dog er eller kan påvises at være forfædre til nutidens danske kongefamilie. Det drejer sig om følgende konger:

Endvidere er der et par konger, hvis efterslægt vist endnu ikke er undersøgt fuldt ud, men hvor det altså ikke (på nuværende tidspunkt) kan påvises, at de er stamfædre til den nuværende danske kongefamilie. Det drejer sig om:

Kongemagtens styreformer gennem tiden

Frederik 3. bekendtgjorde en arvefølgeforordning i 1660, der gjorde Danmark til et arveligt monarki. Samtidig indførtes enevælden, hvorved kongen fik hele magten.
De fire første konger af den Glücksburgske slægt, der trådte til få år efter folkestyrets indførelse (til venstre Christian 9., til højre Frederik 8., bagerst Christian 10. og forrest Frederik 9.). Disse fire konger regerede tilsammen riget i mere end 108 år.

Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være hyldet på et landsting eller fællesting til at blive valgt af Rigsrådet og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.

Valgkongedømme

Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt[81]; og de danske konger hævdede da også at stamme fra Skjold, der skulle have været søn af den nordiske gud Odin (derfor kaldte de danske konger sig undertiden skjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.

Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sin mor og ikke sin far,[82] og Margrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.

Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland og Skånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. For eksempel udbrød borgerkrigen 1146-1157, da Svend Grathe blev slået til konge i Ringsted og Lund, mens Knud 5. blev det samme i Viborg. Senere i 1154 kom Valdemar til som den tredje konge, og i sommeren 1157 indgik de tre så et forlig om at dele riget mellem sig, et forlig der dog i praksis blot holdt nogle uger.

Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd[81], men i 1200-tallet blev Rigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I 1282 under Erik Klipping blev håndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.[83]

Kongens magt var således på den tid indskrænket af de bestemmelser, som håndfæstningerne indeholdt, hvilket ofte betød, at adelen med håndfæstningens bestemmelser kunne sætte grænser for kongens midler og muligheder.

Arvekongedømme

Indførelsen af Enevælden

I 1660 efter anden Karl Gustav-krig indkaldte kong Frederik 3. til stændermøde 8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieret gejstlighed og borgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning. 8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskære adelens privilegier. 13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskrive Enevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I 1665 blev Kongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.[84]

Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.

Indførelsen af Konstitutionelt monarki

Efter revolutionsbølgerne i Europa (især i Frankrig) i 1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.

Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt. Desuden har monarken siden 1909 været den, der udnævnte de kongelige undersøgere, der er blevet benyttet i forbindelse med forhandlinger om dannelsen af en ny regering efter et folketingsvalg.

