Koantilope

Koantilope
Coke's Hartebeest.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenArtiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
FamilieBovidae
(Skedehornede)
UnderfamilieAlcelaphinae
(Koantiloper)
SlægtAlcelaphus
ArtA. buselaphus
Videnskabeligt artsnavn
Alcelaphus buselaphus
(Pallas, 1766)
Kort
Udbredelsen af koantilopens underarter samt de beslægtede arter A. caama og A. lichtensteinii
Udbredelsen af koantilopens underarter samt de
beslægtede arter A. caama og A. lichtensteinii
Hjælp til læsning af taksobokse

Koantilopen (Alcelaphus buselaphus), også kaldet kongoni eller almindelig hartebeest, er en stor og kraftigt bygget antilope, der lever på tørre savanner i Afrika. Den er et populært jagtvildt på grund af det velsmagende kød.

Navnet hartebeest kommer fra afrikaans og betyder "hjortedyr", af hert/hart = hjort, beest = dyr.

Udseende

Koantilopen er en stor antilope med en skulderhøjde på lige over en meter og typisk 200-250 centimeter lang. Vægten er 100-200 kilogram. Halen, der er 40-60 cm, ender i en sort dusk.[2] Af andre markante træk kan nævnes de lange ben (ofte med sorte tegninger), et stort brystparti, skarpt skrånende ryg, en kort hals, langt smalt hoved og spidse ører.[3] Pelsen er generelt kort og skinnende. Farven varierer alt efter underart fra lysebrun til gråbrun. Begge køn har horn, der er spiralsnoede eller lyreformede, alt efter underart.

Udbredelse

Koantilopen forekom tidligere på savanner over hele Afrika, men i dag findes den kun med spredte populationer. Arten erstattes mod syd i Afrika af de nærtbeslægtede arter Lichtensteins koantilope (Alcelaphus lichtensteinii) og kaama (Alcelaphus caama). Den nordafrikanske underart A. b. buselaphus blev udryddet i 1900-tallet.[1]

Koantilopen er uddød i Algeriet, Egypten, Lesotho, Libyen, Marokko, Somalia og Tunesien, men er blevet genudsat i Swaziland og Zimbabwe.

Levevis

Koantilopen er aktiv om dagen og lever i flokke. Trods at for- og bagben er af forskellig længde kan den under flugten løbe med op til 80 km/t. Som hos flere andre antiloper er flokkene opdelt efter køn. Hunner og deres unger lever i flokke på op til 300 individer. Undertiden er flokkene endnu større, især i Serengeti nationalpark, hvor den er almindelig. Andre grupper udgøres af unge hanner. Når hannerne er tre eller fire år gamle kan de etablere et revir, hvor de tager kontrol over områdets hunner. Omkring otte år gamle mister hannerne deres territorium på grund af forringet styrke og undgår herefter kontakt med andre koantiloper. Koantilopen kan blive op til 20 år gammel, men de fleste dør inden de bliver ti år gamle.

Føden udgøres hovedsageligt af græs, men de æder også urter og blade fra buske. Om muligt drikker de regelmæssigt, men de kan klare sig længere tid uden vand.

Underarter

De seks underarter, hvoraf flere tidligere blev anset som selvstændige arter:

  • A. b. buselaphus, er nu uddød, levede nord for Sahara i bl.a. Marokko og Egypten. Den uddøde på grund af intensiv jagt.
  • A. b. major, vestafrikanske savanner. Listes af IUCN som næsten truet.[4]
  • A. b. tora, Etiopien og Eritrea. Listes som kritisk truet.[5]
  • A. b. swaynei, Somalia og i tilgrænsende dele af Etiopien. Listes som truet.[6]
  • A. b. lelwel, Tchad, DR Congo og Uganda. Listes som truet.[7]
  • A. b. cokii, Kenya og Tanzania. Underarten med den største bestand.

Noter

  1. ^ a b IUCN SSC Antelope Specialist Group (2008). Alcelaphus buselaphus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 31. marts 2016.
  2. ^ Kingdon, J. (1989). East African Mammals: An Atlas of Evolution in Africa. Vol. Volume 3, Part D: Bovids. Chicago: University of Chicago Press. ISBN 0-226-43725-6. {{cite book}}: |volume= har ekstra tekst (hjælp)
  3. ^ Macdonald, D (1987). The Encyclopedia of Mammals. New York, USA: Facts on File. s. 564-71. ISBN 0-87196-871-1.
  4. ^ IUCN SSC Antelope Specialist Group (2008). Alcelaphus buselaphus major. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 31. marts 2016.
  5. ^ IUCN SSC Antelope Specialist Group (2008). Alcelaphus buselaphus tora. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 31. marts 2016.
  6. ^ IUCN SSC Antelope Specialist Group (2008). Alcelaphus buselaphus swaynei. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 31. marts 2016.
  7. ^ IUCN SSC Antelope Specialist Group (2008). Alcelaphus buselaphus lelwel. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 31. marts 2016.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Chris & Tilde Stuart: Field Guide to the Larger Mammals of Afrika. Struik, 2000, ISBN 1-86872-534-0
  • Jean Dorst, Pierre Dandelot: Säugetiere Afrikas, Paul Parey Verlag, 1970. ISBN 3-490-01018-3
  • Don E. Wilson, DeeAnn M. Reeder (red.): Mammal Species of the World. 3. udgave. The Johns Hopkins University Press, Baltimore 2005, ISBN 0-8018-8221-4.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Status iucn3.1 LC da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Danish version of system image for conservation status
Coke's Hartebeest.jpg
Forfatter/Opretter: D. Gordon E. Robertson, Licens: CC BY-SA 3.0
Coke's Hartebeest (Alcelaphus buselaphus cokii), Serengeti, Tanzania
Alcelaphus recent.png
Forfatter/Opretter: Altaileopard, Licens: CC0
Present range of the subspecies/species of Alcelaphus.
according to
  • Jonathan Kingdon: The Kingdon Field Guide to African Mammals. A&C Black Publishers, London 1997 [2008], ISBN 978-0-7136-6513-0 (476 pages).
  • IUCN SSC Antelope Specialist Group 2008. Alcelaphus buselaphus. In: IUCN 2011. IUCN Red List of Threatened Species. Version 2011.2. <www.iucnredlist.org>. Downloaded on 05 May 2012.
  • Groves, C., P., Leslie Jr, D., M. (2011). Family Bovidae (Hollow-horned Ruminants). (444-779). In: Wilson, D. E., Mittermeier, R. A., (Hrsg.). Handbook of the Mammals of the World. Volume 2: Hooved Mammals. Lynx Edicions, 2009. ISBN 978-84-96553-77-4