Kobber(II)acetat

Kobber(II)acetat
Kobber(II)acetat (hydrat)
Krystaller af kobber(II)acetat på et stykke kobbertråd
IUPAC-navn
Tetra-μ2-acetatodiaquadikobber(II)
Generelt
Andre navneKobber(II)ethanoat
Kobberacetat
Verdigris
ForkortelserCu(OAc)2
MolekylformelCu(CH3COO)2
Molarmasse181,63 g/mol (vandfri)
199,65 g/mol (hydrat)
FremtrædenMørkegrønt krystallinsk fast stof
CAS-nummer142-71-2
PubChem8895
SMILES[Cu+2].[O-]C(=O)C.[O-]C(=O)C
InChI1/2C2H4O2.Cu/c2*1-2(3)4;/h2*1H3,(H,3,4);/q;;+2/p-2
Kemiske egenskaber
Massefylde1,882 g/cm3 (hydrat)[1]
Opløselighed i vandHydrat: 7,2 g/100 mL (koldt vand)
20 g/100 mL (varmt vand)
OpløselighedOpløselig i ætanol
Delvist opløselig i diethylether og glycerol
Smeltepunkt115 °C (388 K) (hydrat)[1]
Kogepunkt240 °C (513 K) (hydrat; dekomponerer)[1]
Refraktionsindeks1,545 (hydrat)
Struktur
KrystalstrukturMonoklin
Termokemi
DeltaHf−1189 kJ/mol[1]
Sikkerhed
NFPA 704 Nfpa h2.pngNfpa f0.pngNfpa r0.png
R-sætningerR22, R36/37/38, R50/53
S-sætningerS26, S60, S61
FlammepunktIkke-brændbar
LD50710 mg/kg (oralt, rotte)
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
  • v
  • d
  • r

Kobber(II)acetat (Cu(CH3COO)2 eller Cu(OAc)2) er et salt bestående af ionerne Cu2+ og acetat, (CH3CO2−). Hydratet af kobber(II)acetat, der indeholder ét vandmolekyle pr. kobberatom, er kommercielt tilgængeligt. Vandfrit Cu(OAc)2 er et mørkegrønt krystallinsk fast stof, hvorimod hydratet, Cu2(OAc)4(H2O)2, er mere blålig-grønt. Forskellige former for kobberacetater er siden gammel tid blevet anvendt som fungicider og grønne pigmenter. I dag anvendes kobberacetater som kemikalier i syntesen af diverse uorganiske og organiske forbindelser.[2] Ved flammeprøve udsender kobberacetat en blågrøn flamme i lighed med andre kobberforbindelser.

Referencer

  1. ^ a b c d Andersen, Erik Strandgaard; Jespergaard, Paul; Østergaard, Ove Grønbæk. DATABOG fysik kemi, 11. udgave, pp. 76-77. København: F & K forlaget, 2009. ISBN 978-87-87229-61-6.
  2. ^ Richardson, H. Wayne (2005). "Copper Compounds". Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry. Weinheim: Wiley-VCH. (engelsk)

Medier brugt på denne side