Kongens Fald

Kongens Fald
Forfatter	Johannes V. Jensen
Land	Danmark
Sprog	Dansk
Genre(r)	Historisk roman, psykologisk roman, punktroman
Forlag	I Danmark: Det Nordiske Forlag og efter fusion i 1903 blev det Gyldendal
Udgivelsesdato	1900–1901.

Kongens Fald er en modernistisk og tilsyneladende historisk roman af Johannes V. Jensen. Romanen handler om Mikkel Thøgersens liv, som forløber parallelt med kong Christian 2.

Den beskrevne periode strækker sig fra slutningen af det 15. århundrede til midten af det 16. århundrede, og begivenhederne er domineret af grevens fejde og Det Stockholmske Blodbad.

Kongens Fald blev udgivet i tre dele i årene 1900–01. Første del, Forårets død, anden del, Den store sommer og sidste del, Vinter.

Som noget særligt er sproget i romanen ofte blevet fremhævet. Den er blevet omtalt som en "bog med et fuldstændig fascinerende billedsprog" og tillige "et uovertruffet sanseligt sprog".

Kongens Fald er inkluderet i Danmarks kulturkanon. Læserne af Politiken og Berlingske kårede i 1999 bogen til det 20. århundredes bedste roman.

Hovedpersonen, studenten Mikkel Thøgersen, er på vej tilbage til København med nogle æg. Han stifter bekendtskab med nogle lejesoldater heriblandt junker Otte Iversen. De begiver sig ind mod København, hvor Mikkel træffer sammen med den unge kongesøn Christian. Mikkel viser sig her som den kommende konges diametrale modsætning: Han er stille og eftertænksom, mens kongen er udadvendt og kort for hovedet.

Mikkel Thøgersen bliver smidt ud af universitetet. Han møder Otte Iversen igen. Otte er på vej i krig mod Sverige, men inden han tager i krig udveksler han kys og lidenskab med den jødiske pige Susanna. Mikkel har været hemmeligt forelsket i hende, og da han ser Otte som skyldig i, at Susanna er endt i gabestokken for hor, beslutter han sig for hævn, som han søger resten af sine dage. Fra nu af er Mikkel følelsesmæssigt afstumpet.

Han tager til sin hjemegn og besøger sin far og bror. Mikkel hævner sig her mod Otte Iversen, da Mikkel voldtager Ane Mette, en pige fra egnen, som Otte er forelsket i. Otte kommer hjem fra krigen i Sverige og rider med al hast gennem landet. Da han kommer til Himmerland erfarer han, hvad der er sket. Han rider i dyb sorg tilbage til familiens herregård Moholm.

Efter sin ugerning lader Mikkel sig hverve som lejesoldat. Han overlever med nød og næppe krigen mod ditmarskerne.

Næste gang vi møder Mikkel Thøgersen er omkring 1520, hvor han arbejder for bispen Jens Andersen Beldenak i Odense. Den tilsyneladende forældreløse yngling Axel ankommer til bispegården for at levere en besked til bispen. Jens Andersen læser beskeden og sender ham videre med et ny besked til Børglum i Nordjylland i selskab med den noget ældre Mikkel Thøgersen. De rider sammen gennem Jylland, og på turen fortæller Axel om et slags skattekort skrevet på hebraisk, som han har fået af en gammel mand. Mikkel og Axel er forskellige som dag og nat. Axel er sorgløs og udadvendt og nærer stor tiltro til livet, mens Mikkel er indesluttet, eftertænksom og skeptisk. Hjemme i Himmerland erfarer Mikkel, at både Otte Iversen og Ane Mette er blevet gift. Samtidig viser det sig, at et af de breve, som Axel medbringer, skal afleveres til Otte Iversen. Under sit korte besøg hos Otte Iversen fortæller Axel tro mod sin åbenmundethed om det hebraiske dokument og afslører overfor sin vært, at han har fået det foræret af en gammel mand, en jøde ved navn Mendel Speyer. Det går op for Otte Iversen, at Axel er resultatet af Ottes fortvivlede nat med Susanna i København mere end 20 år tidligere. Med en undskyldning sender Otte Axel videre for natten. Forbindelsen mellem de to går aldrig op for Axel. Imens besøger Mikkel Thøgersen sin broder Niels og deres aldrende far, smeden Thøger.

I næste kapitel skriver vi november 1520, og Mikkel Thøgersen befinder sig igen i Jens Andersen Beldenaks følge. Jens Andersen er rejst med kong Christian 2. til Stockholm, og efter et besøg i kongens badstue får Mikkel Thøgersen til opgave at overlevere en kort besked på latin til ærkebiskop Gustav Trolle. Den korte latinske sætning lyder consummatum est – det er fuldbragt – de sidste ord, Jesus sagde på korset ifølge Johannesevangeliet 19,30. Og med de ord indledes en af de mest dramatiske begivenheder i Nordens historie, Det Stockholmske Blodbad. Efter besøget hos Gustav Trolle bliver Mikkel Thøgersen indlemmet i kongens følge, og samtidig møder han igen Axel. De to svirer en enkelt nat i Stockholm, hvor de møder skøgen Lucie. Næste morgen indfinder Mikkel sig hos kongen, og mens Axel og Lucie ser til fra et vindue, oplever han på nærmeste hold, hvordan op mod hundrede af Stockholms spidser bliver ført til skafottet og henrettet på kong Christians bud.

Efter blodbadet i Stockholm bliver Mikkel Thøgersen syg. Axel opsøger Mikkel, da de begge tror han ligger på sit yderste. Mikkel tilbyder at oversætte det hebraiske dokument, som Axel aldrig har fået oversat, af frygt for at nogen skulle stjæle hans skat. Axel afviser. Ingen af dem ved på det tidspunkt, at skøgen Lucie for længst har stjålet dokumentet. Mikkel bliver rasende over Axels mistro, og hadet mod Axel giver ham styrke i sygdommen. Mens Mikkel kommer sig, bliver Axel gift med pigen Sigrid, som han længe har kurtiseret. Få dage efter brylluppet stikker Axel dog af for at opsøge ungdomskæresten Kirsten i Danmark. Beruset af kærlighed til Sigrid og længsel efter Kirsten, beslutter han at ride den lige vej til Danmark, men farer i stedet vild i en svensk skov. Her møder han hedningen Kese og hans datter, Magdalene. Glemt er Sigrid og Kirsten, og Axel tilbringer i stedet vinteren sammen med Magdalene i skoven.

