Kondenserede stoffers fysik

Kondenserede stoffers fysik[1] (også kaldet fysik af kondenserede stoffer[2] eller faststoffysik[3]; engelsk: condensed matter physics) er studiet af fysiske stoffer, hvilket inkluderer alle materialer. Det er det største forskningsområde inden for fysik og kan ses som en del af den tværfaglige materialevidenskab. Fysiske egenskaber af interesse tæller bl.a. ledningsevne, elasticitet og faseovergange. Kondenserede stoffer kan deles op i hårde materialer (hard matter) såsom metaller og bløde materialer (soft matter) såsom polymerer.[4]

Definition

Afhængig af kilden er der forskellige definitioner på, hvad kondenserede stoffers fysik er. I kurset Kondenserede stoffers fysik på Syddansk Universitet bruges statistisk mekanik og kvantemekanik til at beskrive og forudsige krystallinske materialers egenskaber, men også bløde stoffer såsom kolloider og flydende krystaller.[1] En lignende definition bruger det online leksikon Lex og nævner yderligere elektrongasser og heterostrukturer. Lex sætter begrebet lig med faststoffysik.[3] Det videnskabelige tidsskrift Nature skriver, at emnet dækker faststof inkl. amorfe stoffer såsom glas.[5] Ifølge University of Kansas hører væsker og mere eksotiske tilstandsformer såsom Bose-Einstein-kondensater også inde under kondenserede stoffers fysik.[6] Denne brede definitions bakkes op af forlaget Springer.[7]

I denne artikel anvendes den bredeste definition, og faststoffysik er derfor en underkategori.

Historie

Kondenserede stoffer opstod for alvor som selvstændig disciplin efter 2. Verdenskrig i takt med at flere og flere fysikere arbejdede for virksomheder i industrien.[8]

Kildehenvisninger

  1. ^ a b "FY543: Kondenserede stoffers fysik", sdu.dk, Syddansk Universitet, hentet 30. december 2020
  2. ^ "FY532: Fysik af Kondenserede stoffer I", sdu.dk, Syddansk Universitet, hentet 31. december 2020
  3. ^ a b Smith, Henrik, "faststoffysik", Lex, Foreningen lex.dk, hentet 30. december 2020
  4. ^ "Condensed Matter Physics", colorado.edu, University of Colorado Boulder, hentet 31. december 2020
  5. ^ "Condensed-matter physics", nature.com, Nature, hentet 30. december 2020
  6. ^ "Condensed Matter Physics", physics.ku.edu, University of Kansas, arkiveret fra originalen 25. november 2020, hentet 30. december 2020
  7. ^ "Condensed Matter Physics - Books and Journals", springer.com, Springer, hentet 31. december 2020
  8. ^ Martin, Joseph D. (2019). "When condensed-matter physics became king". Physics Today (engelsk). 72 (1): 30. doi:10.1063/PT.3.4110. Arkiveret fra originalen 29. april 2021. Hentet 10. maj 2021.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side