Fodnoter

  1. ^ Dog var den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle eller dennes far.[1] Enkelte har dog fremført det forslag, at Magnus den Godes farmoder kunne have været en datter af Harald Blåtand, endskønt et sådan forslag modsiges af oplysningerne i kilderne selv, der omtaler Magnus den Godes farmoder.[2]
  2. ^ Af verdens suveræne stater betragtes de 43 som værende monarkier, dog er det kun 25 af disse, der er slægtsmonarkier baseret på én bestemt slægt, hvorfra monarken kommer, og hvor den pågældende monark rent faktisk bor i det land, som han eller hun er monark for.
  3. ^ De 17 konger hed Harald, Sigfred, Godfred, Hemming, Anulo, Reginfred, Harald Klak, (4 unavngivne), Horik 1., (yderligere 2 unavngivne), Horik 2., Sigfred og Halvdan
  4. ^ De 6 konger hed Helge, Olaf, Gurd, Chnob, Sigerik og Hardeknud (hvoraf to, Gnupa og Sigtryg de såkaldte "Hedeby-konger"), også nævnes på Hedeby-stenene); missionærbiografien Willibrords levned nævner en enkelt konge (ved navn Ongendus) og Den Angelsaksiske Krønike nævner en enkelt konge (Bagsecg), som ikke omtales i andre kilder.
  5. ^ Det er normalt kun i dansk sammenhæng, den Oldenborgske slægt bliver regnet som en gren af Jellingdynastiet. I andre udenlandske (f.eks. tyske) sammenhænge regner man den for et selvstændigt kongehus, da den nedstammer fra Jellingdynastiet gennem to kvindelige led og ikke i direkte mandlig (agnatisk) linje.[kilde mangler]
  6. ^ Forskellige kilder er indbyrdes uenige om, hvem der skal udlægges som Hardeknuds/Knud 1.'s far. Foruden disse modstridende meldinger, har forskellige forfattere gennem tiden givet bud, der ikke nødvendigvis fuldt ud støtter sig på egentlige kildeudsagn.
  7. ^ Ældstesønnen Knud Danaást var sandsynligvis født et sted i tidsrummet mellem 920 og 925.
  8. ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med faderen Gorm
  9. ^ Eventuelt sidst på året 931 (Harald angives som værende 15 år i 947).
  10. ^ Ifølge Gesta Wulensis ecclesiae pontificum, afsnit 19, døde Harald Blåtand et år og syv måneder efter, at han i 984 var kommet til fæstningen Jomsborg og havde været nød til at tilbringe en tid der på grund af sygdom. I afsnit 16 af Gesta Wulinensis oplyses det, at det var lige før påske 984, at Harald var blevet syg.[13] Påsken i 984 faldt i marts måned, med palmesøndag d. 16. marts, skærtorsdag d. 20. marts og påskedag d. 23. marts.[14] Gesta Wulinensis fortæller ikke, om det var nogle dage eller uger før påske, at Harald ankom til Jomsborg. Et år og syv måneder efter bliver dog troligvis til engang omkring oktober måned 985. Adam af Bremen angiver jo, at Harald døde allehelgensdag, som på den tid faldt d. 1. november.[15] Forfatteren af Gesta Wulinensis, Avico, var dog selv nærværende ved Haralds død,[13] så det virker ejendommeligt, at han ikke skulle have oplyst, at Harald var død allehelgensdag, hvis dette havde været tilfældet.
  11. ^ Efter Haralds død blev de kongelige regalier bragt til Roskilde, men ikke kongens legme.[17]
  12. ^ Beliggenheden af dette Trefoldighedskloster er ikke fuldt afklaret. Mange hælder til Roskilde, men Lund og Hedeby/Slesvig er også blevet fremført som muligheder.[22]
  13. ^ Ifølge Flatøbogen findes Magnus den Godes grav i Nidarosdommen "jnnan kors fyrir rume erkebyskups". Dette tolkes af nogle som, at graven nok er at finde i koromgangen ('ambulatorium'), til den oktagon som i 1180'erne blev bygget rundt om alteret, efter at kirken havde fået status som ærkesæde. Endnu i senmiddelalderen var stedet for graven synlig for besøgende.[26][27]
  14. ^ Svend Estridsen lod sig allerede i 1044 hylde som konge på Viborg Ting, men Magnus den Gode, der i 1042 var blevet valgt som Danmarks konge, ville ikke acceptere denne udfordring, og slog ved flere lejligheder Svend, så denne måtte søge tilflugt i Sverige gennem flere perioder, indtil Magnus døde i 1047, og den danske trone kunne gå videre til Svend, da Magnus ikke havde nogle oplagte egne arvinger.[30]
  15. ^ Erik blev valgt som modkonge til kong Niels allerede i april 1131, men formåede ikke frem til 1134 at fastholde en stærk eller blivende magtposition i Danmark andet end i Skåne.[41]
  16. ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med faderen Valdemar
  17. ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med faderen Valdemar
  18. ^ Endvidere var Margrete dronning af Sverige 1363-1364 (men vedblev dog at benytte titlen livet igennem), dronning af Norge 1363-1380, enkedronning af Norge fra 1380 og indtil sin død, regent af Norge fra 2. februar 1388 og indtil sin død samt regent af Sverige fra marts 1388 eller februar 1389 og indtil sin død.
    Margretes ægtefælle og Olavs far Håkon 6. af Norge var medformynder for Olav i perioden 1376-1380, i praksis ses han dog ikke at have udøvet nogle videre formynderskabsopgaver efter 1377, men har tilsyneladende overladt dette Margrete.
  19. ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med adoptivmoderen Margrete
  20. ^ Rigsforstander af Danmark fra Erik af Pommerns afsættelse d. 23. juni 1439 og indtil sin egen hyldning som konge d. 9. april 1440.
  21. ^ Udviklingen om overgangen fra Christian II's regering til Frederik I's overtagelse af regeringsmagten var nogenlunde således: Omkring den 20. januar 1523 sendte et antal af landets biskopper og adelsmænd især fra Jylland et opsigelsesbrev til Christian II, hvori de opsagde deres troskabsed mod ham som konge. Den 29. januar 1523 udsendte Hertug Frederik af Slesvig, kongens farbroder (senere kendt som Frederik I), et brev om sin magtovertagelse på baggrund af opsigelsesbrevet fra omkring d. 20. januar. Den 26. marts 1523 blev der afholdt ting i Viborg, hvor Frederik hyldet som ny konge og endelig d. 13. april 1523 forlod Christian II København og Danmark. Der var dog stadig områder i Danmark som København, Malmø og Gotland der holdt fast i deres troskab mod Christian II som konge frem til henholdsvis 1524 og 1525.
  22. ^ 13. april 1523 angiver datoen for Christian II's afrejse fra Danmark. Allerede den 29. januar 1523 havde Frederik i sin daværende egenskab som hertug af Slesvig dog udsendt et brev, hvor han kundgjorde sin magtovertagelse, og dette førte til, at Frederik I blev hyldet som konge på Viborg ting d. 26. marts 1523.
  23. ^ Svend Tveskægs tænkte eller påståede afstamning fra Harald Blåtand har været set på med en vis skepsis, da ingen samtidige kilder havde omtale af et sådan slægtskab. Først en kilde fra ca. 90 år efter Haralds død og ca. 60 år efter Svends død nævner dette slægtskab, at Svend skulle være en søn af Harald.[79] En mere samtidig kilde Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum, der dukkede op i 2019, forklarer forholdet nærmere med, at Svends mor Tove først blev gift med Harald Blåtands storebror Knud Danaást i foråret 962, men at hun blev enke allerede i oktober 962, og at hun på det tidspunkt var gravid. I januar 963 giftede Harald Blåtand sig så med Tove, og den 17. april 963 kom Svend til verden.[80] Denne ændring i paterniteten for Svend Tveskæg betyder dog samtidigt, at det kan blive vanskelligt at påvise et konkret slægtskab tilbage til Harald Blåtand, da han kun fik døtre om hvis mulige efterslægt vi ved meget lidt.