Sommeren efter forlader han Magdalene, og kort tid efter krydses Axel og Mikkel Thøgersens veje for sidste gang. Mikkel har orlov fra kongens tjeneste for at rejse til det hellige land, men først vil han aflægge sin hjemegn et besøg. På vej mod hjemmet hører Mikkel om et stort fæstegilde, hvor Axel skal giftes med Inger. Hurtigt går det op for Mikkel, at Inger er hans egen datter og resultatet af hans hævngerrige voldtægt mod Otte Iversens forlovede Ane Mette. Mikkel ønsker ikke at møde Inger på trods af opfordringerne fra Axel, og i stedet følger Axel ham på vej over Hvalpsund. Hadet mod Axel brænder imidlertid stadig i Mikkel, og da de to er nået et stykke undervejs slår Mikkel Thøgersen Axel hårdt over knæet med sit sværd. Derefter åbner han hornkapslen, hvor Axel har gemt det hebraiske dokument, men beholderen er tom. Da Axel vågner indlogerer han sig på en lokal kro, men såret efter Mikkel Thøgersens sværd vil ikke hele, og få dage efter dør Axel.

Christian 2. er ved at miste grebet om magten i Norden. I 1523 befinder Mikkel Thøgersen sig igen i kongens følge, da kongen en skæbnesvanger nat besegler sin skæbne på Lillebælt. Kongens forhandlinger med den jyske adel er brudt sammen, og igen og igen sejler den faldne konge frem og tilbage mellem Middelfart og Høneborg Slot uden at kunne beslutte sig for, om han skal fortsætte forhandlingerne i Jylland. Da dagen gryr befinder han sig i Middelfart.

I Kvorne græder Inger over den mand hun har mistet. En nat besøger han hende, og hun bønfalder ham om at tage hende med i graven, men Axel nægter. Han går tilbage til sin grav, og hun ser ham ikke igen.

Romanen springer endnu engang i tid. Mikkel kommer hjem fra sin pilgrimsrejse til det hellige land. Alt virker uforandret, men der er ved at ske omvæltninger. Bønderne på egnen gør oprør, brænder herregården Moholm og dræber Otte Iversen. Ved siden af Otte ligger Steffen af Kvorne, den mand, som Ane Mette giftede sig med efter Mikkels voldtægt. Nu er alle Ane Mettes mænd samlet: den hun holdt af (Otte), den der holdt af hende (Mikkel) og den, hun giftede sig med (Steffen).

Bønderne besejrer adelsmændene i et slag ved Svenstrup by. Krigslykken varer dog ikke ved: Bønderne under Skipper Clement besejres i et slag ved Aalborg kort efter. Kongens trofaste forbundsfælle, ærkebisp Trolle, såres dødeligt, og andre enten begår selvmord eller bliver myrdet. Kongen bliver sat i fangenskab på Sønderborg Slot, og Mikkel bliver tjener og medfange.

Kongen og Mikkel diskuterer, om jorden drejer om solen eller omvendt. For at få svar på dette rejser Mikkel til Lübeck til Zacharias, som må vide besked. Han har et hemmeligt middel: Et menneske, som har fået fjernet hovedskallen, så hjernen uhindret kan vokse. Denne homunculus hedder Carolus og er kongens uægte søn. Zacharias og Mikkel aftaler, at han skal komme tilbage næste dag for at få svaret. Men Mikkel falder hen i feber. Han kommer til at røbe i byen, hvem Zacharias gemmer i sit hus. Zacharias og Carolus bliver brændt på bålet. Mikkel vender tilbage til Sønderborg med uforrettet sag. I mellemtiden er Mikkels barnebarn Ide kommet til slottet sammen med en Jakob spillemand. Mikkel er meget syg, men han får det bedre og bruger tid på at fortælle kongen historier om slagmarkerne i Europa. Kongen viser Mikkel Ide, men Mikkel vil ikke have noget med hende at gøre; han har ingen børn, siger han. Mikkel dør, og Jakob drikker sig fuld og hænger sig selv i et træ i gården.

(c) PrixeH at dansk Wikipedia, CC BY-SA 2.0

Johannes V. Jensen gik på Viborg Katedralskole og havde der haft Arnold Heise som lærer. Lars Bisgaard har betegnet Heise som "en af sin tids bedste historikere". Heise blev doktor i 1877 på en afhandling om Christian den 2. og hans angreb på Norge i 1531 og 1532, og Heises bidrag til Danmarks Riges Historie om Christian 2.s tid er med Bisgaards ord "stadig noget af det bedste der er skrevet om kongen".^[4]

Det første tiltag til Kongens Fald mener Oluf Friis at kunne spore til 1893 og en tænkt middelalderroman med pesten som tema. I et brev til folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen dateret den 18. oktober 1893 havde Johannes V. Jensen spurgt efter oplysninger omkring den sorte død. Her hed det blandt andet:^[5]

A.D. Jørgensens 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie kan også have været tilgængelig for Johannes V. Jensen. Jørgensen har to kapitler om Christian 2., — det ene om hans fangenskab i Sønderborg. Her hedder det: "Til selskab måtte han [Christian 2.] nøjes med en gammel krigsmand, der morede ham ved at fortælle om sine eventyrlige oplevelser".^[6]

Første del, Foraarets Død, blev påbegyndt i vinteren 1899/1900 mens Johannes V. Jensen var hjemme ved forældrene i Farsø.^[7] På det tidspunkt havde han valgt at splitte romanen i tre dele. Han skrev til sin forlægger Ernst Bojesen den 17. januar 1900:^[7]

Teksten tidsperioder kan bestemmes ud fra de historiske referencer og de sparsomme datoer der nævnes. På trods af at årstider indgår i titlerne på delene af Kongens Fald (forårets død, den store sommer, vinteren) er handlingen i delene ikke begrænset til de årstider.

Det første årstal der nævnes er 1500 i Et Gensyn, det sidste kapitel i første del. Slaget der skildres i kapitlet, Slaget ved Hemmingstedt, var den 17. februar 1500. I dette kapitel fortælles at "Clas mindede Mikkel om den Aften i København for tre Aar siden". De første kapitler må således kunne fæstes til året 1497. I kapitlet Mikkel synker er erindringen om hesteparteringen bagud i tid til en vinter i hjemegnen, "Han var kommen til at huske den Gang, Anders Graas Hest blev syg og kunde ikke leve — derhjemme paa Egnen." Årstallet for erindringen nævnes ikke men i kapitlet København ved Nat hører man at Mikkel Thøgersen har haft Ove Gabriel som bofælle i tre år: "Mikkel Thøgersen havde haft dette uomskiftelige laudable Ansigt foran sig i tre Aar".

Hastigheden hvormed der fortælles varierer mellem kapitlerne. I første kapitel foregår handlingen over en enkelt aften fra skumringen til inden byportene bliver lukket, mens det korte kapitel Skatten summarisk fortæller om fire landsknægtes liv over henved en menneskealden.

I teksten Vor Oprindelse fra 1941 kommenterer Johannes V. Jensen den traditionelle hovedinddeling af historien i oldtid, middelalder og "den nyere tid".^[8] Med denne hovedinddeling kommer Kongens Fald netop til at foregå i kulturskellet mellem middelalder og "den nyere tid", hvor Johannes V. Jensen nævner renæssancen, reformationen og Amerikas opdagelse som kilder til den nyere tid.

Carl Bloch malede i 1871 et billede af sagnet om den indespærrede Christian 2, der går rundt om et bord. I baggrunden ses en tjener. Johannes V. Jensen har haft dette billede i tankerne, da han skrev om Mikkel Thøgersen.^[9] I kladden hed personen oprindeligt Jesper Pedersen eller Jesper Petri.^[10]

Der er sammenfald mellem Mikkel Thøgersens og forfatterens liv. Begge var de jyder og studerende ved Københavns Universitet. Begge stoppede også på universitetet. Sidst i kapitlet Drømmeren hedder det: "Nogle dage efter blev Mikkel Thøgersen, ogsaa kaldet 'Storken', pludselig og uden Varsel relegeret fra Københavns Universitet." For Johannes V. Jensens vedkommende var det efter eget valg at han i 1896 opgav medicinstudiet.^[11] Begge er også skribenter: Mikkel Thøgersen er "Ophavsmand til latinske Oder og Distika" hører man om i første kapitel. Johannes V. Jensen led af en ørelidelse, — en ringen for ørerne, tinnitus. Selv mente han at der var tale om Ménières sygdom, mens Oluf Friis mente at der var tale om otosklerose.^[12] Om Mikkel Thøgersen øredefekt hedder det "Det ringer saa voldsomt for mit venstre Øre" i kapitlet Vinterens Røst og hele kapitlet Grotte udspringer af Mikkel Thøgersens tinnitus: "Hver Nat kom en ringende, søndrende Lyd nærmere til Mikkels venstre Øre." er første sætning.

I sin anmeldelse af Thomas Bobergs debutroman Flakker sammenstillede Peter Stein Larsen Bobergs hovedperson med Hermann Hesses Steppeulv og Mikkel Thøgersen og så dem som variationer på "den modernistiske prosas arketypiske helt":^[13]

Et andet maleri har været inspiration for Susanna. Johannes V. Jensen selv nævner "et Maleri af Ribera, en dejlig Jødepige, jeg havde set i Madrid." Det vides ikke med sikkerhed hvilket Ribera-maleri han henviser til, men Oluf Friis gætter på at der er tale om et maleri af Maria Magdalene, nærmere bestemt maleriet på Pradomuseet Magdalena penitente fra 1641.^[14][15]

I kladden hed Susanne oprindeligt Bodil, og hun var formodentligt tænkt som en jysk pige fra hjemegnen. Leif Nedergaard ser skiftet til Susanne som forfatterens "positive fascination af folk af jødisk byrd".^[10] Johannes V. Jensens tekst Esther kredser også om en jødisk pige. Denne tekst blev udgivet i 1903, et par år efter Kongens Fald.^[16]

Zacharias er inspireret af Herman Bang. Leif Nedergaard har en optegnelse fra Johannes V. Jensen der stammer fra nytår 1942 – 1943:^[17]

Bidraget som Johannes V. Jensen henviser til er novellen Nifingeren, der senere skulle blive til Himmerlandshistorien Julefred.^[17] I et brev havde han også skrevet:^[18]

Den vurdering er dog diskutabel. Udseendet af Zacharias er negativt ladet.^[18] I kapitlet Hjemfalden hedder det:

Johannes V. Jensen gjorde nogle år senere efter udgivelsen af Kongens Fald et sårende udfald mod Herman Bang i Politiken-artiklen Samfundet og Sædelighedsforbryderen der var kritisk mod homoseksualitet. Her havde Johannes V. Jensen nævnt Bang anonymt, men genkendeligt:^[19]

Sidste kapitel i anden del, Inger, der skildrer Ingers syner om sin døde kæreste Axel, er tæt inspireret af folkevisen Aage og Else. Både kapitlet og folkevisen beskriver en grædende kvinde i sorg over sin døde elskede, hvilket den døde hører fra graven, rejser sig og bærer kisten til kvindens bolig. Da manden står udenfor beder kvinden ham at sige Jesu navn, i visen "Ja, kan I Jesu Navn nævne, / saa kommer I ind"^[20] og i romanen "Kan du nævne Jesu Navn?". Indenfor reder kvinden mandens hår, mens han trøster hende. Han siger at når kvinden synger, har han det godt i sin grav og i begge værker nævnes roser: "da er min Grav for inden omhængt / med Rosensblad" og "Jo min Kiste er fuld af Roser, jeg sover paa Roser i Himmerigs Mørke." Omvendt er det når kvinden er i sorg for da fyldes kisten med "levret Blod". Da det bliver morgen går manden og kvinden til kirkegården, hvor manden stod op fra. Manden beder kvinde om at se op til himlen og mens kvinden ser da forsvinder manden i jorden igen: "i Jorden slap den døde Mand, / hun ham ej saa’" og "Og den døde Man slap i Jorden. Hun saa ham ikke mere". Jensen lader fortællingen i kapitlet slutte her, mens folkevisen fortsætter med at berette at kvinden bliver syg og dør kort efter.

Den usædvanlige ordkombination "saa saare" fra folkevisen genbruger Jensen i romanen. I visen hedder det "Saa saare græd Jomfru Elselille", mens romanen har "Hun redte saa saare, og Axel bøjede Panden imod sin Elskede."

Udover Inger-kapitlet har folkevisen også inspireret Harald Kidde til romanen Aage og Else fra 1902–1903,^[21] altså nær samtidig som Kongens Fald. Senere skrev Arne Herløv Petersen digtet Aage og Else om sammen emne og hvor man læser om "det levrede blod".^[22]

Den fremadskridende handling i historien går til tider i stå, "springer fra det ene til det andet" med Lars Handestens ord og bliver til en fragmentarisk fortælling,^[23] der har fået prædikatet punktroman.^[24]

I kapitlet Hjemfalden kommer der flere historier-i-historien, hvor Zacharias er fortælleren. Den ene er en ambivalent "legende", der både kan læses som en munks rejse til Jerusalem og som en vandring over en kvindekrop fra øjnene (to klare Søer) til skødet (Jerusalem). I størsteparten af kapitlet Lucie forlades den primære fortælling og læseren føres ind i Axels drøm.

Der er flere steder i teksten hvor der refereres bagud i tiden. I kapitlet Mikkel synker flytter Mikkel Thøgersens erindring om en hesteslagtning fortællingen bagud i tid fra foråret 1497 ved København til en vinter for år tilbage i Himmerland: "Han var kommen til at huske den Gang, Anders Graas Hest blev syg og kunde ikke leve — derhjemme paa Egnen." I Foraarets Smærte beretter Otte Iversen om sit møde med Ane Mette til Mikkel Thøgersen, hvor fortællingen referer til begivenheder op til fem år før: "Jeg har kendt ... vi har kendt hinanden i over fem Aar, sagde Otte Iversen, lige fra jeg var Dreng." En krovært beretter kort i kapitlet Kapslen om et bryllup. "Det var begyndt Dagen før".

Andre steder i teksten ændres fortællingen med et stilbrud hvor forfatteren kommer med betragtninger om fortællingen, en slags verfremdungseffekt. Det sker i Et Gensyn hvor der skrives "De spillede talentfulde Dramaer i fordums Tid. Læg Mærke til Fabelens vittige Antitese — disse Riddersmænd, der i virkelig retfærdig Tro paa Overmagten lægger Pansret i Trosvognen og bryster sig med Guldkæder paa; [...]".

Sproget i romanen er ofte fremhævet. Det er kaldt "et uovertruffet sanseligt sprog" og romanen er "med et fuldstændig fascinerende billedsprog", hvor "Siderne flyder nærmest over med smukke metaforer".^[23] Iben Tandgaard har ser det som et historisk præget sprog hvor "en vellykket blanding af sprængt, moderne lyrisk tone og middelalderdansk har et sprogligt univers, der er helt sit eget."^[25] Sproget i de blodige scener fremhæves og særligt hesteslagtningen.^[26] I slutningen af 5. kapitlet (Mikkel synker) fra Foraarets Død hedder det:^[27]

Erik Skyum-Nielsen karakteriserer dette sted som "et lysende kernested i dansk litteratur" og "et formidabelt stykke prosa-lyrik: en henført sang til kødet og kroppen, en ekstatisk hyldest til skønheden i det rå forfald, til livets enhed af rigdom og gru."^[28] Hesteslagtningen citeres i Christina Hesselholdts roman Det skjulte.^[29]

I sin beskrivelse af Det Stockholmske Blodbad skriver Johannes V. Jensen, da biskopperne bliver henrettet en efter en: ”Bøddelens Sværd peb og ramte, og han saa et andet Hoved hoppe fra blokken henad Jorden med et Blodsprøjt efter sig.”

Kongens Fald er et af Johannes V. Jensens prosaværker med stort brug af farveord. Nogle af de sammensatte farveord man finder er: turkisblaat, krudtblaa, blodbrune, brunegule, jærngraa, vintergraat, graabrun, musegraa, mosgrønt, ildgul, halmgult, hvidblaa, gulgrøn, rosenrød, blodrød, ræverøde, skoldrøde, kobberrød, vinrøde, kulsort og sodsorte.^[30] Epizeuxis ses hist og her, for eksempel "Jorden er grøn, grøn, [...]" (Den danske Død). En anden usædvanlighed er bindeordene "og" samt "men" der benyttes som begyndelsesord i en sætning, for eksempel "Og pludselig gik der som en Taage fra Mikkels Øjne, [...]" og "Men Mikkel følte sig befriet trods en hemmelig ond Samvittighed." begge som begyndelsen af afsnit i kapitlet Drømmeren.

I korte passager anvendes du-forfælling,^[31][32] for eksempel, "Den vældige Evne, du sporede i dig med en Stolthed, som var du den eneste i Verden, den undergraves af Tvivl." og fra Den danske Død: "Du mærker med lukkede Øjne den søde Lugt af Jordens Grønsvær, Landet er blødt og grønt som en frisk Seng i Havet, Fødeseng, Dødsseng." Man læser også bydemåde uden for dialog: "Og se Trævlerne blev ved at røre sig, fare sammen og skælve mod Frostluften, ..." (fra Mikkel synker).

Romanen indeholder flere digte, dels på plattysk (Ei werd' ich dann erschossen og Gendenkst du nock, es war ein' Nacht in Böhmen) og dels på jysk (Gi Husly til to Persowner og afslutningens digt No wil a sej Jer Godnæt). De danske dialektdigte blev senere udgivet i digtsamlingen Digte 1906 som Husvild og Godnat!.

Det latinske "Mugit et in teneris formosus obambulat herbis" fra kapitlerne Carolus og Ilden er et citat fra Ovids Metamorphoses.

De latinske verselinjer "Os, dentes, nares, genitalia, brachia dantur / Torturis, quibus adjunge manusque pedes" som forekommer i kapitlet Tiden er oprindeligt fra Jens Andersen Beldenaks klagedigt. Linjerne er oversat til "Mund, tænder, næse, kønsdele, arme torterede de, / og dertil også hænder og fødder."^[33]

Genren for Kongens Fald har været diskuteret. Johannes V. Jensen refererede selv til teksten i 1938 med "hvad der skulde være en streng historisk Roman".^[34][35] Frithiof Brandt har henregnet den til hjemstavnsdigtningen,^[36] mens Leif Nedergaard mener det er "et bevidst antinaturalistisk værk"^[10] og Per Dahl anser den som en symbolsk roman.^[37] Oluf Friis ser den som "i sit Grundlag en naturalistisk-historisk Roman" hvor "Romanens Ramme og realistiske Kunstform er sprængt" og den "hæver sig til Myte".

Sproget har fået flere læsere til at se romanen som poesi^[23][38] med Kasper Støvrings ord er værket "lyrisk fortættet som ét stort prosadigt".^[38] At romanen kan ses som poesi demonstreres særligt med 9. kapitel ("Grotte") fra Vinteren hvor hovedparten af prosateksten bliver omredigeret til prosadigtet Grottesangen udgivet i Digte 1906 og senere digtsamlinger.^[39]

I en omtale af genrehybride værker anså Erik Skyum-Nielsen Kongens Fald som en "blanding af historisk roman, prosadigt, myte og sammenbrudsfantasme".^[40]

Som en formeksperimenterende historisk roman henviser Anne-Marie Mai til andre i denne genre: Harald Kiddes Jærnet fra 1918, Emil Bønnelyckes Spartanerne fra 1919 og Fredrik Nygaards Vikingen fra 1920.^[41]

Leif Nedergaard finder at Kongens Fald handler "om det almenmenneskelige: kærlighed, død, lykkestræben og skildrer det landskab og bondeliv som endnu i skrivende stund ikke var synderligt ændret."^[42] For Oluf Friis er romanen skildringer der "samler sig til en symfonisk Digtning om Liv og Død, om Lykke og Lykkens Forhærdelse i Trods og Grumhed, om Livsinterferensen."

Johannes V. Jensen har selv forsøgt at forklare hvad romanen handler om. Før sin jordomrejse der begyndte i 1902 udtalte han til dagbladet København: "I min store roman 'Kongens Fald' har jeg villet vise, hvorledes et Menneskes Tanker og Handlinger bestemmes ud fra de skiftende himmelstrøg."^[43]

Tvivlen ses som et hovedtema i romanen, og romanen knytter sig dermed til et andet centralt Johannes V. Jensen-værk, prosadigtet Paa Memphis Station.^[23] Teamet kommer især til udtryk i kapitlet Kongen falder,^[44] hvor en tvivlrådig Kong Christian den 2. sejler frem og tilbage over Lillebælt mellem fynssiden og jyllandssiden fordi han ikke kan træffe en afgørelse. Kapitlet slutter med sætningen

Som en parallel fagbog til Kongens Fald nævnte Kresten Schultz Jørgensen Daniel Kahnemans bog At tænke — hurtigt og langsomt (Thinking, Fast and Slow) i henhold til "analyse og beslutningstagning under ekstremt pres".^[45]

Hovedpersonen Mikkel Thøgersen studerer teologi og romanens periode er en religiøs brydningstid med Reformationen. Religion har dog ikke en fremtrædende plads i romanen. Da Mikkel Thøgersen overhøres af Jens Andersen Beldenak er det ikke i bibelvers, men i vers af Horats.

Teksten indeholder flere antireligiøse ytringer,^[46] for eksempel "Gud feder de levende, for at de skal falde des alvorligere til Jorden, thi Gud og Satan er en og samme Person."

Da romanen indledes, begynder et oprør i Sverige, og kong Hans udruster en hær, som besejrer svenskerne. Otte, en af bogens personer, kæmper i denne krig. Den næste historiske begivenhed er nederlaget i Ditmarsken i 1500. Kong Hans og hans bror Frederik af Gottorp hyrer en hær af lejesoldater ledet af junker Slentz. Mikkel Thøgersen, en anden af bogens personer, deltager i denne krig. Han overlever som en af de få. Lejesoldaterne lider en krank skæbne, og de fleste bliver dræbt. Nederlaget skyldes militær inkompetence og ditmarskernes brug af digerne og kendskab til terrænet. Størstedelen af hæren bliver nedslagtet i et stort nederlag for den danske konge og markerer begyndelsen til enden på Danmarks stormagtsstatus.

Kongens Fald skildrer jøder i København og Helsingør sidst i 1400-tallet og i begyndelsen af 1500-tallet, og det synes at være anakronistisk. Normalt sættes jødisk indvandring til Danmark til 1600-tallet med Christian 4.s invitation til sefardiske jøder, der først bosatte sig i Holsten.^[47][48] Johannes V. Jensen lader jøden Mendel Speyer og hans datter Susanna bo i et hus i Pilestræde. Da Kongens Fald blev skrevet lå her Carolineskolen som nummer 48.^[49]

Afstraffelsen i kapitlet Stenene bæres af By er kendt fra Middelalderens skandinaviske love, så som Riber Ret.^[50]

I kapitlet Hjemkomst henvises der til en bondekrig, da det om Ane Mette hedder at "Moderen var Datter til stærke Knud, der blev slaaet ihjel i Bondekrigen." Om der har været tænkt på en virkelig bondekrig må læseren fundere over, men i 1441 var der bondeoprør som ender med bøndernes nederlag i Slaget ved Skt. Jørgensbjerg i juni det år.

Bogen springer herefter nogle år. Mikkel Thøgersen kæmper som lejesoldat på Europas slagmarker. Danskerne er igen i krig med svenskerne. Christian 2. vinder i isnende kulde et slag ved Tiveden over Sten Sture og de svenske rebeller. Det fejres i Stockholm, og kong Christian krones som konge af Sverige. Under de festlige begivenheder anholdes de svenske stormænd, og omkring 100 af dem halshugges på Stortorvet i Det Stockholmske Blodbad. Denne uret medfører ad åre, at Kalmarunionen ophører, og Danmark og Sverige for stedse er adskilte riger.

Det centrale kapitel Kongen falder omhandler Christian 2.s kamp for at bevare magten i Jylland. De jyske rigsråder havde sendt et opsigelsesbrev til kongen omkring den 20. januar 1523,^[51] kort omtalt med "Kong Christiern havde faaet Opsigelsen i Ry, hans Stilling var yderlig svær". Hovedparten af Kongen falder fortæller om kongens skæbnesvangre nat den 10. februar 1523 hvor han tvivlrådig sejler mange gange tilbage frem og tilbage mellem Høneborg Slot og Middelfart. Johannes V. Jensens kilde til historien er antagelig historikeren C.F. Allen der baserer sig på en krønike skrevet i 1538/1539 af Wolfgang von Utenhof. Da Utenhof var tidligere kansler for Frederik 1., en fjende til Christian 2., betragter moderne historikere Utenhofs fremstilling som upålidelig.^[52]

