Kommunistisk Sammenslutning Marxister-Leninister

Kommunistisk Sammenslutning Marxister-Leninister  
 
Grundlagtmaj 1978
Nedlagt31. december 1978
 
Politisk ideologimarxisme-leninisme, kommunisme, socialisme
Politisk placeringYderste venstrefløj
Partifarve(r)Rød
Udspringer afKommunistisk Arbejderparti (KAP)
Ophav tilDanmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML)

Kommunistisk Sammenslutning Marxister-Leninister (Forkortet: KSML) var en dansk kommunistisk organisation, som blev dannet i maj 1978 af en gruppe, der var gået ud af Kommunistisk Arbejderparti (KAP).

Forud var gået en langvarig kamp om linjen i KAP, hvor flertallet sluttede op om Kinas kommunistiske parti og dennes såkaldte treverdens-teori, medens de senere KSML'ere var tilhængere af en mere traditionel marxisme-leninisme og orienterede sig mod det albanske kommunistparti og fordømte KAP's linje som revisionistisk.[1]

Gruppen fik ikke noget langt liv, idet den allerede d. 31. december samme år sluttede sig sammen med Marxistisk-Leninistisk Forbund, der også var udgået af KAP, og stiftede Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML).[2]

Referencer