Kilder

  1. ^ S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation, Stuttgart, 1965.
  2. ^ Peter Lawætz, Danske vikingekonger - én slægt med mange grene Arkiveret 7. december 2013 hos Wayback Machine: "Magnus den Godes adkomst til den danske trone i 1042" Arkiveret 25. februar 2020 hos Wayback Machine (version januar 2018) (besøgt 23. august 2020)
  3. ^ a b c Niels Lund (2020): Jellingkongerne og deres forgængere, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
  4. ^ a b c Pilemedia: "Om slaget vid Fyrisvallarna", 25. oktober 2020
  5. ^ a b Kongerækken på kongehusets hjemmeside
  6. ^ danmarkshistorien.dk :: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
  7. ^ Gorm og Tyre | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  8. ^ Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7
  9. ^ Extraordinaires Maanedlige Relationer som ere fræmkomne i October-Maaned Anno 1677: "En kort Beskrifvelse ofver Lante Ryen" (ss. 619-620)
  10. ^ "danmarkshistorien.dk :: Gorm den Gamle -958". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
  11. ^ Niels Lund (1998): Harald Blåtands død, Roskilde Museums Forlag
  12. ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Blåtand ca. 958-987
  13. ^ a b Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingakungens guldskatt, Malmö, 2021 (ss. 342-347)
  14. ^ R. W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel, Kjøbenhavn, 1868 [genoptrykt 1991] (s. 15)
  15. ^ Adam af Bremen: Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Anden bog, kapitel XXVIII
  16. ^ a b Stilling side 298
  17. ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingakungens guldskatt, Malmö, 2021 (ss. 347-348)
  18. ^ Sven Rosborn (2015): A unique object from Harald Bluetooth´s time? Malmö: Pilemedia
  19. ^ Kvällsstunden (sv), november 2018: Per Erik Tell - "Finns Harald Blåtands grav i Polen?"
  20. ^ Pilemedia: "Harald Blåtand och Danmark under 900-talet", 2. maj 2020
  21. ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 231-266)
  22. ^ Jørgen D. Siemonsen: "Svend Tveskægs sidste hvilested er stadig en gåde" - Kristeligt Dagblad, 15. november 2014
  23. ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Svendsen -1018
  24. ^ danmarkshistorien.dk :: Hardeknud 1020-1042
  25. ^ danmarkshistorien.dk :: Magnus den Gode 1024-1047
  26. ^ Øystein Ekroll: "Magnus 1. Olavsson kaldet Magnus den Gode". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (ss. 156-165)
  27. ^ NrK Newton, 19. februar 2014: "Grava til Magnus den Gode er funnet ved hjelp av georadar" (Arne Anderson Stamnes & Øystein Ekroll)
  28. ^ Magnus den Godegravsted.dk
  29. ^ "danmarkshistorien.dk :: Svend Estridsen ca. 1019-1076". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
  30. ^ Vikingeskibsmuseet: "Svend Estridsen - konge af Danmark 1047-74."
  31. ^ Sven II Estridsengravsted.dk
  32. ^ Ræder, J.G.F.: Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner, Kjøbenhavn, 1871 (s. 202)
  33. ^ Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016 (s. 38)
  34. ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Hén ca. 1040-1080
  35. ^ danmarkshistorien.dk :: Knud den Hellige ca. 1042-1086
  36. ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf Hunger 1050-1095
  37. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Ejegod ca. 1060-1103
  38. ^ Erik I Ejegodgravsted.dk
  39. ^ danmarkshistorien.dk :: Niels 1065-1134
  40. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Emune ca. 1090-1137
  41. ^ danmarkshistorien.dk: "Erik Emune, ca. 1090-1137"
  42. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Lam ca. 1110-1147
  43. ^ Danske Kongegrave I af Karin Kryger ISBN 8763507811 s. 234
  44. ^ "danmarkshistorien.dk :: Svend Grathe -1157". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
  45. ^ fortidsmindeguide.dk :: Grathe Kapel og kongers kampe
  46. ^ "danmarkshistorien.dk :: Knud 5. Magnussen -1157". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
  47. ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar den Store 1131-1182
  48. ^ danmarkshistorien.dk :: Knud 6. 1163-1202
  49. ^ a b Valdemar II Sejrgravsted.dk
  50. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 4 Plovpenning 1216-50
  51. ^ Erik IV Plovpenninggravsted.dk
  52. ^ danmarkshistorien.dk :: Abel ca. 1218-1252
  53. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 1 ca. 1219-1259
  54. ^ Christoffer Igravsted.dk
  55. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 5 Klipping 1249-1286
  56. ^ Erik V Klippinggravsted.dk
  57. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Menved 1274-1319
  58. ^ Erik VI Menvedgravsted.dk
  59. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2. 1276-1332
  60. ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar 3. Eriksen 1315-1364
  61. ^ Christoffer IIgravsted.dk
  62. ^ a b S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-), 1964/1978, side 36
  63. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2., 1276-1332
  64. ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar Atterdag ca. 1321-1375
  65. ^ Valdemar IV Atterdaggravsted.dk
  66. ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf, konge af Danmark 1376-1387, konge af Norge 1380-1387
  67. ^ Oluf IIgravsted.dk
  68. ^ danmarkshistorien.dk :: Margrethe 1 1353-1412
  69. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik af Pommern ca. 1382-1459
  70. ^ Erik VII af Pommerngravsted.dk
  71. ^ Christoffer IIIgravsted.dk
  72. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 3. af Bayern 1416-48
  73. ^ Christian IIgravsted.dk
  74. ^ Frederik 3. | Gyldendal - Den Store Danske "Hyldingen i Danmark fandt sted i Kbh. den 6.7., samme dag underskrev F. sin endelige håndfæstning, og først derefter var han konge."
  75. ^ Adam af Bremen
  76. ^ Sønder Vissing-stenen 1
  77. ^ Hällestad-sten 1 (sv) og Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum
  78. ^ Knýtlingesaga
  79. ^ Videnskab.dk, 25. september 2017: Charlotte Price Persson - "Dronning Margrethe er ikke i familie med Gorm den Gamle. I hvert fald ikke mere, end du er."
  80. ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 332-335)
  81. ^ a b Kongevalg | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  82. ^ Fra valgkongedømme til arvekongedømme ‐ Kongehuset | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  83. ^ Håndfæstning | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  84. ^ Statsomvæltningen 1660 | Gyldendal ‐ Den Store Danske

Litteratur

  • Fabricius, Knud (1944). Danmarks konger, København: Jespersen og Pio
  • Lauring, Palle (1961). Regis Daniae – Danske konger på mønter og medaljer, København: Høst & Søn.
  • Paludan-Müller, Caspar (1971). De første konger af den Oldenborgske slægt, København: C.A. Reitzels Forlag
  • Jørgensen, Stig (1987): Danmarks kongemagt og dens fødsel, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-070-8
  • Lauring, Palle (1990). Danmarks konger, 2. udgave, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29042-9
  • Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-5772-7
  • Nielsen, Kay (1998). Danmarks konger og dronninger, 3. udgave, Askholm. ISBN 978-87-90721-00-8
  • Lauring, Palle (1998). Danske konger og dronninger, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29483-0
  • Stilling, Niels Peter (2000). Politikens bog om Danmarks kirker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-6059-0
  • Bisgaard, Lars (2004). Danmarks konger og dronninger, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-02972-7
  • Olsen, Rikke Agnete (2005). Kongerækken, København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-595-2525-8
  • Turèll, Chili (2005). Danske konger & dronninger – En Illustreret Hurtig-Guide, Gudrun. ISBN 978-87-7976-121-6
  • Nielsen, Kay (2007). Danmarks kongelige familier i 1000 år, Askholm. ISBN 978-87-91679-09-4
  • Aamund, Jane (2007). Bag damen stod en Christian – Uhøjtidelige portrætter af kongerækkens Christianner og de kvinder, de levede med., 3. udgave, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29481-6
  • Falbert, Bent (2008). Kongerækken forfra og bagfra, København: Ekstra Bladets Forlag. ISBN 978-87-7731-315-8
  • Krambs, Karsten (2009). Vikingetidens konger, Underskoven. ISBN 978-87-92467-21-8
  • Hartmann, Nils (2010). Historien om Danmarks konger og dronninger fortalt for børn, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-08732-1
  • Dehn-Nielsen, Henning (2010). Danmarks konger og regenter, 3. udgave, København: Bogforlaget Frydenlund. ISBN 978-87-7887-930-1
  • Lyngby, Thomas (2013). Danmarks første konger, Hillerød: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. ISBN 978-87-87237-85-7
  • Lund, Niels (2020). Jellingkongerne og deres forgængere, Gylling: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. ISBN 978-87-85180-75-9
  • Rosborn, Sven & Tomas Sielski (2021). Vikingekongens guldskat, Malmø: Rivengate AB. ISBN 978-91-986780-2-4

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Valdemar den Stores ligsten i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Den danske konge Valdemar den Store eller Valdemar den første blev i 1182 begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, hvor også hans far lå begravet. Graven er dækket af en enkelt ligsten, og til højre for kongen ligger hans dronning Sofie begravet.
Erik menved cropped.jpg
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC0
Crop version of Erik Menved, dansk konge, danish king, Ringsted kirke, Sankt Bendts Kirke
Christian1dk.jpg
King Christian I of Denmark
Soroe(90)Koret bag alteret, Valdemar Atterdags sarkofag.JPG
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Valdemar Atterdags sarkofag i Sorø Klosterkirke.
Frederik1dk.jpg
Kongen bærer en sort kappe, der holdes sammen af en læderrem over guldkæderne; sin venstre hånd hviler han i kappens fold. Der kendes ingen malede portrætter af kongen fra hans levetid. Dette maleri fra 1539 er tilskrevet Jacob Binck, som ved Frederik 1.s død havde udført et medaljeportræt af ham.
Olavs gravsten Sorø.JPG
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC BY 3.0
Oluf II af Danmark, Olav IV af Norge, prins af Sverige, rester af gravmindesten med den norske løve, Sorø Klosterkirke, Sjælland
Erik 1. Ejegod.jpg
Erik 1. Ejegod. Det Kongelige Bibliotek. Billedet er langt senere end kongens levetid, så det kan ikke tages som et objektivt udtryk for, hvordan han har set ud.
Abel af Danmark.JPG
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC BY-SA 3.0
Kong Abel af Danmark, fra Kronborg Slots vægtapeter.
Magnus den Godes grav befinder sig under gulvet i oktogonen i Nidarosdomen i Oslo, men er til daglig ikke markeret på nogen særlig måde.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Magnus den Gode var konge af Norge 1035-1047 samt konge af Danmark 1042-1047. Stedet for hans grav var i århundreder synlig i Nidarosdomen i Trondheim, men efter reformationen har graven ikke været markeret. Gravens placering beskrives dog kortfattet i Flatøbogen, og i 2014 fik man lavet en georadarundersøgelse i oktogonen på det formodede sted for graven, og denne viste, at der ganske rigtigt befinder sig en grav under gulvet, men den ligger så dybt, at den ikke blev opdaget, da man foretog arkæologiske og restaureringsmæssige udgravninger i oktogonen i 1872. Magnus den Gode var søn af Olav den Hellige, og døde d. 25. oktober 1047 enten nær Aabenraa eller også et sted på Sjælland i Danmark, men blev sejlet tilbage til Norge for at blive begravet i Nidaros (Trondheim).
Roskilde kathedraal 20.jpg
Forfatter/Opretter: FaceMePLS, Licens: CC BY 2.0

Christian VI (1699-1746) was king of Denmark and Norway from 1730 till his death in 1746.

