Kollegialitetsprincippet

Politik i Antikkens Rom
Perioder
Romerske Kongerige 753 f.Kr. – 509 f.Kr. Romerske Republik 509 f.Kr. – 27 f.Kr. Romerske Kejserrige 27 f.Kr. – 395 e.Kr. Principatet 27 f.Kr. – 284 e.Kr. Dominatet 284 e.Kr. – 641 e.Kr. Vestromerske Rige 395 e.Kr. – 476 e.Kr. Østromerske Rige 395 e.Kr. – 1453 e.Kr. Tidslinje
Folkeforsamlinger
Centurie Kurie Plebejer Tribus
Almindelige magistrater
Consul Praetor Kvæstor Promagistrat Prokonsul Propraetor Ædil Censor Guvernør Tribun Plebejer Militær
Særlige magistrater
Corrector Diktator Magister equitum Consular tribune Rex Triumviri Decemviri Interrex
Politiske institutioner
Imperium Kollegialitet Auctoritas Romersk borger Cursus honorum
Forfatning
Kongeriget Republikken Sullas reformer Kejserrige Augustus' reformer Sene Kejserrige
Romerret
Mos maiorum Ius Senatus consultum Quaestio perpetua Senatus consultum ultimum
Titler og hæder
Kejser Legatus Dux Officium Præses Praefectus Vicarius Vigintisexviri Triumvir monetalis Liktor Magister militum Imperator Princeps senatus Pontifex maximus Augustus Cæsar Tetrarkiet
Del af historieportalen
v d r

Kollegialitetsprincippet blev indført i det samlede Romerrige, omkring år 500 e.kr. for at forhindre enevælde og magtmisbrug. Man valgte flere ligestillede embedsmænd til de samme niveauer i embedet, så de kunne kontrollere hinanden, og magten ikke blev centraliseret hos én person. Derudover havde man kun sin embedsstilling et år af gangen. Dog var det anderledes hvis man var censor, dette var en stilling man kunne opnå efter mange år som embedsmænd på forskellige niveauer. En censor var datidens skatteopkræver, og man havde denne stilling fem år af gangen.^[1]

Reference

Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.