Det danske kongehus

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger Administrativ geografi Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland Underopdeling af Grønland Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik på Færøerne Politik i Grønland

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Det danske kongehus er betegnelsen for medlemmer af den danske monarks familie.^[1] Mens nogle medlemmer af den danske kongelige familie har titler som prins(esse) af Danmark, har efterkommere af Dronning Margrethe 2. også titlen som greve eller komtesse af Monpezat. Børn (og deres ægtefæller) af tidligere og siddende monarker tiltales Hans/Hendes Kongelige Højhed, mens Kongen og Dronningen tiltales Hans/Hendes/Deres Majestæt(er).

Gennem sin mor, Margrethe 2., er Kong Frederik 10. og hans efterkommere født ind i den Glücksburgske slægt, som er en sidelinje til Huset Oldenborg. Margrethe 2.s børn og mandlige efterkommere følger også agnatisk tronfølge fra Laborde de Monpezat-familien og blev tildelt titlen som greve/komtesse af Monpezat ved kongelig anordning den 30. april 2008.^[2]

Den danske kongelige familie tæller:

• Kong Frederik 10. og Dronning Mary (kongen og hans hustru)
  • Kronprins Christian (kongens søn)
  • Prinsesse Isabella (kongens datter)
  • Prins Vincent (kongens søn)
  • Prinsesse Josephine (kongens datter)
• Dronning Margrethe 2. (kongens mor)
  • Prins Joachim og Prinsesse Marie (kongens bror og svigerinde)
    • Grev Nikolai (kongens nevø)
    • Grev Felix (kongens nevø)
    • Grev Henrik (kongens nevø)
    • Komtesse Athena (kongens niece)
• Prinsesse Benedikte (Kongens moster)
• Dronning Anne-Marie (Kongens moster)

Note

* Flere medlemmer er inkluderet i det tidligere græske kongehus

Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet)^{[fn 1]}:

1. Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
2. Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,^{[fn 2]} +1300 år
3. Sultanatet Oman siden år 751, 1274 år
4. Kongeriget Marokko siden år 788, 1237 år
5. Kongeriget Norge siden år 872, 1153 år
6. Kongeriget Sverige siden år ?^{[fn 3]}

(c) Holger Motzkau 2010, Wikipedia/Wikimedia Commons (cc-by-sa-3.0)

Ifølge Grundlovens § 10^[3] modtager kongen (og det danske kongehus) en årlig statsydelse, apanage, fra den danske regering, som skal dække udgifter til bl.a. personale, administration, vedligehold af bygninger, royale arrangementer, sikkerhed og private omkostninger (rammebeløb eller årpenge).^[4] Derudover betales sikkerhed, fx. i form af livvagter, af Justitsministeriet og officielle udenlandsrejser af Udenrigsministeriet. Apanagens størrelse bestemmes for monarkens regeringstid ved lov, hvor det også fastsættes, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades monarken til brug.^[3]

Ifølge Kongehusets årsberetning^[5] modtog Kongehuset i 2024 ca. 127 millioner kr. i statsydelse, hvoraf rammebeløb (årpenge) til udvalgte medlemmer af Kongehuset omfattede ca. 18 millioner kroner.^{[5] [6][7][fn 4][8][9]}

Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget med et flertal at øge apanagen fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt, som blev begrundet med at økonomien ikke havde "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".^[10]

Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset^[9]) samt ejendomsskatter.^[11] Det betyder bl.a., at dronning Margrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.

Ifølge Grundlovens § 11 modtager udvalgte medlemmer af det danske kongehus et rammebeløb (årpenge) fra den årlige statsydelse (apanage), som kan bruges til private omkostninger.^[12] Ved udbetaling af årpenge skal der ikke betales indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift. I 2024 modtog Kong Frederik 15,4 millioner kroner i rammebeløb (årpenge).^[5] Dronning Mary har ikke en særskilt årpengeordning, men er istedet omfattet af kongens årpenge. Kronprins Christian vil få udbetalt syv millioner årligt, hvor fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks årpenge, mens de resterende tre millioner vil komme fra staten. Kronprins Christian vil først få udbetalt årpenge, når han flytter i egen bolig og får personale.^[13] Kronprinsen er den eneste af de fire kongebørn, der vil modtage årpenge.

