Kongelige og fyrstelige titler

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Del af en serie om
Kongelige og fyrstelige titler
Titler som regent
Kejser,Kejserinde
Tsar,Tsarina
Konge,Dronning
Maharaja,Maharani
Sultan,Sultana
Ærkehertug,Ærkehertuginde
Storfyrste,Storfyrstinde
Storhertug,Storhertuginde
Hertug,Hertuginde
Fyrste,Fyrstinde
Knjaz,Knjagina
Markgreve,Markgrevinde
Landgreve,Landgrevinde
Pfalzgreve,Pfalzgrevinde
Rigsgreve,Rigsgrevinde
Titler som tronarving
Tsesarevitj,Tsesarevna
Kronprins,Kronprinsesse
Arvestorhertug,Arvestorhertuginde
Arveprins,Arveprinsesse
Titler som ikke-regerende kongelige og fyrstelige
Prins,Prinsesse
Infant,Infantinde
Junker
  • v
  • d
  • r


Medlemmer af konge- og fyrstehuse har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen.

Det danske kongehus

Anvendte prædikater

Hovedartikel: Prædikat (tiltale)

Prædikatet Hans/Hendes Majestæt bruges om en dansk konge og hans dronning, samt om en dansk regerende dronning.

Prædikatet Hans Kongelige Højhed og Hendes Kongelige Højhed (H.K.H) benyttes om kronprinsen og kronprinsessen, monarkens øvrige børn og deres ægtefæller, tronfølgerens børn og deres ægtefæller (og så videre, i ældste linje), samt om en regerende dronnings ægtefælle.

Andre medlemmer af kongehuset har prædikatet Hans/Hendes Højhed (H.H.).

Anvendte titler

En mandlig regent og dennes ægtefælle har titel af henholdsvis konge og dronning, medens en kvindelig regent og dennes ægtefælle har titel af dronning og prinsgemal.

Titlen kronprins anvendes om en mandlig tronfølger, hvis ingen nyfødt kan overhale denne i arvefølgen. Således var prins Knud tronfølger, men ikke kronprins, fra 1947 til 1953, da han ville være blevet overhalet i arvefølgen, hvis Frederik 9. havde fået en søn (titlen arveprins fik prins Knud først som en ærestitel i 1953, da han ikke længere var tronfølger, men nu i stedet blot var nr. 4 i arvefølgen til tronen).

Kronprinsens hustru fører titel af kronprinsesse. Der har i Danmark aldrig været en kvindelig tronfølger, som ikke har kunnet overhales af en nyfødt, og det er derfor endnu uvist, om en sådan i Danmark vil blive tillagt titel af kronprinsesse, som det f.eks. er sket i Sverige. Efter ændringen i tronfølgeloven i 1953 blev prinsesse Margrethe tronfølger, men kunne teoretisk være blevet overhalet, hvis Frederik 9. havde fået en søn.

Alle øvrige familiemedlemmer – kronprinsens børn, kronprinsens yngre søskende med ægtefæller og børn – har titel af prins/prinsesse. Også en kvindelig tronfølger kaldes i Danmark prinsesse.

Siden 30. april 2008 bærer efterkommere af det danske regentpar yderligere titel af greve/komtesse af Monpezat. Dette er dog ikke en fyrstelig, men en adelig titel.[1]

Præpositioner i henhold til tronfølgen

Personer, som er arveberettigede til den danske trone (efterkommere af Christian 10., der ikke har mistet deres arveret), og som opretholder en kongelig titel, er prinser/prinsesser til Danmark, mens personer, som ikke er arveberettigede (tilgifte familiemedlemmer og evt. fjernere familie), er prinser/prinsesser af Danmark.

Prins Joachim er således prins til Danmark, ligesom prinsesse Benedikte er prinsesse til Danmark.

Kronprinsesse Mary var kronprinsesse af Danmark, før hun blev dronning af Danmark. Prins Henrik var ligeledes prins af Danmark

Monarken kalder sig traditionelt konge til Danmark, f.eks. Frederik 9., omend sprogbrugen konge af Danmark er vidt udbredt og heller ikke ukorrekt (er man til, er man inhærent også af).

Dronning Margrethe har dog valgt titlen Danmarks dronning, der i øvrigt svarer til middelalderkongernes Rex Daniae.

Kongefamiliens medlemmer med prædikat og titel

Bemærk, at grevetitlerne ikke er fyrstelige, men adelige titler og her er medtaget for fuldstændighedens skyld. Grevetitlerne indikerer dog, at der er tale om efterslægt til Prins Henrik og Dronning Margrethe.

  • Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, prins til Danmark, greve af Monpezat
  • Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, prinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat

Prins Joachims to sønner af tidligere ægteskab med Hendes Excellence Alexandra, grevinde af Frederiksborg:

Prins Joachims søn og datter med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie:

Søster til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II:

Hendes børn med prins Richard, prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, indgår ikke i det danske kongehus. De bærer titel af Hans/Hendes Højhed Prins/Prinsesse til Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Kusine til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II:


Det græske kongehus nedstammer fra den danske prins Vilhelm, der i 1863 blev græsk konge under navnet Georg I og med titlen Hellenernes Konge. På grund af de urolige politiske forhold i landet fik familien lov til fremover at beholde deres danske kongelige titler "til at falde tilbage på". Familien indgår således principielt i den danske kongefamilie, men ikke i den danske tronfølge efter den nugældende tronfølgelov. Dronning Anne-Marie har således ved indgåelse af ægteskab i 1964 frasagt sig sin danske arveret og prinsessetitel (til Danmark), om end hendes børn gennem faderen er prinser/prinsesser af Danmark, hvilket i princippet også gælder parret selv.

Deres børn bærer titel af Hans/Hendes Kongelige Højhed Prins/Prinsesse af Grækenland og Danmark.

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ "Kongehuset pressemeddelelse 30. april 2008". Arkiveret fra originalen 3. juni 2011. Hentet 28. juli 2009.
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

DanishView.svg
Based on - made in Inkscape.
Héraldique meuble couronne royale allemande.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Heraldic Imperial Crown (Gules Mitre).svg
Forfatter/Opretter: Heralder, based on Katepanomegas, Licens: CC BY-SA 4.0
Heraldic Imperial Crown with a Gules (red) mitre, the most precise design.