Kongens Fald anses som Johannes V. Jensens hovedværk.^[53] Den vandt en afstemning blandt Berlingskes læsere i 1999 om Århundredets danske bog. Det var foran Karen Blixens "Syv fantastiske fortællinger" og Martin A. Hansens "Løgneren".^[54] Samme år vandt den også Politikens afstemning om århundrededets danske bog hvor 3783 havde stemt den foran Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" og "Syv fantastiske fortællinger".^[55] Nogle år senere blev Kongens Fald udvalgt til kulturministeriets Kulturkanon i litteratur-afdelingen. I kanonudvalgets begrundelse hed det: "Kongens Fald er på mange måder en brutal, barsk fortælling, men den er tillige en lyrisk og en tidlig modernistisk roman. Sprogligt er den et umådeligt rigt, strømmende digterværk."^[56] I Gads Forlags forfatterleksikon, Litteraturens stemmer, fra 1999 er Johannes V. Jensen den højest prioriterede forfatter med 15 spalter, hvoraf tre af spalterne er afsat til Kongens Fald.^[57]

Flere enkeltpersoner har sat romanen højt. Kasper Støvring erklærede kategorisk at Kongens Fald "er den bedste roman, der er skrevet i dansk litteratur. Punktum."^[58] Niels Kofoed mente at Kongens Fald "er den bog, hvor han [Johannes V. Jensen] kunstnerisk set nåede højest".^[44] Klaus Rothstein fandt at den er "et fuldtonet skønskrevet mesterværk og en skelsættende begivenhed i Danmarkslitteraturen. Til sidste punktum suveræn, mærkelig romankunst."^[59] Leif Nedergaard skrev at "Kongens Fald står som det ypperste danske forsøg på en historisk roman".^[42] William Heinesen erindrede sig "En brønd af mørk, men liflig poesi var 'Kongens Fald'; man læskede sig ved dens vande ..."^[60] Biskop Henrik Wigh-Poulsen, forfatteren Jens Andersen, politikeren Rasmus Jarlov og livsstilseksperten Anne Glad nævner den som den bog der har gjort størst indtryk.^{[61][62][63][64]}

Datidens anmeldere var ikke imponerede. Viggo Stuckenberg anmeldte Foraarets Død til en maj-udgave af Illustreret Tidende i 1900. Positivt stemt over sproget var han, men ellers fandt han "megen dårligdom":^[65]

Han fortsatte med at påpege tekstens dårlige kvaliteter:

I november 1900 anmeldte litteraturkritikeren C.E. Jensen Den Store Sommer i Social-Demokraten. Efter et længere referat kom han med dommen over teksten:^[66]

Derudover karakteriserede han denne del af Kongens Fald som "et Panorama af skiftende, farvestærke Billeder, henkastede med Friskhed og Voldsomhed."

Valdemar Vedel anmeldte de to første dele af Kongens Fald til januar-nummeret af Tilskueren hvor han også kom ind på Sophus Michaëlis' Dødedansen. Vedel mente at der var en "fælles Smagsretning" der forbandt de tos seneste bøger, omend de var forskellige i "Aandsart og Dannelse". Han fortsatte med:^[67]

Sophus Michaëlis skrev i oktober 1901 i København ved udgivelsen af sidste del af triologien:^[68]

Georg Brandes fortsatte med forbeholdene, da han i 1904 skrev om teksten:^[70]

Tor Hedberg havde i 1901 skrevet:^[71]

En anmeldelse fra Dagens Nyheter gengivet i dansk oversættelse i en af forfatterens senere bøger hedder det:^[72]

"Skrevet med en imponerende poetisk prosa viser Kongens Fald Johannes Jensens beskrivende kraft og livlige sprog" var dommen fra en anmelder i 2021 af den italienske oversættelse.^[73]

Førsteudgaver af bogen har været prissat til flere tusinde kroner.^[74] En indbundet tre-bindsversion gik i 2014 for 11.500 kroner.^[75]

Kongens Fald udkom i tre dele i årene 1900-01: Første del, Forårets død, anden del, Den store sommer, og tredje del, Vinteren.

Johannes V. Jensen efterlod sig mange håndskrifter, men hovedsagligt som renskrifter, mens kladder oftest mangler. Himmerlandshistorien Nifingeren (der senere blev til Julefred) og Kongens Fald er undtagelser.^[77] Det kongelige Bibliotek har gjort fotografier af manuskriptet tilgængelig fra deres hjemmeside.^[78]

• Johannes V. Jensen (marts 1900), Foraarets Død, Det Nordiske Forlag, OCLC 796183428, Wikidata Q65476094 .

Første del: Foraarets Død Det Kongelige Biblioteks version er indskannet og gjort tilgængelig på Internettet som digital faksimile.^[79]

• Johannes V. Jensen (november 1900), Den store Sommer, København: Det Nordiske Forlag, Wikidata Q104767561 .

Anden og midterste del: Den store Sommer

• Johannes V. Jensen (november 1901), Vinteren, København: Det Nordiske Forlag, Wikidata Q104768206

Tredje og sidste del: Vinteren

• Johannes V. Jensen (1901), Kongens Fald, Illustrator: Gudmund Hentze, København: Det Nordiske Forlag, OCLC 793657336, Wikidata Q34605018 .

Det Kongelige Biblioteks version af det samlede værk er indskannet og tilgængelig.^[80]

• Johannes V. Jensen (1913), Kongens Fald, Illustrator: Valdemar Andersen, København: Gyldendal, Wikidata Q104690827 .

Det Kongelige Biblioteks eksemplar er indskannet og gjort tilgængelig på Wikimedia Commons og delvist transkriperet på dansk Wikisource. Udgaven har illustrationer af Valdemar Andersen.

• Johannes V. Jensen (1916), Kongens Fald, København: Gyldendal, Wikidata Q27655001 .

En version fra fjerde oplag er inkluderet i Project Gutenberg databasen.

• Johannes V. Jensen (1996), Kongens Fald, Illustrator: Aage Sikker Hansen, København: Gyldendal, ISBN 87-00-27238-8, OL 32178124M, Wikidata Q66723744 .

6. udgave. Fjerde oplag er fra 2004

• Johannes V. Jensen (1998), Kongens Fald, Søren Gyldendals Klassikere, København: Gyldendal, ISBN 87-00-34994-1, OL 20562438M, Wikidata Q104767326

7. udgave fra 1998, udgivet i serie Søren Gyldendals Klassikere. Forsiden har en illustration af Sikker Hansen og et lille udsnit af Valdemar Andersens Johannes V. Jensen-portrætmaleri fra 1905.

• Johannes V. Jensen (2000), Niels Birger Wamberg (red.), Kongens Fald, København: Gyldendal, ISBN 87-00-46338-8, Wikidata Q66724144 .