Øvrige medlemmer af Kongehuset, der i 2024 modtog årpenge var Dronning Margrethe (12 millioner årligt til sine udgifter til personale og bolig), Prinsesse Benedikte (1,4 millioner årligt) og Prins Joachim (4 millioner kroner årligt).^[5][14] Medlemmer af kongehuset, der modtager årpenge må ikke uden samtykke bruge pengene udenfor Danmarks grænser. Prins Joachim fik i 2023, i forbindelse med sin flytning til USA i forbindelse med et job, lov til at tage sin apanage med udenlands.^[15][16]

Ifølge Grundlovens § 13; "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig" står monarken over loven, og ifølge Kongelovens artikel 25 kan medlemmer af det danske Kongehus ikke anklages og dømmes af domstolene, men alene af monarken.^[17][18] Den regerende monark kan dog ophæve immuniteten til enhver tid, f.eks. hvis et medlem af Kongehuset begår en så alvorlig forbrydelse, at sagen bør behandles af de almindelige domstole.^[19] Ved tilfælde af almindelige overtrædelser af love og regler, vælger Kongehuset ofte at håndtere det internt, som ved (daværende) Kronprins Frederiks involvering i spirituskørsel i 1992 og Frederik og Prins Joachims bilulykke i 1998, samt episoder angående overskridelser af hastighedsgrænser som Frederik, (daværende) kronprinsesse Mary, prins Joachim, og prins Henrik alle har begået.^[20] Det er ikke præciseret hvem af Kongehuset, der er omfattet af den royale immunitet, men i henhold til Kongeloven og Grundloven med kommentarer fra 2015, står der “immuniteten gælder majestæten eller dennes stedfortræder samt 'prinser og prinsesser af blodet'” uden videre præcisering, og det antydes at det er op til monarken at beslutte.^[21]

Ifølge den danske straffelovs § 112, § 113 og § 115, "bliver forbrydelser mod kongen straffet med indtil det dobbelte".^[22][23][24] Yderligere skriver § 115 stk 2. at hvis "lignende forbrydelser sker mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det halve".^[25]

Det danske kongehus har siden 2016 haft en generel bred opbakning^[26] fra den danske befolkning med 75% af adspurgte i december 2024, der ønskede at bevare monarkiet.^[27] Ved Epinions undersøgelse i december 2024 var de adspurgte mest positivt stemte mod Dronning Margrethe (88%), efterfulgt af Dronning Mary og Kong Frederik (begge 85%, men hvor ét procentpoint flere var negativt stemte over for Kongen).^[27]

Forud for tronskiftet i januar 2024 rapporterede Epinion at 79% af de adspurgte at (daværende) kronprins Frederik var klar til at blive konge, mens 83% mente at kronprinsesse Mary var klar til at blive dronning.^[28] Angående Dronning Margrethes abdikation mente 87% af de adspurgte at det var det rigtige tidspunkt at give tronen videre.^[28]

I april 2008 tildelte Dronning Margrethe sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat".^[29] "Af Monpezat" kom fra Prins Henriks familie, da han, før han blev gift ind i den danske kongelige familie, hed "Henri comte (greve,.red) de Laborde de Monpezat".^[30] Dronningen ønskede at dette slægtsnavn skulle gives videre til deres efterkommere.^[31] Indstiftelsen af den nye adelstitel blev også gjort for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.^[31]

I september 2022 annoncerede Dronning Margrethe at lade prins(esse)-titlerne til efterkommere af Prins Joachim bortfalde med virkning fra den 1. januar 2023.^[29] Efterkommerne kunne herefter alene benytte deres titler som "grever og komtesse af Monpezat" og tiltales som "excellencer". Dronningen forklarede denne beslutning med at de fire børnebørn (Grev Nikolai, Grev Felix, Grev Henrik og Komtesse Athena) "i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer." Det blev fastslået at efterkommerne fastholdte deres plads i arvefølgen.^[29]

(I udvalg)

• Alexandra, grevinde af Frederiksborg
• Den danske tronfølge
• Glücksburgske slægt
• Kongelige og fyrstelige titler
• Monarki

Wikimedia Commons har medier relateret til: Det danske kongehus

• Kongehuset.dk – Kongehusets officielle hjemmeside Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine