Kollerup (Sydslesvig)
- For alternative betydninger, se Kollerup. (Se også artikler, som begynder med Kollerup)
Kollerup er en landsby beliggende cirka 10 km sydøst for Flensborg i landskabet Angel i det nordøstlige Sydslesvig i Nordtyskland. Med til Kollerup regnes Kollerupmark (Kollerupfeld), Kollerupskov (Kollerupholz) og Sønderballe (Süderballig). Landskabet er let kuperet med enkelte mindre skovområder. Landsbyen er omgivet af Møllebro-Bistoft (i nordvest), Oksagerskov (i nordøst), Satrup (i sydøst) og Obdrup (i syd). Kollerup blev første gang nævnt 1472. Stednavnet er afledt af personnavnet gl.dansk Koli (muligvis Kolli)[1].
Administrativ udgjorde Kollerup tidligere en selvstændig kommune, men blev den 15. februar 1970 indlemmet i Store Solt kommune. I kirkelig henseende hører landsbyen under Store Solt Sogn. Bonde Å (en biflod til Trenen) danner i syd pâ et stykke grænsen mod Satrup Sogn[2]. I Kollerup fandtes 1864 9 større gårde, 2 kådnersted samt en kro[3]. I den danske periode hørte landsbyen under Ugle Herred (Flensborg Amt), Hertugdømmet Slesvig (Sønderjylland).
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kollerup (Sydslesvig)
Noter
- ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.2, København 1948, side 473
- ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, side 473
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 204
Koordinater: 54°42′43.23″N 9°33′30.97″Ø / 54.7120083°N 9.5586028°Ø