Kolbjørn Gåsvær

Kolbjørn Gåsvær (1. februar 1926Jøa30. juni 2012Jøa) var en norsk lærer, Duun-formidler og kulturarbejder.

Gåsvær blev født på Jøa i Fosneskommune, Nord-Trøndelag. Han var uddannet lærer fra Levanger lærerskole (1950), og studerede senere ved Universitetet i Trondheim og Danmarks Lærerhøjskole, København. Han havde arbejdet i over 40 år som lærer, i Salsnes, Lesja, Namsos og Jøa.

Han var redaktør for Årbok for Namdalen i tolv år. Som lærer arbejdede han meget med at formidle Olav Duuns forfatterskab. Han var med til at starte Olav Duun-stiftinga i Namdalen i 1996, og var redaktør på medlemsbladet. For sit alsidige kulturarbejde, med vægt på hans indsats indenfor Duun, blev han tildelt Naumdøla Mållags målpris, Nord-Trøndelag fylkes kulturpris og Fosnes kommunes kulturpris.

Kolbjørn Gåsvær har skrevet kronikker, digte og andet til forskellige aviser og tidsskrifter. Han var konsulent for TV-serien Medmenneske, har skrevet teaterstykket Overhallsrevolusjonen for Overhalla-historieforening og har været skuespiller i Trygve Hoffs HerlaugsspelLeka i fem år. Han var også fylkestingsrepræsentant i tolv år.

Litteratur

  • En vandring i Olav Duuns rike:Olav Duun: "Landet i eventyret". Udgivet af Nord-Trøndelag fylkeskommune, 1996. 19 s. (Også på engelsk og tysk)
  • Gjetarliv : 70 gamle gjetarar fortel. Jøa, 1996. 56 s. (norsk)
  • Hilderøya og Øyværet, Olav Duun og Gjæslingan. Jøa, 1999. 43 s. (norsk)
  • Norart 17 artikler fra Årbogen for Namdalen (norsk)
  • Mindeord i Trønder-Avisen 4.7.2012 (norsk)