Kompasretning

Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner. Retningen tænkes angivet fra ethvert punkt på en plan flade (et geodætisk kort) eller en kugleflade (en globus).

Verdenshjørner

Et verdenshjørne er en af de fire geografiske hovedkompasretninger (set ud fra fx et traditionelt kort der vender læseligt):

Desuden kan man tale om yderligere to retninger, nemlig:

  • Zenit som er retningen lodret opad
  • Nadir som er retningen lodret nedad

Kompasretninger

Flere af kompasretningerne har haft navne fra gammel tid (se nedenfor), men de øvrige kan beskrives ved angivelse af et antal grader, hvor retningen nord fastlægges som = 0°, og hvor gradtallet er stigende i solens retning (= "med uret"). Traditionelt svarer 360° til hele cirklen, men en ny skala opererer med en opdeling i 400 enheder, kaldet gon. Kompasretningerne forkortedes oprindeligt på dansk med N for nord, S for syd, Ø for øst og V for vest.[kilde mangler] I dag bruges sædvanligvis de engelske forkortelser: E (East) og W (West), men nord og syd er uændret.[kilde mangler]

De navngivne kompasretninger

Kompasrose med de fleste navngivne kompasretninger
NavnForkortelseGraderNygrader
NordN0 gon
Nord til øst[1]N. t. Ø.11,25°12,5 gon
NordnordøstNNØ22,5°25 gon
Nordøst til nordNØ. t. N.33,75°n37,5 gon
Nordøst45°50 gon
Nordøst til østNØ. t. Ø.56,25°62,5 gon
ØstnordøstØNØ67,5°75 gon
Øst til nordØ. t. N.78,75°87,5 gon
ØstØ90°100 gon
Øst til sydØ. t. S.101,25°112,5 gon
ØstsydøstØSØ112,5°125 gon
Sydøst til østSØ. t. Ø.123,75°137,5 gon
Sydøst135°150 gon
Sydøst til sydSØ. t. S.146,25°162,5 gon
SydsydøstSSØ157,5°175 gon
Syd til østS. t. Ø.168,75°187,5 gon
SydS180°200 gon
Syd til vestS. t. V.191,25°212,5 gon
SydsydvestSSV202,5°225 gon
Sydvest til sydSV. t. S.213,75°237,5 gon
SydvestSV225°250 gon
Sydvest til vestSV. t. V.236,25°262,5 gon
VestsydvestVSV247,5°275 gon
Vest til sydV. t. S.258,75°287,5 gon
VestV270°300 gon
Vest til nordV. t. N.281,25°312,5 gon
VestnordvestVNV292,5°325 gon
Nordvest til vestNV. t. V.303,75°337,5 gon
NordvestNV315°350 gon
Nordvest til nordNV. t. N.326,25°362,5 gon
NordnordvestNNV337,5°375 gon
Nord til vestN. t. V.348,75°387,5 gon

Kompasretninger i navigation

Vindretninger angives efter den retning som vinden bevæger sig fra, mens strømretninger angives efter den retning strømmen bevæger sig imod. Når man f.eks. taler om "nordlig vind" eller at vinden er i nord, så betyder det altså at vinden har retning fra nord mod syd. Strømretninger angives i reglen som nordgående, vestgående og tilsvarende, hvilket sjældent giver anledning til misforståelser.

Vindretningerner fra kardinalretningerne N, V, Ø og S benævnes også Nordenvinden, Vestenvinden og Østenvinden mens den sydlige vind er navngivet efter ældre sprogbrug: Søndenvinden.

Kompasretninger i kulturhistorien

Man har længe benyttet kompasretninger som omskrivninger for geografiske eller kulturelle enheder. Vesten eller occidenten er således de kristne lande, der ligger vest for de muslimske lande. Østen eller orienten er så de lande, der ligger øst for vesten. Levanten er et andet navn for den nærmeste orient, ordet betyder den opgående sols lande.

Syden er en betegnelse for de varme lande, selv om der jo bliver koldere igen, når man har passeret ækvator.

Norden er for os de nordiske lande. Betydningen er en anden i andre områder.

Mange af de tidligste kort fremstillet i Europa, har øst anbragt øverst på kortet. Som et minde om dette, har kompasroser på kort ofte et lille kors ved øst. Det henviser også til, at øst i store træk var retningen til Jerusalem.

Trivia

Se også

Eksterne referencer

  1. ^ [1] Salmonsens Konversationsleksikon, bind 14

Medier brugt på denne side

Kompasrose dansk.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Compass rose, with Danish direction descriptions (nord, vest, syd, øst as opposed to north, west, south, east - et cetera).