Kodeks

Denne artikel handler om bøger – Medieformater behandles i Codec

Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme". Flertalsformer der ses er "codices", "codexes" eller "kodekser". Ordet betegner blandt andet de gamle romerske bøger, indbundne manuskripter fra middelalderen og lovsamlinger.

Kodeks (håndskrevet bog, manuskript)

Codex Argenteus fra 500-tallet indeholder biskop Wulfilas bibeloversættelse til gotisk.
En side fra Codex Amiatinus, en kendt Vulgata (bibeloversættelse til latin) fra 1700-tallet viser den gammeltestamentlige skriver Ezra i arbejde.
De fire evangelister i det berømte, irske manuskript Book of Kells fra 700-tallet.
Miniatur af Apostlen Johannes med bog og pen fra Codex Aureus fra klostret i Lorsch i Tyskland fra omkring 800.
Den engelske munk Beda skriver inspireret af Helligånden.

Codex var romernes ord for bog. Oprindelig var den sat sammen af flere tavler af træ eller elfenben. Oftest var pladerne dækket af voks, hvori man kunne ridse bogstaver med en griffel. Da Julius Cæsar skrev om Gallerkrigene, skulle han imidlertid have udbredt de bogruller, han skrev på, så de dannede en bog i harmonikaform. Efterhånden blev ordet codex også brugt om bøger skrevet på papyrus, pergament eller papir, når arkene var lagt sammen som i vore bøger og ikke i en skriftrulle. Kodeks blev det sædvanlige medie for skrift i de første århundreder efter Kristi fødsel.

Kodeks var meget enklere end ruller. Det blev lettere at opbevare og transportere bøger, og teksten blev mere tilgængelig. Nu kunne læseren straks bladre op hvor som helst i bogen, og man kunne skrive på begge sider af arkene. Opfindelsen af kodeks har derfor været meget betydningsfuld i menneskenes kulturhistorie. Alligevel var antallet af bøger begrænset, både på grund af materialet og afskrivningen.

Efter opfindelsen af bogtrykkunsten i 1400-tallet blev kodeks brugt om manuskripter (håndskrifter) fra middelalderen – især bibeltekster:

  • Codices puri ("rene kodekser") – bibelhåndskrifter med græsk tekst.
  • Codices mixti ("blandede kodekser") – bibelhåndskrifter med kommentarer og oversættelser.
  • Codices rescripti ("overskrevne kodekser") – håndskrifter hvor den oprindelige tekst er fjernet og erstattet med en ny (se palimpsest).
InkunabelPapyrus

Kendte kodekser (udvalg)

Det findes en mængde kodekser eller håndskrifter. Ofte er de yderst smukt dekoreret udvendigt og indvendigt gerne med farverige illustrationer eller miniaturer. Bøgerne var så illuminerede manuskripter. Kodekser kan have navn efter ophavs- eller opbevaringsstedet: en by eller et bibliotek, men også efter indhold og udseende. De har som regel latinske navne:

Codex (lovsamling)

I Romerrigets retssystem var codex betegnelsen på en samling af love eller forordninger. Der er en række kendte kodekser gennem historien, bl.a. kejser Theodosius' lovsamling Codex Theodosianus fra år 438 og Codex iuris canonici (CIC), den romersk-katolske kirkes officielle lovbog.

Codex (sangbog)

Codex er også navnet på den sangbog de nederlandske studenter bruger til deres traditionelle sangfester, de såkaldte cantus.

Kodeks (moralregler)

En kodeks kan i overført betydning betegne en – ofte uskreven – samling af regler eller sædvaner for en gruppe. Fx i sammensætninger som moralkodeks og æreskodeks.

Se også

Eksterne henvisninger

BogSpire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Books-aj.svg aj ashton 01.svg
Forfatter/Opretter: AJ on openclipart.org, Licens: CC0
Two books icon.
CodxAmiatinusFolio5rEzra.jpg
Folio 5r from the Codex Amiatinus (Florence, Biblioteca Medicea Laurenziana, MS Amiatinus 1), Ezra the scribe. "When the sacred books had been consumed in the fires of war, Ezra repaired the damage."
Man writing Corpus Christi College Cambridge MS. 389.jpg
Tonsured and beardless St. Jerome in a green robe, writing with a pen in the right hand and a knife in the left hand; a dove at his ear. Full-page drawing, folio 1v of a Latin and Old English manuscript of the Lives of the Hermits Paul and Guthlac. This *not* Beda Venerabilis, please see the discussion page.
KellsFol027v4Evang.jpg
Image of Folio 27v, with the four evangelist symbols from the en:Book of Kells, a 1200 year old book. Scanned from: Meehan, Bernard; The Book of Kells': an illustrated introduction to the manuscript in Trinity College Dublin. London: Thames and Hudson, 1994. p. 8.