Det danske kongehus

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger Administrativ geografi Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland Underopdeling af Grønland Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik på Færøerne Politik i Grønland

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.

Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.^[1]

Fra januar 2023 kan man dog godt indgå i tronfølgen uden samtidig at være formelt medlem af det danske kongehus.^[2][3]

Til den kongelige familie regnes i dag:

• Kong Frederik 10.
• Dronning Mary

• Kronprins Christian
• Prinsesse Isabella
• Prins Vincent
• Prinsesse Josephine

• Dronning Margrethe 2. (ægtefællen Prins Henrik døde 13. februar 2018)
• Prinsesse Benedikte (ægtefællen Prins Richard døde 13. marts 2017)
• Dronning Anne-Marie (ægtefællen eks-kong Konstantin 2. af Grækenland døde 10. januar 2023)
• Prins Joachim og prinsesse Marie
  (Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg udtrådte af kongehuset den 3. marts 2007)
  • Nikolai, greve af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]
  • Felix, greve af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]
  • Henrik, greve af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]
  • Athena, komtesse af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke af det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]

Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet)^{[fn 1]}:

1. Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
2. Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,^{[fn 2]} +1300 år
3. Sultanatet Oman siden år 751, 1273 år
4. Kongeriget Marokko siden år 788, 1236 år
5. Kongeriget Norge siden år 872, 1152 år
6. Kongeriget Sverige siden år ?^{[fn 3]}

Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger.

(c) Holger Motzkau 2010, Wikipedia/Wikimedia Commons (cc-by-sa-3.0)

De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Som oftest var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert valg en person fra samme slægt, som man antog var af guddommelig oprindelse ... en germansk konge havde endnu en betydningsfuld funktion, idet han var stammens selvskrevne hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:

• Det Oldenborgske Hus blev indført i Danmark med kong Christian I's trontiltrædelse i 1448. Han var søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping. Didrik den Lykkelige var dog også selv efterkommer af det danske kongehus, på sin fars side som efterkommer af Erik Plovpenning og på sin mors side som efterkommer af Knud den Hellige, Harald Kesja og Valdemar den Store.
  Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus. Han var søn af Christian VIII og prinsesse Charlotte Frederikke. Han døde i 1863.
  I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år.
• Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (barnebarn af Frederik V). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje.

Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf fik prins Henrik 10% (indtil 2018) og Prinsesse Benedikte 1,5%. Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio. kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik. En opgørelse der inddrager mere end blot apanage anslår, at statens udgifter til kongehuset er lige under 400 mio. kr.^{[4][5][fn 4]} Herudover modtager bl.a. dronning Magrethe private gaver (skattefrit).^[6][7]

Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset^[7]) samt ejendomsskatter.^[8] Det betyder bl.a., at dronning Magrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.

Den regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven.^[9] Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl.a. har kronprins Frederik og andre medlemmer af kongefamilien flere gange overskredet fartgrænserne uden at få forelagt et bødekrav^[10]. Den eneste, der i henhold til Kongeloven kan træffe beslutning om at retsforfølge medlemmer af kongehuset, er den regerende monark.

Ved kriminelle handlinger fordobles straffen hvis forbrydelsen er sket mod den regerende monark. Dette gælder bl.a. æreskrænkelser.^[11]

Kongehuset har bred opbakning i den danske befolkning. Mere end 70% af befolkningen anslås at bakke op om Kongehuset.^[12]

(I udvalg)

• Alexandra, grevinde af Frederiksborg
• Den danske tronfølge
• Glücksburgske slægt
• Kongelige og fyrstelige titler
• Monarki

Wikimedia Commons har medier relateret til: Det danske kongehus

• Kongehuset.dk – Kongehusets officielle hjemmeside Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine