Konflikten i Østsudan

Kort over Sudans provinser, Østsudan består af provinserne al-Bahr al-ahmar, al-Qadarif, Kassala og Nahr an-Nil

Konflikten i Østsudan var en borgerkrig i Sudan mellem centralregeringen i Khartoum og etniske minoriteter i de østsudanske provinser. I løbet af 1990’erne udviklede spændinger mellem lokalbefolkningen og regeringen sig til åbne kampe. I midten af 2006, blev der underskrevet en fredsaftale mellem de involverede oprørsgrupper og regeringen, og siden har stridighederne været bilagt.

Årsager

Det østlige Sudan bebos hovedsageligt af medlemmer af beja og rashaidafolkene, området er fattigt og underudviklet også i forhold til resten af landet, og det plages ofte af tørke og hungersnød. Trods rige forekomster af guld og jernmalm i Jebel al-Bahrbjergene, har udnyttelsen af disse ressourcer ikke forandret levevilkårene for lokalbefolkningen; tværtimod føler mange beja og rashaida, at de bliver marginaliseret og undertrykt af centralregeringen.

Forløb

I 1957 grundlagde intellektuelle af bejaafstamning organisationen Beja Congress, med Dr. Taha Osman Bileya som leder. Formålet var at arbejde for større autonomi for bejafolket. I 1990’erne indledte Beja Congress som reaktion på en forøget repression egentlige kamphandlinger vendt mod regeringsstyrkerne. Regeringsinstallationer såsom de strategisk vigtige olieledninger, som løber igennem beja-området mod Rødehavet, var ofte mål for oprørsgruppens angreb.

I 2005 indledte oprørsgruppen SPLA i Sydsudan og regeringen fredsforhandlinger, der bragte en ende på krigen mod syd. Fredstraktaten gav de sydlige provinser en højere grad af autonomi og muligheden for selvstændighed blev stillet i udsigt. Det gav de utilfredse befolkningsgrupper i andre egne af landet forhåbninger om at kunne opnå en lignende aftale. Beja Congress gik i forbund med SLA i Darfur og slog sig sammen med rashaida-gruppen Free Lions i Eastern Front. Sudans regering frygtede at konflikten i Østsudan ville eskalere og nå samme omfang som i Darfur og begyndte derfor at arbejde for en fred.

Fred

I begyndelsen af 2006 blev fredsforhandlingerne mellem Sudans regering og Østsudans oprørere indledt i Asmara, Eritrea, og 26. juni blev der indgået en våbenhvileaftale. ^[1]. Samtidig blev enedes man om en ny udviklingsplan for hele regionen. ^[2]; den omfattede en fond til finansiering af bedre uddannelse, nyt sundhedssystem og bedre adgang til drikkevand i Østsudan. Senere ville man afklare spørgsmål om sikkerhed og fordelingen af magten mellem lokalbefolkningen og centralregeringen. 14. oktober blev fredsaftalen underskrevet. ^[3][4].

I maj 2007 blev Eastern Fronts talsmand Musa Mohammed Ahmed udnævnt som assistent for Sudans præsident Omar al-Bashir, andre fremtrædende medlemmer af oprørsgruppen blev indsat i prominente positioner i centraladministrationen. ^[5]Eastern Front erklærede 1. juni at de havde påbegyndt demobiliseringen af deres militære styrker.

Se også

• 2. sudanske borgerkrig
• Darfur-konflikten
• Sydsudan

Referencer

Eksterne link

• Suliman Salih Dirar fra Beja Congress om konflikten (engelsk)
• www.globalsecurity.org om Beja Congress (engelsk)

Noter