Kolding Station
| Kolding Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land | Danmark | ||
| Stationstype | Togfølgestation | ||
| Adresse | Banegårdspladsen 4 6000 Kolding | ||
| Kommune | Kolding Kommune | ||
| Jernbane | Fredericia-Padborg-banen | ||
| Nabostationer | Lunderskov Station, Taulov Station  | ||
| Forkortelse | Kd | ||
| Afstand | 19,9 km fra Fredericia | ||
| Perron(er) | 2 | ||
| Perronspor | 3 | ||
| Transport | |||
| Operatører | DSB | ||
| Togforbindelser | InterCityLyn InterCity Regional | ||
| Buslinjer | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 103 106 134 147 166 188 207 252 253 254 511 900X | ||
Kolding Station er en dansk jernbanestation i Kolding. Foruden persontrafik har Kolding Station betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodstrafikruter i Danmark, den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Historie
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Den nuværende banegård blev opført i 1882-83 og indviet i 1884. Den er tegnet i historicistisk stil med træk fra renæssance og barok af en af Statsbanernes egne arkitekter, Thomas Arboe, som har tegnet en lang række andre stationer.
Senere fik Kolding tre privatbaner, der alle er nedlagt.
Egtvedbanen
Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930) havde sin egen hovedstation, Kolding Nordbanegård eller Kolding Nord, hvorfra der var et forbindelsesspor til Kolding Station. Her fik banen 3 spor nordvest for DSB's. Da banen var smalsporet, måtte man også have nogle specielle spor med smalspor i den ene ende og normalspor i den anden, så man kunne trille såkaldte fadinger, en slags containere, mellem de smalsporede godsvogne og enkelte normalsporede godsvogne, som banen også havde for at kunne sende gods rundt i landet med DSB.[1]
Kolding Sydbaner
Kolding Sydbaner (1911-48) havde også sin egen hovedstation, Kolding Sydbanegård eller Kolding Syd. Der blev anlagt et spor via havnen, så man kunne udveksle godsvogne med DSB, men DSB's stationsforstander mente, at det ville give for store gener at lade persontog køre den vej. Først i 1922 blev der etableret et forbindelsesspor, så sydbanernes persontog kunne køre videre til statsbanestationen. Dette spor gik over Kolding Å på en bro, der er bevaret som gangbro vest for Kongebrogade.
Troldhedebanen
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding Station, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Noter
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- ^ Signalposten 1991/1, s. 4 – med sporplaner
Eksterne kilder/henvisninger
- Kolding Station på dsb.dk
- Signalposten 1989/2 s. 66-79
- Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
Kolding
| Foregående station | DSB | Efterfølgende station | ||
|---|---|---|---|---|
| InterCityLyn København - Sønderborg | mod Sønderborg | |||
mod Østerport | InterCity København - Esbjerg | mod Esbjerg | ||
mod København H | EuroCity København - Odense - Hamburg | mod Hamburg Hbf | ||
mod Aarhus H | InterCity Aarhus - Kolding | Endestation | ||
Endestation | InterCity Fredericia - Flensborg | mod Flensborg | ||
mod Aarhus H | Regionaltog Aarhus - Fredericia - Esbjerg | mod Esbjerg |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Winbladh, Licens: CC BY-SA 3.0
Banelinjer for Kolding by i ca. 1910
The first trainstation in Kolding was built in 1866 and later more appeared,but the biggest and only one left is Banegården from 1884.Architect is Thomas Arboe.