8. udgave. Stort format med tilrettelæggelse og efterskrift af Niels Birger Wamberg samt "med illustrationer af kunstnere fra romanens samtid", specielt Albrecht Dürer og Hans Holbein den Yngre.

• Johannes V. Jensen (2000), Kongens Fald, Illustrator: Aage Sikker Hansen, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-05823-9, Wikidata Q66723890 .

9. udgave med rettelser og ajourføring af Niels Birger Wamberg fra 8. udgave.

• Johannes V. Jensen (11. december 2015), Kongens Fald, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-18341-2, Wikidata Q66820220 .

10. udgave med forord af Dorthe Nors. Denne udgave har moderniseret retsstavning.^[59]

• Johannes V. Jensen (15. marts 2019), Kongens Fald, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-28345-7, OCLC 1100995885, Wikidata Q104797108

11. udgave

• Johannes V. Jensen (1906), Kungens fall, Stockholm, Wikidata Q34607398 .

Svensk udgave fra 1906 oversat af Ernst Lundquist.

• Johannes V. Jensen (1912), Des Königs Fall, Berlin: S. Fischer Verlag, Wikidata Q108752715

Tysk udgave fra 1912 oversat af Julia Koppel. Fra til 1922 kom den i fire oplag.^[81] Koppels oversættelse findes nu også som ebog:Johannes V. Jensen (2020), Des Königs Fall, ISBN 978-87-2-647979-9, OCLC 1155570345, Wikidata Q108752559

• Johannes V. Jensen (1933), The Fall of the King, London, Wikidata Q124218629

Engelsk oversættelse af P.T. Federspiel og Patrick Kirwan med hvad Bo Elbrønd-Bek kalder "mere eller mindre katastrofale misforståelser og uautoriserede forkortelser af vanskelige passager".^[82]

• Johannes V. Jensen (maj 1990), La chute du roi, Actes Sud, ISBN 978-2-8686-9539-0, Wikidata Q106822182

Fransk udgave

• Johannes V. Jensen (1992), The Fall of the King, Wikidata Q104691326

Engelsk udgave med oversættelse af Alan G. Bower.^[82]

• Johannes V. Jensen (september 2011), The Fall of the King, University of Minnesota Press, ISBN 978-0-8166-7754-2, OL 25033273M, Wikidata Q65477476
• Johannes V. Jensen (21. januar 2021), La caduta del re, Milano, ISBN 978-88-32278-13-2, Wikidata Q105722331

Italiensk oversættelse af Bruno Berni.^[83]

Nyere oversættelser findes også på spansk og litauisk.^[84] I 2019 var Jun Feng i færd med at oversætte Kongens Fald til kinesisk.^[85] Oversættelsen giver udfordringer. Bruno Berni nævner terminologien med ord for tøj, våben og redskaber, dele med dialekt og plattyske samt referencer til nordisk mytologi.^[83]

Flere af udgaverne indeholder illustrationer af danske billedkunstnere. Gudmund Hentze stod for forsideillustrationerne til de tre oprindelige bind.^[86] Valdemar Andersen leverede fire illustrationer til 1913-udgaven. Aage Sikker Hansen illustrerede 1944-udgaven af Kongens Fald. Han havde tidligere illustreret andre Johannes V. Jensen-bøger, digtsamlingerne Mammutbogen (1933) og Zoologisk Have (1934). Om Sikker Hansens tegningerne i Kongens Fald mener Aage Jørgensen at de er "båret både af realisme og fantasi" og "hører til det ypperste i dansk illustrationskunst."^[87] Johannes V. Jensen kommenterede selv på dem, at de var^[87]

Kaj V. Andersen indlæste romanen i 1960 og den 8 timer og 41 minutter optagelse er tilgængelig fra Nota.^[88] Frits Helmuths oplæsning af Kongens Fald findes som optagelse og har været udsendt fra DR.^[89] Kongens Fald er også indlæst som lydbog af David Seedorf med udgivelse i 2009. Skuespillere fra Det Kongelige Teater har indlæst teksten. Karen-Lise Mynster begyndte med kapitel 1.^[90] Axels død, afslutningen på kapitlet Den Danske Død, indgår som en del af Danske Digterruter.^[91] Teksten der oplæses er:

Scenen med hesteslagtningen i kapitlet Mikkel Synker har formentlig været inspiration til Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens kunstprojekt Hesteofringen.^[28] Kamilla Jørgensen har lavet et kunstværk baseret på mange udprintninger af Kongens Fald. Værket var udstillet på Forårsudstillingen 2018.^[92]

I 2018 blev Kongens Fald dramatiseret i en co-produktion mellem Det Kongelige Teater og Aarhus Teater. Carlus Padrissa stod for iscenesættelsen og scenografien, mens manuskriptet var af Henrik Szklany.^[93] Stykket blev først opført på Det Kongelige Teater i efteråret 2018, hvorpå det flyttede til Aarhus Teater i januar-februar 2019.^[94] Samme år som teaterforstillingen fik premiere skabte Dunja Gry Jensen en podcastserie ud fra Kongens Fald.^[95] Filminstruktør Jesper Jargil havde i en længere årrække filmrettighederne til teksten og researchede til en filmatisering. Projektet blev dog ikke realiseret. I 2008 fik Søren Pilmark rettighederne og senere overgik de til Nordisk Film, dog uden at det i nogen af tilfældene blev til en filmatisering.^[96][97] Åke Sandgren, Johan Jacobsen, Henning Carlsen og Ole Bornedal er andre filminstruktører der har ønsket at filme Kongens Fald.^[96] Henning Carlsen har ment at "Romanen er meget, meget vanskelig at dramatisere".^[96]

Carl Nielsen komponerede melodier til de to jyske strofiske digte. De udkom med arrangeret for stemme og klaver i 1907 i sanghæftet Strofiske Sange. Astrid Alsbjerg har skrevet sange inspireret af Kongens Fald.^[98][99]

Johannes V. Jensens søster Thit Jensen berørte sammen periode som Kongens Fald i flere romaner: Af blod er du kommet fra 1928, Jørgen Lykke fra 1931 og Stygge Krumpen fra 1936. Johannes V. Jensen vendte også selv tilbage til Clementsfejdens tid med fortællingen Skipper Clement fra 1917.

Scholia har en emne-profil for Kongens Fald.

