Kodeks

Denne artikel handler om bøger – Medieformater behandles i Codec

Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme". Flertalsformer der ses er "codices", "codexes" eller "kodekser". Ordet betegner blandt andet de gamle romerske bøger, indbundne manuskripter fra middelalderen og lovsamlinger.

Kodeks (håndskrevet bog, manuskript)

Codex Argenteus fra 500-tallet indeholder biskop Wulfilas bibeloversættelse til gotisk.

En side fra Codex Amiatinus, en kendt Vulgata (bibeloversættelse til latin) fra 1700-tallet viser den gammeltestamentlige skriver Ezra i arbejde.

De fire evangelister i det berømte, irske manuskript Book of Kells fra 700-tallet.

Codex var romernes ord for bog. Oprindelig var den sat sammen af flere tavler af træ eller elfenben. Oftest var pladerne dækket af voks, hvori man kunne ridse bogstaver med en griffel. Da Julius Cæsar skrev om Gallerkrigene, skulle han imidlertid have udbredt de bogruller, han skrev på, så de dannede en bog i harmonikaform. Efterhånden blev ordet codex også brugt om bøger skrevet på papyrus, pergament eller papir, når arkene var lagt sammen som i vore bøger og ikke i en skriftrulle. Kodeks blev det sædvanlige medie for skrift i de første århundreder efter Kristi fødsel.

Kodeks var meget enklere end ruller. Det blev lettere at opbevare og transportere bøger, og teksten blev mere tilgængelig. Nu kunne læseren straks bladre op hvor som helst i bogen, og man kunne skrive på begge sider af arkene. Opfindelsen af kodeks har derfor været meget betydningsfuld i menneskenes kulturhistorie. Alligevel var antallet af bøger begrænset, både på grund af materialet og afskrivningen.

Efter opfindelsen af bogtrykkunsten i 1400-tallet blev kodeks brugt om manuskripter (håndskrifter) fra middelalderen – især bibeltekster:

Codices puri ("rene kodekser") – bibelhåndskrifter med græsk tekst.
Codices mixti ("blandede kodekser") – bibelhåndskrifter med kommentarer og oversættelser.
Codices rescripti ("overskrevne kodekser") – håndskrifter hvor den oprindelige tekst er fjernet og erstattet med en ny (se palimpsest).

Kendte kodekser (udvalg)

Det findes en mængde kodekser eller håndskrifter. Ofte er de yderst smukt dekoreret udvendigt og indvendigt gerne med farverige illustrationer eller miniaturer. Bøgerne var så illuminerede manuskripter. Kodekser kan have navn efter ophavs- eller opbevaringsstedet: en by eller et bibliotek, men også efter indhold og udseende. De har som regel latinske navne:

Codex Aleppo
Codex Alexandrinus
Codex Argenteus – "Sølvbibelen", pragthåndskrift på gotisk fra ca. 520
Codex Bobbiensis
Codex Gigas – "Djævlebibelen"
Codex Gothanus
Codex Leningradensis
Codex Runicus
Codex Sinaiticus
Codex Vaticanus
Codex Vercellensis
Codex Westminster Leningrad
Codex Abrogans
Codex Alimentarius
Codex Alimentarius Austriacus
Codex Amiatinus
Codex Astensis
Codex aureus Stockholm – "Guldbibelen" fra 700-tallet opbevares i Stockholm
Codex Aureus of St. Emmeram
Codex Aureus of Lorsch
Codex Basilensis
Codex Berolinensis
Codex Bezae
Codex Bildstenianus
Codex Bureanus
Codex Clarkianus
Codex Claromontanus
Codex Cumanicus
Codex Ephraemi Rescriptus
Codex Exoniensis
Codex Faenza
Codex Flatoiensis
Codex Frisianus – islandsk pergamenthåndskrift fra ca. 1330
Codex Hammer
Codex Hammurabi
Codex Hierosolymitanus
Codex iuris canonici
Codex Iustinianus
Codex Leicester
Codex Manesse
Codex Maximilianeus bavaricus civilis
Codex Mendoza
Codex Pisanus
Codex Regius
Codex Rohonczi
Codex syriacus
Codex Theodosianus
Codex Upsaliensis
Codex Usserianus Primus
Codex Verelianus
Codex Wallerstein
Codex Wormianus
Codex Zamoscianus
Codex Zouche-Nuttall
Codex ms. 3227a

Nag Hammadi-teksterne – en samling tidlig-kristne, gnostiske tekster fra byen Nag Hammadi
Book of Kells

Codex (lovsamling)

I Romerrigets retssystem var codex betegnelsen på en samling af love eller forordninger. Der er en række kendte kodekser gennem historien, bl.a. kejser Theodosius' lovsamling Codex Theodosianus fra år 438 og Codex iuris canonici (CIC), den romersk-katolske kirkes officielle lovbog.

Codex (sangbog)

Codex er også navnet på den sangbog de nederlandske studenter bruger til deres traditionelle sangfester, de såkaldte cantus.

Kodeks (moralregler)

En kodeks kan i overført betydning betegne en – ofte uskreven – samling af regler eller sædvaner for en gruppe. Fx i sammensætninger som moralkodeks og æreskodeks.