Koji Murofushi

Koji Murofushi

Koji Murofushi Daegu 2011.jpg

Personlig information
Født8. oktober 1974 (48 år) Rediger på Wikidata
Numazu, Japan Rediger på Wikidata
Højde187 cm Rediger på Wikidata
Vægt89 kg Rediger på Wikidata
FarShigenobu Murofushi Rediger på Wikidata
MorSerafina Moritz Rediger på Wikidata
SøskendeYuka Murofushi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedChukyo Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseHammerkaster Rediger på Wikidata
Deltog iAsiatiske Lege 2002,
Sommer-OL 2000,
Sommer-OL 2004,
Sommer-OL 2008,
sommer-OL 2012 Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverChukyo Universitet, Tokyo Medicin- og Tandlægeuniversitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMedalje med lilla bånd (2004) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Koji Murofushis hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Koji Alexander Murofushi (født 8. oktober 1974 i Numazu) er en japansk tidligere atletikudøver, der var i den absolutte verdenselite i hammerkast i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne.

Karriere

Murofushis første store internationale resultat var sølvmedaljen ved de asiatiske lege i 1994. Fire år senere vandt han guld ved de tilsvarende lege, og han deltog første gang ved OL i 2000 i Sydney, hvor han nåede finalen og blev nummer ni. Ved VM i 2001 vandt han sølv, ved de asiatiske lege i 2002 vandt han igen sølv, og ved VM i 2003 blev det til bronze til Murofushi.[1]

Ved OL 2004 i Athen hørte han til i favoritfeltet sammen med hviderusseren Ivan Tsikhan og ungareren Adrián Annus. Murofushi kvalificerede sig uden problemer til finalen, og her var det Annus, der lagde bedst ud og kastede 83,19 m i sit tredje forsøg, hvilket blev det længste i konkurrencen. Murofushi var gennem hele finalen næstbedst og nåede ud på 82,91 m i sit sidste forsøg, mens Tsikhan i sit sidste forsøg nåede 79,81 m, hvilket var tredjebedst. Imidlertid blev både Annus og Tsikhan efterfølgende diskvalificeret på grund af brug af doping, hvilket betød, at Murofushi endte med at få guldmedaljen. Tsikhans diskvalifikation kom først i december 2012, hvorpå det blev besluttet, at de følgende kastere ikke ville blive rykket op, og derfor er der kun givet guldmedaljen fra denne konkurrence.[2]

Murofushi deltog også i OL 2008 i Beijing, hvor han blev nummer fem, og ved VM i 2011 vandt han guld.[1]

Hans sidste OL blev i 2012 i London. Her var han næstbedst i kvalifikationsrunden med 78,48 m, kun overgået af ungareren Krisztián Pars, der kastede 79,37 m. I finalen lagde Pars sig i spidsen og nåede ud på 80,59 m i sit tredje forsøg, hvilket var nok til guld, mens sloveneren Primož Kozmus kastede 79,36 m og vandt sølv. Murofushis bedste forsøg blev på 78,71 m, hvilket sikrede ham bronzemedaljen.[3]

Privatliv

Koji Murofushi er søn af Shigenobu Murofushi, der ligeledes var hammerkaster og deltog i flere olympiske lege. Kojis søster, Yuka Murofushi, har også været hammerkaster og deltaget i et enkelt OL.[1] Hans mor, Serafina Murofushi (født Moritz), var af rumænsk afstamning og var spydkaster.[4]

Referencer

  1. ^ a b c Koji Murofushi, olympedia.org, hentet 9. november 2022
  2. ^ Hammer Throw, Men, olympedia.org, hentet 9. november 2022
  3. ^ Hammer Throw, Men, olympedia.org, hentet 9. november 2022
  4. ^ Walsh, Bryan (14. juli 2004), "To the Hammer Born", Time, arkiveret fra originalen 29. oktober 2010, hentet 9. november 2022

Eksterne henvisninger

JapanSpire
Denne biografi om en japaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Koji Murofushi Daegu 2011.jpg
Forfatter/Opretter: Erik van Leeuwen, Licens: GFDL
Koji Murofushi during 2011 World championships Athletics in Daegu