Kolding Sygehus
Kolding Sygehus | |
---|---|
Sygehus Lillebælt | |
Generelle informationer | |
Sted | Kolding, Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Indviet | 1. gang 1782 * nuvær. - 1975 |
Fakta | |
Ansatte | Ca. 2.000 |
Senge | 320 |
Websted | www.regionsyddanmark.dk |
Oversigtskort | |
Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt (SLB), er et sygehus beliggende på Dyrehavegårds jorder i den nordlige del af Kolding. Sygehuset er tegnet af arkitekt Jørgen Bisgaard fra C.F. Møllers Tegnestue, og byggeriet blev indledt i 1968. Sygehuset åbnede i 1975 samtidig med, at det gamle og nedslidte sygehus i centrum af byen efterhånden blev lukket. Selve flytningen varede frem til 1986.
Der har været sygehus på forskellige lokaliteter i byen siden 1782, både i Hospitalsgade, Helligkorsgade og senest i Sct. Jørgensgade. Den sidstnævnte bygning husede Syddansk Universitet.
I 2003 fusionerede sygehuset til Fredericia og Kolding Sygehuse, og i 2008 blev et omfattende nybyggeri og renovering sat i værk. Det gjorde sygehuset tre gange større end det forhenværende sygehus. I løbet af 2008 blev Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt (SLB), en sammenslutning af sygehuse, som ligeledes indbefatter Middelfart, Vejle og Give Sygehus.
Kolding Sygehus blev udpeget som akutsygehus i Region Syddanmarks nye sygehusstruktur.[1] En sygehusapoteksafdeling af Sygehusapotek Fredericia og Kolding Sygehuse er beliggende på sygehuset.
Kolding Sygehus SLB indeholder en af landets største akutafdelinger, en stor fælles specialiseret intern medicinsk afdeling, kardiologisk afdeling, organkirurgisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, neurologisk afdeling, gynækologisk og obstetrisk afdeling, pædiatrisk afdeling, radiologisk afdeling og en større intensiv afdeling.[2]
Kilder og henvisninger
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 21. juni 2020.
- ^ Kolding Sygehus
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
Location map of Region Syddanmark in Denmark. Created by User:Valentinian based on Image:Map DK Odense.PNG created by User:Michiel1972 who released the latter image under PD.
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Indgangen til Kolding Sygehus