Konge

For alternative betydninger, se Konge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Konge)
"Rex" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Rex, se Rex (flertydig).
Del af en serie om
Kongelige og fyrstelige titler
Titler som regent
Kejser,Kejserinde
Tsar,Tsarina
Konge,Dronning
Maharaja,Maharani
Sultan,Sultana
Ærkehertug,Ærkehertuginde
Storfyrste,Storfyrstinde
Storhertug,Storhertuginde
Hertug,Hertuginde
Fyrste,Fyrstinde
Knjaz,Knjagina
Markgreve,Markgrevinde
Landgreve,Landgrevinde
Pfalzgreve,Pfalzgrevinde
Rigsgreve,Rigsgrevinde
Titler som tronarving
Tsesarevitj,Tsesarevna
Kronprins,Kronprinsesse
Arvestorhertug,Arvestorhertuginde
Arveprins,Arveprinsesse
Titler som ikke-regerende kongelige og fyrstelige
Prins,Prinsesse
Infant,Infantinde
Junker
  • v
  • d
  • r

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme). Kongen i et valgkongedømme vælges i nogle tilfælde for en tidsbegrænset periode.

Ofte bruges den latinske form rex forkortet R.

Kongeriger i Europa

Oldtiden

En oldtidskonges opgave var at dømme, lede krige og at sikre gudernes velvilje.

Gudernes velvilje var nødvendig for at undgå misvækst eller andre ulykker. For at formilde guderne, kunne det i helt særlige tilfælde være nødvendigt at ofre kongen.

Valgkongerne blev valgt på tinge, hvor kandidaterne ofte var sønner eller sønnesønner af konger. Oftest valgtes brodersønner og hellere unge end ældre.

Kongen som helbreder

Kong Klodevig 1. helbreder en syg, illustration fra 1400-tallet.

I 1100-tallets Vesten opstod tanken om kongens person som hellig. Pseudo-Dionysius [1] mente, at kongens evne til at helbrede var blandt hans vigtigste egenskaber. Denne evne blev af samtiden knyttet til, at han var salvet som præst, selve beviset for, at han var korrekt viet til sin opgave. I 1100-tallets Frankrig begyndte kongerne at helbrede, og fra og med Ludvig den Hellige var dette almindeligt, især knyttet til sygdommen mal le roi (king's evil), dvs skrofulose, en type lymfekirteltuberkulose i halsen. Kongen lagde sin hånd mod den syges hals og gjorde korsets tegn. En krønike beskriver Ludvig den Helliges helbredelse af en dreng med skrofulose i 1270. En konge kunne tabe sin evne til at helbrede på grund af sine synder, og det var derfor meget vigtigt, at han var retskaffen. Engelske konger fortsatte med helbredelser helt frem til 1700-tallet.[2]

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer

  1. ^ Pseudo-Dionysius the Areopagite | Internet Encyclopedia of Philosophy
  2. ^ Ø. Ekroll: Helgenkongen St. Olav i kunsten (s. 95-7), Museumsforlaget, Trondheim 2016, ISBN 978-82-8305-031-8

Eksterne henvisninger

  • Hurstwic: Social Classes in Norse Society Citat: "...Three social classes existed in Norse society...karls...jarls...þræll...Kings and earls in Norse lands were regional (rather than national) rulers in the beginning of the Viking era...In the presence of the king, the Danes were ordered to show their submission by kissing the foot of the king. The leader of the Danes refused..."
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side