Christiaan VI (1699-1746) was koning van Denemarken en Noorwegen van 1730 tot 1746.
Eric I of Denmark.JPG
Forfatter/Opretter: Lcw27, Licens: CC BY 3.0
Plaque commemorating Eric I of Denmark in Paphos, Cyprus.
Roskilde kathedraal 24.jpg
Forfatter/Opretter: FaceMePLS, Licens: CC BY 2.0
Tombe in de kapel van Frederik VII
Margarethe von daenemark.jpg
Forfatter/Opretter: Sebastian Sonntag, ursprünglicher Künstler ist mir unbekannt, Licens: CC BY-SA 3.0
Margarethe I. von Dänemark (Original-Büste im Schloss Kalmar oder im St. Annen-Museum, Lübeck) (Alabaster, c. 1420(?), Künstler: Johannes Junge(?))
Roskilde Domkirke - Roskilde Cathedral - approx 1280 - panoramio.jpg
(c) Jens Cederskjold, CC BY 3.0
Roskilde Domkirke - Roskilde Cathedral - approx 1280
Frederik, Crown Prince of Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: Mogens Engelund, Licens: CC BY-SA 3.0
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik (Frederik André Henrik Christian), kronprins til Danmark, greve af Monpezat og dansk tronarving - fra European Wind Energy Association offshore event "EWEA Offshore 2015" i København, marts 2015
Heraldic Imperial Crown (Gules Mitre).svg
Forfatter/Opretter: Heralder, based on Katepanomegas, Licens: CC BY-SA 4.0
Heraldic Imperial Crown with a Gules (red) mitre, the most precise design.
Sankt Knud.JPG
Knud den Hellige, altertavle stammende fra Skt. Peders Kirke i Næstved, nu i Nationalmuséet, København
Tomb Queen Margarita I side view Roskilde cathedral Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: Jebulon, Licens: CC0
side view (left) of the tomb of queen Margaret I of Scandinavia, Roskilde cathedral, Denmark.
Epitaf for Erik Emune i Ribe Domkirke.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Erik Emune blev ved sin død gravlagt i Domkirken i Ribe, men siden er kirken bygget om ved flere lejligheder, så selvom man har haft forskellige teorier om, hvor denne konge var gravlagt, så er der hidtil ikke dukket nogle konkrete beviser op for, hvor graven måtte befinde sig. I 1576 blev der opsat et portræt med dette tilhørende (ikke særligt smigrende) epitaf over kongen.
Svein Estridssons hode.JPG
Forfatter/Opretter: Arne Kvitrud, Licens: CC BY-SA 4.0
Rekonstruksjon av kong Svein Estridssons hode basert på kraniet i Roskilde domkirke. Rekonstruksjonen er gjort i 1911, og er i Nationalmuseet i København.
Christoffer I sarkofag.JPG
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC BY 3.0
Christoffer Is sandstenssarkofag og gravsten i sort, belgisk marmor, optaget fra kongens grav ved højalteret i Ribe Domkirke, Jylland
Frederik III, 1663.jpg
Portrait of Frederick III of Denmark
Frederik3ofdenmark.jpg
frederik 3 of denmark
Harald 3. Hen.jpg
Harald 3. Hen fik gennemført et kongeligt monopol på at fremstille mønter.
Christian VII (1749-1808).jpg
Christian VII (1749-1808), King of Denmark and Norway, Duke of Schleswig, Duke of Holstein (1766-1808), Regency (1772-1808)
Brakteat fran Knut Magnussons regering.png
Bracteate from the reign of Canute V of Denmark. Picture from the swedish encyclopedia Nordisk familjebok (1911).
Erik d4 Plovpenning.jpg
Forfatter/Opretter: The original uploader was Throatwobler at dansk Wikipedia., Licens: GPL
Erik d.4 Plovpenning. Kalkmaleri i Skt. Bendts Kirke, Ringsted.
Sorø. Grób Krzysztofa II i Eufemii wołogoskiej.JPG
Forfatter/Opretter: Bonio, Licens: CC BY 2.5
Kościół pocysterski w. Sorø. Grób króla Krzysztofa II i Eufemii wołogoskiej
Thyra Danebod og Gorm den Gamles vrede.jpeg
Forfatter/Opretter: Julius Exner (1825 - 1910), Licens: CC0
Julius Exner (1825-1910), Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles vrede mod nogle fangne kristne, 1849
Valdemar-den-Store(statue) (udsnit).jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Udsnit af hovedet af statuen af Valdemar den Store der siden 1937 har stået på torvet i Ringsted nær Sankt Bendts Kirke.
Winchestercathedralburialchestcanutepossibly.jpg
Forfatter/Opretter: Ealdgyth, Licens: CC BY-SA 3.0
Mortuary chest from Winchester Cathedral, Winchester, England. This is one of six mortuary chests near the altar in the Cathedral, this one purports to contain the bones of Canute and his wife Emma, along with others. See here for more details.
Pillegraven i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, det nuværende og seneste gravsted for Erik Plovpenning.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Erik Plovpennings nuværende og vistnok tredje gravsted er i en af pillerne i koret i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Da kongens lig oprindeligt blev overført til kirken i Ringsted blev han stedt til hvile under det, der nu er hovedkorshvælvingen i kirken, hvor også kongens historie er gengivet ved kalkmalerier oppe i hvælvingen. Dette gravsted blev kongen dog flyttet fra efter reformationen, og graven dér er nu tom (og i øvrigt siden ca. 1909 dækket af en ældre gravsten for kong Birger af Sverige og hans hustru). Den nuværende pillegrav befinder sig et stykke nede ad pillen i forhold til den mindetavlen fra 1500-tallet, som er sat over kongen, så selve gravstedet 'gemmer' sig i vore dage nok et sted inde bag træværket fra stolesæderne.
Gravpladen der dækker for Svend Estridsens pillegrav i Roskilde Domkirke.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Den ene pille i højkoret i Roskilde Domkirke er udsmykket med et billede af og en indskrift om Svend Estridsen. Selve pillegraven befinder sig dog i bunden af pillen, og er dækket af en enkelt stenplade af travertin uden indskrift
Christoffer I Ribe.JPG
Christoffer I, maleri fra omkring 1575 i Ribe Domkirke, Jylland
Vigilius Eriksen - Portræt af Frederik V.png
Eriksen's connection to the Royal Danish court began in 1750. He spent the years 1757-1772 in Russia and then returned to become the official painter to the Royal Danish court. Frederik V died in 1766.
Christian IX af Henrik Olrik.jpg
Christian IX - Danmarks konge
Eryk I Pomorski Darłowo.jpg
Forfatter/Opretter: Klapi, Licens: CC BY 2.5 pl
Eryk Pomorski, wystawa muzeum: Zamek Książąt Pomorskich, Darłowo, Polska
Oluf hunger.jpg
King Oluf Hunger of Denmark
Christian II of Denmark, Norway & Sweden grave 2009.jpg
Grave of King Christian II of Denmark, Norway and Sweden at Odense Cathedral a.k.a. St. Canute’s Church Place: Odense, Denmark
Tomb King Chr IX Queen Louise 2015-04-01-4804.jpg
Forfatter/Opretter: Slaunger, Licens: CC BY-SA 4.0
Tomb of King Chr IX and Queen Louise in Chr IX's Chapel in Roskilde Cathedral, Roskilde, Denmark. The tomb has been designed by Edvard Eriksen and the architect Hack Kampmann. They created a large sarcophagus in white marble surrounded by three sculptures depicting Memory, Love and Sorrow.
Sweyn Forkbeard by L. Frølich (cropped).jpg
The Danish, Norwegian and eventually English king Sweyn Forkbeard painted by the Danish artist Lorenz Frølich in the 1880s. This is a very small part of a 37 meter long frieze made for Frederiksborg Castle in Hillerød, Denmark. Here Sweyn Forkbeard is depicted overseeing the English paying danegeld to Sweyn and his men.
HM The Queen of Denmark.jpg
(c) Holger Motzkau 2010, Wikipedia/Wikimedia Commons (cc-by-sa-3.0)
Wedding of Victoria, Crown Princess of Sweden, and Daniel Westling; Arrival of members for the Gouvernment and Swedish and foreign guests of hounour to the Riksdag's Gala Performance at Konserthuset
Olaf II of Denmark grave 2009 (1).jpg
Grave of King Olaf IV of Norway, Olaf II of Denmark
Place: Cloister Church of Sorø, Ringstead, Denmark
Runenstein Gorm 1.jpg
Forfatter/Opretter: Jürgen Howaldt, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Runenstein Gorm für Thorwi (Vorderseite) an der Kirche in Jelling
Firekonger.jpg
Fire konger, der fik stor betydning for det danske folkestyre:

Christian 9. øverst til venstre administrerede 1866-grundloven i samarbejde med partiet Højre, Frederik 8. øverst til højre accepterede Systemskiftet, Christian 10. øverst i midten forsøgte sig med et mislykket statskup (Påskekrisen),

mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehustes rolle under et folkestyre.
Magnusstenen 9.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Magnusstenen i Skibelund Krat udført af den danske billedhugger og maler Niels Skovgaard til minde om Magnus den Godes sejr i slaget på Lyrskov Hede i 1043
Gorm of Denmark cropped.jpg
Forfatter/Opretter: dllu, Licens: CC BY-SA 4.0
Gorm of Denmark
John(II)DenmarkNorwaySweden.jpg
Skulptur fra omkring 1530, af Hans af Danmark, Norge og Sverige, af Claus Berg
Sted: Odense Domkirke.
Dyrehaven Slesvig 17 - Abels grav.jpg
Forfatter/Opretter: Slesi, Licens: CC BY-SA 4.0
Abels grav i Slesvig Dyrehave
ValdemarSejrs Segl cropped.jpg
Beskåret version af Valdemar Sejrs segl
Prins Joachim av Danmark.jpg
Forfatter/Opretter: Frankie Fouganthin, Licens: CC BY-SA 3.0
Joachim, Prince of Denmark on the way to the castle church at the Royal Palace in Stockholm before the wedding between Princess Madeleine and Christopher O'Neill June 8, 2013.
Valdemar-III-eller-hertug-Valdemar(1340)-tegnet-af-Poul-Steffensen,1913.jpg
Hertug Valdemar 5. af Slesvig til hest (året skal forestille at være 1340). Han var tidligere 1326-1329 dansk konge under navnet Valdemar 3. Illustration af Poul Steffensen (1866-1923) til "National Udgave" fra 1913 af B. S. Ingemanns roman - "Prins Otto af Danmark".
ChristianIV-Kiste.JPG
Forfatter/Opretter: KDLarsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Kisten med Christian 4. (1577-1648). Til højre ses kisten med den udvalgte Prins Christian (1603-1647). Bagerst ses kisterne med (til højre) Frederik 3. (1609-1670) og Sophie Amalie (1628-1685).
FrederikIX-Gravsten.jpg
Forfatter/Opretter: KDLarsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Gravstenen over Frederik 9. (1899-1972) og Dronning Ingrid (1910-2000).
Christian VIII of Denmark's tomb.png
Forfatter/Opretter: AloeVera95, Licens: CC BY-SA 4.0
Christian VIII of Denmark's tomb
Princess Benedikte of Denmark -2.jpg
Forfatter/Opretter: Frankie Fouganthin, Licens: CC BY-SA 3.0
Princess Benedikte of Denmark on the way to the castle church at the Royal Palace in Stockholm before the wedding between Princess Madeleine and Christopher O'Neill June 8, 2013.
Erik Menved (Sankt Bendts Kirke).jpg
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC BY 3.0
Erik Menved, detalje fra gravmæle i Sankt Bendts Kirke, Ringsted, Sjælland
Frederik den 4.jpg
Kong Frederik d. 4.
Christian I's ligsten (udsnit).jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Christian I, konge af Danmark, Norge og Sverige mm blev begravet i Roskilde Domkirke. Graven er dækket af en enkelt simpel ligsten.
National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
Denmark-Norway and possessions.png
Forfatter/Opretter: Kasper Holl, Licens: CC-BY-SA-3.0
Denmark-Norway and possessions in 1800. Other international borders represent the situation in the 1710s.
Dronning Margrethe-Estrid.JPG
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC BY 3.0
Dronning Margrethe-Estrid, kalkmaleri fra 1500-tallet i Roskilde Domkirke, Roskilde
Dalby kyrka - Halvniche i Dalby Kirke - udpeget som et formodet sted for Harald Héns begravelse (croped2).jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Efter sit dødfald i 1080 blev Harald Hén (dansk konge 1076-1080) begravet i Dalby Kirke i Skåne. Han er den eneste danske konge hvorom kilderne er entydige om, at han er begravet på en konkret lokalitet i Skåne. Dalby Kirke har gennemgået mange ændringer siden 1080'erne, så man er ikke længere fuldt ud bekendt med, hvor graven er/var placeret, men en niche, der i vore dage blot er en halvniche, i kirkens sydøstre hjørne er blevet udpeget som det mest sandsynlige sted for placeringen af graven.
Waldemar IV Otherday of Denmark c 1375.jpg
Valdemar Atterdag gengivet på et kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved. Freskoen blev skabt kort efter kongens død i 1375, senere overkalket og genopdaget i slutningen af 1800-tallet. Dele af maleriet er rekonstrueret, særligt er de tre løver i våbenskjoldet 1800-tals rekonstruktioner baseret på samme konges sigil.
John of Denmark, Norway & Sweden (John II) grave 2009.jpg
Grave of King Hans of Denmark, Norway and Sweden (John II) at Odense Cathedral a.k.a. St. Canute’s Church
Place: Odense, Denmark
Erik Glipping.jpg
Król Danii Eryk Glipping
Miniatura z 1282 r. Oryginał znajduje się w Tallinie.
Christian II medal.jpg
Medal of Christian II of Denmark, Norway and Sweden, presumeably made by a foreign ally, possibly Frederick III, Elector Palatine. (p.142-43)
Harald Hardrada window in Kirkwall Cathedral detail.jpg
(c) Colin Smith, CC BY-SA 2.0
Norvegian king Harald Hardrada (Harald III.)
Sarcophagus king Frederik 4 Roskilde Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: Jebulon, Licens: CC0
Sarcophagus of king Frederick IV of Denmark, Roskilde cathedral, Denmark.
Canut I (of Denmark).jpg
Detalje fra "Veræ effigies regum omnium qvi a primo Dan usqe Christianum IV modo regnantem imperii Danici gloria eminuerunt" publiceret i 1670 af Erico Olai Tormio med billeder og beskrivelser af alle danske monarker fra den mytologiske kong Dan og indtil Christian IV. Det gengivne portræt viser kongen kendt under betegnelserne Knud 1. eller Hardeknud (som anses som far til Gorm den Gamle). Navnet på kunstneren bag portrætterne er ikke oplyst.
Dronning Margrethe II (crop).jpg
Forfatter/Opretter: Aalborg Stift / Casper Tybjerg, Licens: CC BY 2.0
Dronning Margrethe ved bispevielse af Henning Toft Bro i Budolfi Kirke, Aalborg.
Canute and Ælfgifu cropped (Canute).jpg
Knud den Store (ca. 995-1035), Illumineret manuskript, Liber Vitae, 1031, Stowe Ms 944, folio 6, British Library. (beskåret version)
Krzysztof2 sorø.JPG
Forfatter/Opretter: Mariusz Paździora, Licens: CC BY 3.0
King of Denmark Christopher II, detail of his tomb at Sorø
Painting of Harald II of Denmark (ca. 1880).jpg
Portrait of Danish king Harald II (1014-1018)
Roskilde kathedraal 29.jpg
Forfatter/Opretter: FaceMePLS, Licens: CC BY 2.0

Rond 1460 voltooide kapel van Christian I. Dit gotische pantheon wordt gestut door een granieten zuil waarop 24 vorsten uit diverse landen hun lengte hebben laten aantekenen. De langste was tsaar Peter (208,4 cm), de kleinste Christian VII (164,1 cm). De graven zijn die van Christian III en Frederik II, beiden vergezeld van hun echtgenote Dorothea respectievelijk Sophie.

Het monument voor Frederik en Sophie is van de Vlaamse kunstenaar Gert van Egen, die het meesterwerk van zijn landgenoot Floris vrijwel heeft gekopieerd (de heldendaden van de koning zijn in reliefs vereeuwigd).
Coffins of Sophie Amalie and Frederik 3.jpg
Forfatter/Opretter: Richard Baer, Licens: CC BY-SA 2.0
The coffins of Frederik 3. (1609-1670) and Sophie Amalie (1628-1685) in Roskilde Cathedral.
Jelling gr Stein 3.JPG
Forfatter/Opretter: Casiopeia, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Jelling's Large and Younger Rune Stone: "King Harald commanded that stone to be erected to commemorate Gorm, his father, and Thyra, his mother, the Harald, who subjugated all Denmark and Norway and made the Danes Christians. "
ChristianX-Kiste.jpg
Forfatter/Opretter: KDLarsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Marmorkisterne med (til venstre) Christian 10. (1870-1947) og Dronning Alexandrine (1879-1952).
Skt. Knuds Kirke (seen from Town Sq) - panoramio.jpg
(c) morten.kaplak, CC BY-SA 3.0
Skt. Knuds Kirke (seen from Town Sq)
Christoffer II af Danmark.JPG
Forfatter/Opretter: Orf3us, Licens: CC BY-SA 3.0
Christoffer II af Danmark, detalje fra vægtapet på Kronborg Slot, Sjælland
Waldemar IV Otherday of Denmark c 1375 crop.jpg
Valdemar Atterdag gengivet på et kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved. Freskoen blev skabt kort efter kongens død i 1375, senere overkalket og genopdaget i slutningen af 1800-tallet. Dele af maleriet er rekonstrueret, særligt er de tre løver i våbenskjoldet 1800-tals rekonstruktioner baseret på samme konges sigil.