• Harry Andersen (1942), "Ord og Sansning hos Johannes V. Jensen", Danske Studier: 1-14, Wikidata Q104694186
• Poul Bager (1988), Kongens fald : en analyse af Johannes V. Jensens roman, Forlaget Centrum, ISBN 87-583-0484-3, OL 2256624M, Wikidata Q52938369
• Georg Brandes (1905), "Johannes V. Jensen", Samlede Skrifter. Femtende Bind: 293-298, Wikidata Q105128094
• Oluf Friis (1974), Den unge Johannes V. Jensen, København: Gads Forlag, ISBN 978-87-12-22527-0, OCLC 1952383, OL 4819076M, Wikidata Q56022891 Indeholder 150 sider om romanen.
• Boon Young Han (september 2014), "요하네스 V. 젠슨의 『왕의 몰락』의 시간과 존재", The Comparative Study of World Literature, 48: 429-446, Wikidata Q52937579
• Dag Heede (29. marts 2003), "Mærkværdiggørelsen af dansk litteratur: For en ny fordeling af litteraturhistorisk dumhed og blindhed", Kvinder, Køn & Forskning (1), doi:10.7146/KKF.V0I1.28218, Wikidata Q99807595
• Søren Holm (1971), Mythe og symbol, Københavns Universitet, Wikidata Q105452044
• Stefan Iversen (2008), "Den manende apostrofe", I nuets spejl: 266-285, Wikidata Q101229391
• Stefan Iversen (30. marts 2018), Den uhyggelige fortælling, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978-87-7184-142-8, Wikidata Q96869968
• Jørgen Dines Johansen (1997), "Rakkerens kniv", Læsninger i dansk litteratur. Bind 3: 1900 - 1940: 9-26, 342-346, Wikidata Q56692421
• John Chr. Jørgensen (1970), "Den hamletske styrke. Et bidrag til debatten om tvivlesygen i Johannes V. Jensens »Kongens Fald«", Danske Studier: 101-111, Wikidata Q105731513
• Aage Jørgensen (14. februar 2022), "Omkring romanen Kongens Fald og dens illustratorer: Gudmund Hentze, Valdemar Andersen og Aage Sikker Hansen", Passage, 36 (86): 81-100, Wikidata Q111736899
• Helen Krag (2004), ""Kongens fald" og det fremmede. I danskhedsdebattens skygge", SPRING (22): 54-65, Wikidata Q104771174
• Sven Møller Kristensen (1959), Digtning og livssyn: Fortolkninger af syv danske værker, København: Gyldendal, OCLC 492375103, Wikidata Q104907541
• Irina Kuprijanova (2011), "Johannes V. Jensen's novel "The Fall of the King"", Scandinavian Philology (11): 96-104, Wikidata Q109720029
• Anastasia Lomagina (2018), Экфрасис как средство реконструкции исторической эпохи в романах Й. В. Йенсена ("Падение короля", 1901) и Х. Стангерупа ("Брат Якоб, 1991), vol. 16, doi:10.21638/11701/SPBU21.2018.109, Wikidata Q66724395
• Anastasia Lomagina (2020), ПИТЕР БРЕЙГЕЛЬ СТАРШИЙ И ИНТЕРМЕДИАЛЬНОСТЬ ХУДОЖЕСТВЕННОГО ТЕКСТА В РОМАНЕ ЙВ ЙЕНСЕНА "ПАДЕНИЕ КОРОЛЯ", PIETER BRUEGEL THE ELDER AND THE INTERMEDIALITY OF THE LITERARY TEXT IN JOHANNES V. JENSEN’S NOVEL “THE KING’S FALL”, s. 255-267, Wikidata Q108803538
• Leif Nedergaard (1991), ""Kongens Fald" og dens tilblivelse på grundlag af værkets kladde", Danske Studier, 86: 128-153, Wikidata Q105089889
• Jonas Rosendahl (2016), "Og hvor kom Axel fra. En kronotopisk læsning af Kongens Fald", SPRING (39), Wikidata Q112065031
• Erik Svendsen (2009), "Grottesangen i Johannes V. Jensens og Viktor Rydbergs regi", Danske Studier: 177-180, Wikidata Q62388510
• Jørgen Steen Veisland (1989), "The absent Father and the Inauguration of Discourse in Johannes V. Jensen's "Kongens Fald"", Scandinavian Studies, 61 (1): 55-67, JSTOR 40919008, Wikidata Q52942097
• Niels Birger Wamberg (2000), "Efterskrift", Kongens Fald, 8. udgave: 263-271, Wikidata Q66724347
• Daniel Øhrstrøm (19. maj 2011). "Hovedpersonen i "Kongens Fald" vil have alt og får derfor intet". Kristeligt Dagblad. Interview med Lars Handesten om blandt andet Kongens Fald.

• C.E. Jensen (22. november 1900), "Johannes V. Jensen: Den store Sommer. (Nordiske Forlag)", Aktuelt: 1, hdl:109.3.1/uuid:fe1b562e-f66f-41eb-af9b-588fd7c4ff1b, Wikidata Q105412670
• Johannes Møllehave (9. juni 2000), "Den fortryllende se-kraft", Jyllands-Posten, Wikidata Q105390119
• Johannes Møllehave (9. december 2003), "Latter og gråd i Kongens Fald", Kristeligt Dagblad, Wikidata Q105525183
• Klaus Rothstein (8. januar 2016), "Med frostkoldt hjerte", Weekendavisen, Wikidata Q65478321
• Viggo Stuckenberg (13. maj 1900), "Johannes V. Jensen: Foraarets Død. - Frederik Poulsen: Mors Dreng. Marie Henckel: Vekselende Tider.", Illustreret Tidende, 41 (33): 525, Wikidata Q105126898
• Valdemar Vedel (1901), "Litterært Rundskue", Tilskueren, 18: 87-96, Wikidata Q105404869

• Manuskriptudkastet til "Kongens Fald"
• Foreningen Litteratursidens side om "Kongens Fald"
• Kongens Fald Arkiveret 5. december 2010 hos Wayback Machine på Kulturkanon.kum.dk
• Iben Holk. "Johannes V. Jensen: Kongens Fald (1900-1901)". Epoke - danske romaner før 1900.
• Bob Corbett. "THE FALL OF THE KING. By Johannes V. Jensen. Translated by Alan G. Bower. Seattle, Washington: Mermaid Press, 1992. [[Internationalt Standardbognummer|ISBN]] [[Special:BookSources/1-880755-06-8 |1-880755-06-8]]. 277 pages". {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)