Kobber(II)oxid
-oxid.jpg)
Kobber(II)oxid er en kemisk forbindelse mellem kobber og ilt. I dette oxid med sumformlen: CuO er kobberet togyldigt. Kobber(II)oxid er et sort, amorft eller krystallinsk stof. Stoffet er en halvleder. [1] I naturen forekommer det som mineralet tenorit. Tenorit opstår ved forvitring af forskellige kobbersulfider, og det findes derfor oftest i de oxiderede dele af kobberforekomsterne. Det var den italienske botaniker, Michele Tenore (*1780; †1861), der navngav mineralet.
Egenskaber
Kobber(II)oxid er uopløseligt i vand og alkoholer. Derimod er det opløseligt i fortyndede syrer, og ved inddampning får man derved de tilsvarende kobber(II)salte. Desuden er kobber(II)oxid opløseligt i ammoniumhydroxid, fordi der opstår kompleksdannelser.
Kobber(II)oxid adsorberer med lethed ilt, kvælstof, CO2 og andre gasser.
Anvendelser
Kobber(II)oxid bliver brugt som farvestof i fremstillingen af glas, keramik, porcelæn og kunstige ædelstene. Endvidere bruges det som katodemateriale i batterier, som katalysator, til afsvovling af mineralolie og som rådhæmmende maling. Kobber(II)oxid bruges desuden som råmateriale for fremstilling af mange forskellige kobberforbindelser.
Se også
- Kobber(I)oxid
- Kemi
- Kemiske stofgrupper
Eksterne henvisninger
- ^ "CERAC Coating Material News : Volume 13 – Issue 3: The Effects of Sputtering Conditions on the Optical Transmission and Wettability of Amorphous Copper Oxide Thin Films Prepared by Magnetron Sputtering". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2006. Hentet 22. juli 2006.