Koblede data
Koblede data (engelsk: linked data) er datastrukturer, der er tilgængelig på World Wide Web.
Datastrukturens identifikation og web adresse er en kompakt streng af tegn, der kaldes Uniform Resource Identifier (URI).
Datastrukturen indeholder normalt elementer, der indeholder URI'er og dermed henviser til andre datasæt. Datastrukturens elementer er struktureret i overensstemmelse med en specifikation fra World Wide Web Consortium (W3C): Resource Description Framework (RDF). RDF er baseret på en simpel, subjekt-prædikat-objekt datamodel, der kan referere til både abstrakte begreber og konkrete genstande, organismer og handlinger, og derved videregive ikke blot data, men også deres betydning.
Opmærkningssproget Web Ontology Language og forespørgselssproget SPARQL udvider RDF og gør det muligt at formulere semantiske definitioner og forespørge disse både manuelt og programmeret. Herved er der skabt mulighed for udvikling af semantisk web.
Eksterne henvisninger
Scholia har en emne-profil for Koblede data. |
- LinkedData hos W3C Wiki
- LinkedData.org
- Fra ’cataloguing’ til ’catalinking hos Dbc.dk. Af Carsten H. Andersen
- 'Linked open data og geografiske autoritetsdata' fra Kb.dk, Det Kongelige Bibliotek af Knut Anton Bøckman og Stig Svenningsen
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Lars Willighagen, Licens: CC BY-SA 4.0
SVG remake of proposal for Scholia logo (Scholia logo.png fra Theklan).
Forfatter/Opretter: Gyuri.Lajos, Licens: CC BY-SA 4.0
visualization of linked data extracted from wikidata